Spørg Scientariet: Hvordan opstår ansamlinger af enkeltmetaller i undergrunden?

Gerald Boisen har et spørgsmål til Scientariet, der vedrører enkeltmetaller:

Hvordan opstår de ansamlinger af enkeltmetaller, der findes i undergrunden? For eksempel guldet i en guldåre. Kobberet i en kobbermine. Umiddelbart skulle man tro, de ville være sammenblandet i en pærevælling i magmaen.

Karsten Secher, Senior Geologist fra GEUS svarer:

Normalt og ofte er disse metaller fordelt jævnt i moderbjergarten.

Grunden til, at man på udvalgte steder ser disse større klumper af metallet, eller de metalbærende mineraler (typisk metalsulfider), er simpelt hen fordi koncentrationen af metallet (eller den kemiske forbindelse) er så stor, at der er tale om at metallet eller mineralet vokser i forbindelse med krystalliseringen.

At noget krystalliserer betyder, at der sker en afsætning eller udfældning fra det medium (oftest en slags vandige (hydrothermale) opløsninger), hvori den kemiske forbindelse har været opløst.

Det er måske svært at forestille sig, at vandige opløsninger spiller en rolle i et fast fjeld, men man må tænke på, at der er tale om svage opløsninger, som agerer over lang, - meget lang tid - millioner af år!

I andre sammenhænge kan der være tale om substanser, som krystalliserer og udfældes direkte i et magma - en smeltet stenmasse i dybet - men det er ikke typisk for guld.