/transport

Hullede vinterveje betyder ekstra milliardregning til kommunerne

Advarsel til kommuner fra Dansk Vejforening: I har sparet så meget på vejene, at vinteren kommer til at koste 1½ - 2 milliarder kroner ekstra.

Af Birgitte Marfelt, fredag 05. feb 2010 kl. 17:37

Det har været en dårlig forretning for de danske kommuner at spare så meget på kontoen for vejvedligeholdelse, som de har gjort. For vinterens vejr kommer til at gå hårdt ud over de hullede veje.

Dansk Vejforening advarer nu kommunerne om, at vintervejret bliver dyrt. Sekretariatschef Søren Bülow forudser en alvorlig ekstraregning til de kommuner, der ikke har vedligeholdt vejene:

»Vinteren 2005-2006 gav, ifølge kommunernes egen vurdering, en efterregning på en milliard. Regningen efter denne vinter kan komme op på det dobbelte, dvs. 1½ - 2 milliarder kroner,« siger han og understreger, at det er et skøn, fordi det konkrete omfang først vil vise sig, når vinteren er omme.

Årsagsssammenhængen ligger til højrebenet:

»For efter at kommunerne de seneste fire-fem år har skåret kraftigt ned på vejvedligeholdelsen, og de derfor var en vinter bagud med vejvedligeholdelsen allerede inden den nuværende vinter, kommer der nu endnu flere huller i vejene, som reelt bliver dobbelt ramt,« advarer han.

Men kommunerne har svigtet vejene, fordi de ikke havde noget valg. Ifølge kommunernes egne beregninger fra 2009 burde de have afsat dobbelt så mange penge til vedligehold, som de har gjort, men de havde ikke pengene.

Og selv om kommunerne samlet afsatte 3,4 milliarder kroner til vejvedligeholdelse i 2009, var det næsten udelukkende til dagen og vejen og forsvindende lidt til det, der hedder genoprettende vedligehold.

De vurderer selv, at de penge, der nu spares på vedligeholdelseskontoen, medfører kortere levetid for deres i alt 70.000 kilometer lange vejnet.



07. feb 2010 kl 13:39

Torben Sønnichsen

Oplysningen - et gran salt

Der kommer af og til den slags indlæg der har til formål at vise efterslæbet i de offentlige investeringer.
Men mange gange kan man komme langt med lapperier her og der, fordi små slaghuller vokser sig store især efter en isvinter med en masse saltning.
Selvfølgelig skal vejkapitalen vedligeholdes.
Måske kan man udlicere en del af vejnettet til private service firmaer der så må opkræve vejafgifter. Man må gøre vejnettets økonomi uafhængigt af et valg mellem vuggestuer eller slaghuller.
Det offentlige kan jo ikke andet end prioritere børn og gamle fremfor vejvedligeholdelse.
Men man kan gøre rigtigt meget med få midler og der er da også nye måder at lappe asfalt på for beskedne midler.
Men oplysningen om at denne vinter har kostet vejnettet 2.000.000.000 kr er vel et oplæg til forhandling om at få tilført flere midler via bloktilskuddet. Men tallet skal tages med et gran salt (undskyld udtrykket).
Synderen er vel saltningen.
I forvejen har saltet jo øget korrossionen af støbejernsvandledninger og ødelagt vejtræer for millioner.
Og dertil bortødsler kommunaldirektørerne trecifrede millionbeløb til gyldne håndtryk, fordi arbejdstrykket stiger dem til hovedet og gemytterne går i kog.
Disse 2-300 mio kr skal vel modregnes i bloktilskuddet så disse unødige omkostninger kan anvendes til andre og bedre formål.
Der skal andre og uvildige eksperter til for at vurdere hvorledes pengene anvendes bedst i den offentlige sektor.


08. feb 2010 kl 08:04

Jens Høg Schou

Hullede vinterveje

"Måske kan man udlicere en del af vejnettet til private service firmaer der så må opkræve vejafgifter."
Vi betaler da rigeligt i forvejen.
I dag betaler vi "Ejerafgift" eller "Vægtafgift", registrerings afgift og roadpricing i form af bensinafgift. Så der er rig mulighed for at gøre vejnettets økonomi uafhængigt af et valg mellem vuggestuer og slaghukker.
Ifølge FDM giver alle disse afgifter mellem 30 - 40 mia. om året. Vi skal så falde helt i svime når politikerne bruger 10 mia. over 10 år til biler og tog. Man kunne også spørger: Hvor er alle vores penge til vejene henne?
Og tll alle narhovederne med bompenge. I dag koster DSB alene 4 mia. Hvad Banedanmark koster ved jeg ikke. Men i de sidste 20 år er der ikke sat penge af til vedligeholdelse af skinner eller signaler.
Det enerste der giver overskud trods brandbeskatning er bilerne. Hvad nu hvis det lykkes at flytte folk til bus og tog, hvor skal pengene til udbygning af den kollektive trafik så kommer fra?
Da parkering i København blev for dyr, og folk blev væk, måtte kommunen sætte prisen ned, da indtægterne allerede var indregnet i budgettet.


08. feb 2010 kl 10:19

Torben Sønnichsen

Narhoveder eller ej

Hvis alle afgifter blev anvendt til det formål de er opkrævet til så ville verden se anerledes ud.
Og til dem der mener at kommunerne selv kan styre egne prioriteringer så er svaret desværre:
DET KAN DE IKKE.
Men der skal retssager til for at forkert anvendelse af afgifter bliver stoppet.
Og Folketinget er lovgivende forsamling og bør derfor vågne op og ikke vedblivende tale om det kommunale selvstyre.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.