Ekspert om global vandmangel: »FN ved ikke, hvad de taler om«
Det er en myte, at verden står over for en global vandkrise, der vil medføre krige og fødevaremangel. Vi har vand nok - »det handler om at bruge vandet bedre,« siger førende international vandekspert.
Asit K. Biswas er direktør for Den Tredje Verdens Center for Vandforvaltning i Mexico. Han har været rådgiver for seks FN-generalsekretærer, skrevet 64 bøger og publiceret flere end 650 artikler om vand. (Privatfoto)
Læs også
"Verden står på kanten af en global vandkrise. De kommende års største ressourceproblem er ikke olie, men vand". De foruroligende udsagn blev bragt til torvs af Danmarks Radio tilbage i 2008, og er siden da blevet gentaget i utallige medier.
Fersk vand er en knap, naturskabt ressource, som klimaforandringer og befolkningstilvækst vil øge efterspørgslen efter. I de regioner, hvor knapheden på de livgivende dråber bliver størst, kan vi derfor forvente konflikter eller vandkrige, lyder logikken. Men kan vi nu stole på de dystre forudsigelser?
»Nej. Faktisk er det helt forkert,« siger en af verdens førende internationale vandeksperter, Asit K. Biswas, der er direktør for Den Tredje Verdens Center for Vandforvaltning i Mexico.
»Al den snak om vandkrig er komplet nonsens. Inden for de næste 50 år bliver der ingen krige på grund af vand. Den eneste gang, menneskeheden har ført krig om vand, var for 3.500 år siden i Mesopotamien, hvor to byer sloges.«
Men ifølge FN vil der opstå knaphed på vand i særligt udsatte regioner, og i USA slår tænketanken Center for Strategic and International Studies til lyd for, at vand fremover bør betragtes som en strategisk ressource på linje med olie?
»FN og de internationale institutioner, der fremsætter de dystre forudsigelser ved ikke, hvad de taler om. Vand er ikke som olie, en begrænset fysisk ressource. Vand kan bruges igen og igen, hvis vi forvalter det rigtigt,« siger Biswas.
I løbet af de seneste 40 års arbejde med vandforvaltning har Asit K. Biswas fungeret som rådgiver for seks FN-generalsekretærer, skrevet 64 bøger og publiceret flere end 650 artikler om vand. Tidligere har han selv ment, at verden stod over for en regulær vandkrise, men i dag har han ændret mening.
»For 15 år siden troede jeg, at de fine rapporter, FN lavede, var korrekte. Men da jeg tjekkede tallene, viste det sig, at antagelserne bag var forkerte,« siger Biswas.
»FN går ud fra den præmis, at vi skal bruge mere og mere vand, uden at se på, om vi kan nøjes med at bruge det vand, vi har, bedre. Hvis vi kan reducere vandspildet i udviklingslandenes byer - både svind og forbrug per indbygger - til samme niveau som i industrilandene, kan vi dække udviklingslandenes vandbehov i byerne 4,5 gange. Så der er vand nok. Selv i Mellemøsten,« siger han.
»Tag for eksempel Saudi Arabien, som nu overvejer at bygge atomkraftværker for blandt andet at kunne afsalte vand. Der har man haft en politik om at være selvforsynende med hvede, hvilket selvfølgelig har krævet utrolige mængder vand og er det rene vanvid,« siger Biswas.
Men er FN helt galt på den, når de taler om knaphed på vand?
»Ja, deres tankegang er forkert. FN taler om, at alle har krav på adgang til rent vand. Men ingen spørger, om vi egentlig har brug for alt det vand? Vand er en ressource, som man skal betale for. I de fleste af de lande, hvor der er mangel på vand, betaler folk ikke for det, og derfor bruger de det uden omtanke. Brugen af vand skal være drevet af efterspørgsel fra forbrugeren. Det skal ikke bare flyde frit og være drevet af supply, så der bliver et overforbrug.«
Læs mere i den trykte udgave af Ingeniøren, fredag. Abonnenter kan læse mere HER.
