Hvad er altruisme? Er det bevidste moralske valg, der overtrumfer egoistiske impulser eller handler man helt intuitivt, når man foretager en uselvisk handling?

Ifølge Niels Bohr gæsteprofessor ved Aarhus Universitet Chris Frith kan det sidste meget vel være tilfældet.

Sammen med sin kollega Masahiki Haruno fra Tamagawa University i Tokyo designede Frith sidste år to forsøg, hvor 39 forsøgspersoner blev præsenteret for forskellige forslag til fordeling af et pengebeløb mellem dem selv og en indbildt partner, mens de lå i en MRI-scanner.

Deltagerne bestod af to grupper - en med markant individualistiske holdninger og en med markant "prosociale" holdninger - og skulle med tryk på en knap give udtryk for, hvor ønskelige de enkelte forslag var.

Forventningen var, at hvis prosocial værdiorientering er en intuitiv modvilje mod uretfærdighed og ulighed, så burde man finde aktivitet i hjerneområdet kaldet insula eller i amygdala, hvor blandt andet risikoanalyse foregår.

Hvis uselviske beslutninger derimod er bevidste valg, så ville man se aktivitet i den præ-frontale del af hjernen.

Det eneste sted, man kunne måle en forskel mellem individualister og prosociale, var i amygdala. Hos de sidstnævnte steg aktiviteten i denne del af hjernen, når de blev præsenteret for særligt uretfærdige fordelingsnøgler.

Forsøget blev derpå gentaget, men med den forskel, at forsøgspersonerne også blev bedt om at huske et femcifret tal for at teste, om kognitiv belastning ville have indflydelse på prosocial adfærd. At en del af bevidstheden var optaget af et tal, ændrede imidlertid ikke de prosociales beslutninger, men den gjorde individualisternes svar endnu mere konkurrencebetonede.

Resultaterne, der blev offentliggjort i Nature Neuroscience kort før årsskiftet, tyder med andre ord på, at der ligger en automatisk behandling af følelser i amygdala til grund for prosocial værdiorientering. Amygdala er to mandelformede legemer i hjernens tindingelap, der blandt andet står for afkodning af følelsmæssige stimuli.

»Hvis man ser en vred tiger eller en voldsmand, så bliver betydningen afkodet i amygdala og efter moden overvejelse inddrager den andre dele af hjernen,« forklarer Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet.

At uselviske beslutninger behandles samme sted som potentielle farer, betyder imidlertid ikke, at uselviskhed er en rent ubevidst handling - eller at den er genetisk betinget.

»Det er en problematik, som forsøget slet ikke angriber,« forklarer hjernen bag undersøgelsen, Chris Frith.

»Enhver tidlig læring vil føre til en automatisering af reaktionsmønstre, der så bliver administreret på et ubevidst plan i amygdala. Men prosociale beslutninger bliver formentligt ikke kun truffet i amygdala, det er formentligt en proces, der inddrager flere dele af hjernen, men vi kan kun registrere ændret aktivitet i amygdala,« siger gæsteprofessoren ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet. Han bakkes op af sin kollega Albert Gjedde.

»En samvittighedsfunktion som altruisme er langt hen ad vejen indlært. Hvis dine forældre var 68'ere, eller hvis de tvang dig til at forære dine ting væk, og disse værdier er indkodet tilstrækkeligt grundigt i dit følelsesmæssige register, så vil du reagere instinktivt, hvis du ser noget uretfærdigt. Alle værdier kan formentlig indkodes,« siger Gjedde.

Han peger dog på, at visse reaktionsmønstre tilsyneladende ligger i generne. En række forsøg har for eksempel vist, at alle har indkodet en angst over for slanger og edderkopper, uanset om man nogensinde har set disse dyr eller ej.

Chris Frith forudsiger, at man fremover vil finde flere eksempler på, at visse personlighedstræk er nedarvet, men at socialisering også spiller en stor rolle, ligesom rationelle argumenter kan overtrumfe indsocialiserede normer.