Danmark famler i blinde: Vi aner ikke hvad vi skal leve af
Et forsøg på at måle vidensøkonomien i Danmark er slået fejl. Forsknings- og innovationsmidler risikerer at falde i de forkerte hænder, fordi der stadig ikke findes et overblik over, hvad Danmark lever af, advarer professor.
Læs også
-
Leder: De kloge job forsvinder - vi spilder tiden i uvidenhed
-
Rigsstatistikeren: »Højt videnniveau ikke lig med stor konkurrencekraft«
Læs mere om
Det var meningen, at Danmarks Statistik skulle i gang med at udarbejde et forslag til, hvordan man måler videnøkonomien i Danmark. Men det projekt blev lagt i graven på grund af manglende ressourcer, inden det blev født tilbage i 2008, oplyser Danmarks Statistik.
Dermed findes der ingen reel viden om, hvad vi lever af i Danmark, og det er noget rigtigt skidt, mener professor i strategi og forretningsudvikling på Handelshøjskolen i Århus Anders Drejer.
»Konsekvensen er, at vi går i blinde ind i det videnssamfund, vi skal leve af. Vi skal jo prioritere forsknings- og udviklingsressourcer, som erhvervs- og byggestyrelsen blandt andet uddeler, og hvis ikke vi ved, hvem der skal prioriteres, bliver det bare dem, der råber højest,« siger han.
Hverken Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik eller Dansk Industri kan i dag producere tal, der indikerer, hvor stærkt Danmark står som videnøkonomi.
Eksempelvis er der ikke kriterier for, hvornår en virksomhed kan kaldes videntung, og derfor er det umuligt at udarbejde en opgørelse over antallet af virksomheder, der trækker videnøkonomien i Danmark, eller hvor meget disse virksomheder samlet set omsætter for.
Hvad skal en ingeniør kunne
Anders Drejer efterlyser viden om, hvor værdiskabelsen er i fremtidens erhverv, hvor de arbejdspladser er, vi skal leve af, og hvordan det relaterer sig til uddannelserne.
»Hvad skal ingeniørerne for eksempel kunne,« spørger har retorisk og peger på, at det er et problem, at nye typer af iværksættervirksomheder ikke er blevet kortlagt.
»Arbejdspladserne forsvinder, så vi skal have nogle nye. Nogle af dem skal komme fra iværksættervirksomheder, men vi ved ikke, hvad en moderne iværksættervirksomhed er,« siger professoren og tegner et fordomsfuldt billede af en mand, der forlader skolen efter syvende klasse og smøger ærmerne op.
»Sådan er det ikke mere. Vi ser, at højtuddannede unge laver netværk og slår sig sammen og laver virksomheder, som ser helt anderledes ud og arbejder sammen med vidensinstitutioner og alt muligt andet. Men vi har ingen statistik på det, så vi risikerer at støtte de forkerte,« siger han.
