Leder: De kloge job forsvinder - vi spilder tiden i uvidenhed
Læs også
Mindst 1.000 udviklerjob er forsvundet fra teleindustrien siden krisens start. Job, som ikke kommer igen, fordi viden på hardware-området forældes hurtigt. Nyeste mobilteknologi, 4G-teknologien LTE, kender danske hardwareudviklere ikke til, hvorfor det allerede er andre landes virksomheder, som er med i næste teknologieventyr. Der er ingen danske, og dermed er et succesrigt industricluster nu afgået ved døden. Næsten i ubemærkethed.
Teleingeniørerne har heldigvis fundet arbejde i andre brancher. Det er dygtige folk, og de skal nok klare den. Spørgsmålet er, hvad udviklingen betyder for Danmarks økonomiske fremtid, når vi nu ved, at et ingeniørjob typisk er med til at trække fem andre job med sig til andre faggrupper. Og spørgsmålet er, om teleclusteret står alene, eller om der er andre segmenter kendetegnet ved videnintensiv produktion, der er nødlidende.
I biotek-clusteret Medicon Valley arbejder der nu færre akademikere end for ganske få år siden. De nye virksomheder på området har kun plads til de ypperste topforskere, mens udviklingsarbejde i en lind strøm outsources til dygtige akademikere i Kina. Måske er vi her vidne til en udvikling, der minder om den på teleområdet? I hvert fald oplever vi lige nu voldsomme og tilsyneladende vedvarende forandringer i de erhvervsstrukturer, der skaber de værdier, som samfundet skal leve af fremover.
Det handler ikke længere kun om udflagning af produktion. Nu er det arbejdspladser inden for udvikling, der ser ud til at forsvinde for stedse og dermed eroderer grundlaget for den videnøkonomi, de fleste mener er afgørende for vækst og velfærd.
I Storbritannien er det kommet frem, at britiske virksomheder er begyndt at flytte produktionen hjem igen. Årsagen er, at briterne finder besparelserne ved outsourcing for begrænsede. Hvis vi herhjemme på samme måde hentede produktionen tilbage, kunne det måske kompensere noget for, at det nu er kineserne, som udvikler grundteknologier. Denne omvendte verden ville unægteligt ændre vores selvopfattelse som en førende videnøkonomi og føre til mere beskedne forestillinger om velfærdsmuligheder i vores land.
Rart ville det derfor være med et overblik over situationen. Men ingen ved, hvor vi er. Dansk Industri ved det ikke. Universiteterne ved det ikke. Danmarks Statistik ved det ikke: En søgning på 'videnøkonomi' giver '0' resultater. Så mens vi taler om, hvad landet skal leve af i fremtiden, så ved vi i dag ikke, hvad vi lever af i dag. Danfoss er i den optik stadig beskrevet som en virksomhed, der fremstiller 'andre haner og ventiler' - ikke en højteknologisk videnvirksomhed.
De mange tænketanke med kloge hoveder og politikere er på en umulig opgave, når de funderer over, hvad vi skal leve af. For hvordan kan man styre noget, når man ikke måler? Hvordan kan man vise vej, når man ikke ved, hvor man er? Nej, vel?
Derfor diskuterer vi heller ikke dette, det mest påtrængende og vigtigste problem intenst og for alvor i det politiske rum. Der bruger vi til gengæld meget tid og al energi på at debattere klædedragter og gamle forbrydelser.
