Der er håb for forældre til børn med type-1-diabetes, som hver nat frygter, at deres børns blodsukker bliver så lavt, at de besvimer i søvne.

Forskere fra University of Cambridge beskriver i en ny artikel i lægetidsskriftet The Lancet, hvordan de har testet en ny algoritme, der kan udregne, hvor meget insulin børnene har brug for i løbet af natten. Den viste sig bedre til at dosere end sædvanlig behandling, hvor børnene selv eller deres forældre vurderer dosis.

»Vores resultater viser, at når kommercielt tilgængelige behandlingsredskaber kombineres med vores algoritme, kan vi forbedre blodsukkerkontrollen og sænke risikoen for lave blodsukre om natten markant,« siger dr. Roman Hovorka fra University of Cambridge i en pressemeddelelse.

Ved type-1-diabetes ødelægger immunforsvaret de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Patienterne skal derfor have tilført insulin resten af livet, men dosis kan være meget besværlig at bestemme. Den afhænger af blandt andet kost, motion og hormonbalance. Derfor svinger blodsukkeret voldsomt, særligt hos børn.

Resultatet er, ifølge en pressemeddelelse fra University of Cambridge, at mange forældre for at undgå faretruende lave blodsukre lader deres børn sove med forhøjet blodsukker. Det øger til gengæld risikoen for på lang sigt at udvikle følgesygdomme som blindhed og nyresvigt.

Cambridge-forskerne benyttede sig af en såkaldt insulinpumpe, som kan dosere insulin i meget små doser. Den er fastgjort til kroppen med en slange og et kateter i underhuden. De benyttede desuden en sensor, som kontinuerligt måler blodsukkeret, ligeledes i underhuden. Det giver normalt problemer med forsinkelse i forhold til de fingerprikkere og blodsukkermålere, som de fleste diabetikere benytter i dag, men det tager den nye algoritme også højde for.

Ifølge pressemeddelelsen oplevede ingen af de 17 børn i forsøget meget lavt blodsukker (under 3 mmol) i løbet af natten, mens det skete ni gange i kontrolforsøgene. Alligevel sørgede algoritmen for at holde børnenes blodsukker inden for målet 60 procent af tiden. Det lykkedes kun 40 procent af tiden med konventionel behandling.

»Der er tale om det første forsøg, som viser de potentielle fordele ved et system, der bruger pumper og sensorer til at efterligne bugspytkirtlen om natten. Vores undersøgelse er et springbræt til at teste systemet derhjemme,« siger Roman Hovorka i pressemeddelelsen.

Der findes allerede produkter på markedet, som kombinerer insulinpumper og blodsukkersensorer, og mindst et af dem kan også slukke for insulintilførslen en periode for at undgå lave blodsukre. Ingen går dog skridtet fuldt ud og overtager doseringen helt og holdent.

Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes havde i 2004 registreret 1.747 type-1-diabetikere under 18 år i Danmark. Antallet af børn med diabetes vokser, dog ikke lige så hurtigt som antallet af voksne med type-2-diabetes.