Det prestigefyldte tidsskrift Lancet har i denne uge tilbagetrukket en kontroversiel artikel fra 1998, der ellers skulle forestille at vise en sammenhæng mellem MMR-vaccination (mod mæslinger, fåresyge og røde hunde) og autisme. Hvis man har adgang kan den stadig hentes her, men optræder nu med et stort, rødt ”RETRACTED” hen over hver side.

Artiklen beskriver 12 (ja, tolv) børn med forskellige symptomer på autisme. De har alle modtaget MMR-vaccinen, men det indikerer jo i sig selv ingen årsagssammenhæng. Jo, artiklen nævner at forældrene eller børnenes læger fandt, at børnene fik symptomer nogle dage efter at have modtaget en MMR-vaccination – men det kan vel næppe kaldes hårde data. Det er også værd at nævne, at der ikke er nogen kontrolgruppe. Alt dette kunne være god grund til, at Lancet ikke skulle have accepteret artiklen overhovedet – men det ser ikke ud til at være grunden til, at den nu tilbagekaldes.

I tilbagekaldelsen skriver Lancets redaktører at ”originalartiklens påstande om, at børnene blev ’henvist efterfølgende’ og at studiet var ’godkendt’ af den lokale etiske komite har vist sig at være falske.” Ordlyden af dette er ikke engang umiddelbart forståelig, men viser sig at have at gøre med en sag, General Medical Council, GMC, har ført mod Lancet-artiklens hovedforfatter, lægen Andrew Wakefield, og to af hans medforfattere.

GMC er af engelsk lov defineret som et uafhængigt organ, der står for at sikre kvaliteten af lægers medicinske praksis. De har i løbet af de sidste to et halvt år holdt høringer, hvor de har undersøgt om god praksis var overholdt i forbindelse med Wakefields studie.

GMC fandt at patienterne ikke var blevet henvist til Wakefield på grund af symptomer fra mave-tarm-kanalen, som artiklen ellers påstår, men at han var blevet sat i kontakt med dem gennem en advokat, der førte en sag mod producenterne af MMR-vaccinen. Wakefield modtog også penge for at undersøge børnene, selv om samme studie var finansieret gennem det hospital, han arbejdede på (pengene fra advokaten brugte han så på almindelig drift, han stak dem trods alt ikke i egen lomme). Desuden fandt GMC, at selv om der var en godkendelse af studiet fra den relevante etiske komite, så dækkede den ikke alle de metoder, Wakefield brugte. Han havde for eksempel ikke fået lov til at tage rygmarvsprøver af patienterne, hvilket han alligevel gjorde, og beskriver i Lancet-artiklen. Det er ikke ufarligt at udtage en prøve af væsken der omgiver rygmarven, og GMC mener ikke, det var i patienternes interesse.

I GMC’s afgørelse, der udkom d. 28. januar får vi billedet af en uredelig videnskabsmand, der oven i købet småsvindler med midlerne. GMC er omhyggelige med at skrive, at deres afgørelse ikke siger noget om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem MMR-vaccine og autisme eller ej. Alligevel førte GMC-afgørelsen tilsyneladende til tilbagekaldelsen af artiklen, som var at finde på Lancets hjemmeside d. 2. februar. Men hvorfor trykte Lancet i sin tid artiklen? Hvorfor har de ventet så længe, når spekulationerne har kørt så højt i de engelske og internationale medier i årevis?

Mediestormen har ifølge Ben Goldacre (i bogen Bad Science) ført til, at en faldende andel af engelske børn nu modtager MMR-vaccinen og dermed er ubeskyttede mod tre farlige sygdomme som påviseligt forårsager både dødsfald (mæslinger), meningitis, sterilitet (fåresyge), døvhed, blindhed og – ironisk nok – autisme (fosteret risikerer alt dette, hvis moren smittes med røde hunde tidligt i graviditeten). Hvorfor ventede Lancet så længe, når Wakefields artikel var den eneste, der tilsyneladende indikerede nogen sammenhæng mellem MMR-vaccine og autisme, og alle andre seriøse kilder (herunder et studie af alle danske børn født mellem 1991 og 1998) viste, at sammenhængen ikke er der?