fjeder eller friktion

Hvordan kan friktion give samme fornemmelse som en fjederanordning? Heller ikke ret smart at bruge friktion til noget så krittisk (efter min mening)

Re: fjeder eller friktion

En fjeder kan jo springe, men ellers giver jeg dig ret. Metal burde måske være bedst - måske i en olieblanding. Ellers kunne man jo lave en ekstra håndbetjent gas-funktion. Når jeg kører lange ture (f.eks. gennem Tyskland etc), så er dejligt at fartpiloten kan betjenes med hånden.

Gaspedal er efterhånden ret overvurderet (mm man virkelig vil give den gas, eller man skal bruge begge hænder til at styre/gear).

Man kunne også forestille sig at bilen blev gasset som et gyro. Læner du dig frem, så gasser du op, og læner du dig tilbage, så tager du gassen af. Kunne så være morsomt at se en der havde et richter 7 nys... aaa..aaa..aaaaa....aaaaaaaaaaaaaaaa thuj..... :-)

Friktion er ingeniørens uven

Når man skal bruge den er den der ikke, og når den ikke må være der, er den der.
:-(

Bedste speder

Hvordan ser den ideelle gaspedal ud?

Elektronisk aflæst for at undgå unødvendig mekanik, der skal kun være få og velplacerede forbindelser mellem kabine og motorrum.

Fodbetjening så samme fod bruges til gas og bremse for at mindske risikoen for at begge anvendes samtidigt.(her er ulempen det såkaldte kænguru gear ved ujævnt underlag)

Så langt så godt, nu skal vi have en pedal der passende let lader sig presse ned, og som altid følger foden tilbage til den når sin hvile/udgangspossition, og det skal ske uanset alder, slid, temperatur, bilmåtter, smuds, småsten eller karamelpapir, og ved fejl må den kun opfattes som sluppet speder.

Har vi et bud?

ja morsomme ingeniøre

man bliver nødt til og opfinde en eller anden plastanordning til en speeder, i de gode gamle dage brugte man et kabel med en fjederbelastet pedal..
har vist aldrig slået nogen ihjel

Fodaflæser.

i de gode gamle dage brugte man et kabel med en fjederbelastet pedal..

Jo, direkte mekanisk forbindelse har været på mode i mange år, og måske den bedste løsning så længe den mest avancerede motorstyring var at trække i et gasspjæld.

Fremtidens opgave må være et human interface til en fuldelektronisk motorstyring, vi skal have afleveret vores hensigter/data til motorstyringen på en let, sikker, og intuitiv måde.

Skal det foregå med en plastpedal med en mini teleskobarm som den til bagklappen, eller med virtuelle pedaler aflæst med infrarødt lys, eller andet mere eller mindre avanceret teknik?

Eller skal alt bil-teknik bare tilbage til Ford A løsningen, for hvorfor udvikle på noget der blev perfekt første gang?

Re: Fodaflæser.

@Benny Olsen; ja, det er mig en gåde hvorfor bilindustrien ikke har formået at ændre på interfacet de sidste 100 år. Her sidder vi stadig med pedaler og rat; det er svært at lære (man skal tage kørekort) og folk dør fordi vi ikke kan styre det.

Men det er åbenbart ikke producentens problem. Indfør elektronik over hele linjen og gør det umuligt for bilen at køre ind i andre objekter. Bilen må kende dens egen bremselængde og derved hvor langt den skal kigge fremad (ved den givne hastighed).

... on topic: så vil speederproblemer også blive opdaget og bilen kan standses.

Mit forslag vil være at droppe pedalerne og indføre ét samlet joystick der styrer den hastighed man ønsker at have. Så må bilens elektronik selv finde ud af om der skal bremses eller accelereres for at efterleve ønsket.

Re: Re: Fodaflæser.

Når jeg ser på tegningen, så virker det i den grad overdesignet. Selve funktionen er jo meget simpel, så hvad skal alle disse dele til for.Noget andet der kan undre er, om det ikke var muligt at løfte pedalen tilbage igen når den har sat sig fast?

Re: Re: Fodaflæser.

det er mig en gåde hvorfor bilindustrien ikke har formået at ændre på interfacet de sidste 100 år. /quote]Det er ikke ændret fordi hvis du ændrer det, så betyder det at alle potentielle kunder skal uddannes i det nye system, og det kommer du til at stå for gratis, hvis du vil have folk til at købe din bil.
Og hvis det er betjening af speeder og kobling der tager al tiden ved køreundervisningen, så er eleven vist ikke egnet som bilist.
Her er en humoristisk tilgang til vejen frem imod den nuværende konfiguration:

http://www.youtube.com/watch?v...yW2c

Nu gør de godt nok betjeningen af Ford T lidt mere bøvlet end den er i virkeligheden, men trods 15 millioner eksemplarer og på et tidspunkt en markedsandel på 50% var det Caddillacs systen der vandt på den lange bane. Det gør så at en af hurdlerne for de der køber en Ford T idag er at de skal lære betjeningen.
I torsdags holdt Stefan Rasmussen sit foredrag i DVK i Nærum og der kom han ind på årsagen til at han ikke ville tilbage i pilotsædet. Under forløbet fik han så misvisende meldinger fra de digitale instrumenter at han ganske enkelt ikke stoler på dem. Som han sagde - en omdrejningestæller, der står og dirrer er man klar over der er noget galt med, men man har måske en ide om målingen mens digitale instrumenter står blanke eller med bare 8-taller.
Jeg ved ikke om han har ret - det er hans syn på det, og det må man jo tage til efterretning.
Flere biler har indført logikj i deres styringer, så et tråd på bremsen sætter speederen til "idle" - men det gør bremserne åbenbart ikke i Toyota.

speeder versus bremse

det er ikke særlig vigtigt hvordan speederen er designet... Det vil altid være en mulighed for at den sætter sig fast af en eller anden grund, om det er konstruktionsfejl, eller bare et plast krus fra den lokale macD...
Det der er vigtigt er hvordan man STOPPER når problemet opstår. Og det er her hele humlen ligger... Toyota glemte at tænke over dette og der er ingen mulighed for at "override" en nedtrykket speeder. Mange andre producenter har allerede tænkt over det, og vil have diverse måder at "override", hvor den mest benyttede nok er at enten tager bremsen helt prioritet, eller også skal man trykke 2 gange på den...
Det er også derfor Toyota laver en firmware opdatering på bilen når den kommer ind.....

Re: ja morsomme ingeniøre

martin gosvig, 06.02.2010 kl 11:56
man bliver nødt til og opfinde en eller anden plastanordning til en speeder, i de gode gamle dage brugte man et kabel med en fjederbelastet pedal..har vist aldrig slået nogen ihjel

Ih nej, der var aldrig gaskabler, der satte sig fast med karburatorbiler, vel?

Min kabeludløste motorhjelm "hænger" en gang imellem og skal have et skud WD-40 før hjelmen kan låses igen.

Re: Re: ja morsomme ingeniøre

martin gosvig, 06.02.2010 kl 11:56
man bliver nødt til og opfinde en eller anden plastanordning til en speeder, i de gode gamle dage brugte man et kabel med en fjederbelastet pedal..har vist aldrig slået nogen ihjel

Ih nej, der var aldrig gaskabler, der satte sig fast med karburatorbiler, vel?

Min kabeludløste motorhjelm "hænger" en gang imellem og skal have et skud WD-40 før hjelmen kan låses igen.

Tja i alle de biler jeg har haft og har med benzinindsprøjtning har gasspjældet været betjent af kabentræk, pedalen er en simpel metalstang med et øje i den ene ende, en pedalplade i den anden og en påsvejst bøsning på midten, kablet går i et friktionssvagt kabet. retur klares af en fjeder på spjældhus, så hvis kablet knækker: spjæld lukker, og kommunikation med styring: potentiometer i vandtæt hus på spjældaksel, viola kun kendte óg afprøvede komponenter, men Toyota har vist med deres magnetarrangementer forsøgt at indføre noget med accelerationshastighed +/- og position.
Og ja Toyta-speederen har to fjedre indbygget for en er af sikkerhedsmæssige grunde uacceptabelt :-)
http://kortlink.dk/youtube/7er...7erb med funktion og US-patent.

Fjern problemet.

Da det hele åbenbart er styret elektronisk nu, burde det være nemt at undgå ulykkerne med en speeder, som sidder fast.
Man bruger samme fod til speeder og bremse.
Hvis man fjerner foden fra speederen og den hænger, fortsætter bilen til man træder på bremsen.
Når bremsen aktiveres, opfatter elektronikken, at der stadig gives gas.
Da det ikke er en normal tilstand, skal elektronikken frakoble speederen, så bilen kan bringes sikkert til standsning.
Bilen skal kunne køre igen, når speederen har været nede på nulpunktet - som ved ingen påvirkning.