Ingeniør Lars Daugaard Nielsen er begyndt at tænke på, hvad der skal ske med huset i Struer - byen, hvor han ligesom cirka halvdelen af kollegerne fra Ericssons udviklingsvirksomhed Diax bor. Lars Daugaard Nielsen, der som formand for virksomhedsgruppen forhandler med ledelsen i det lukningsdømte telefirma på medarbejdernes vegne, har ingen illusioner, når det gælder muligheden for at finde et job i eller nær limfjordsbyen.

»Det er svært at lukke 200 højtuddannede ud i et område som Struer, hvor B&O også kører på pumperne. Vi er begyndt at forberede os på, at vi skal have et sommerhus stående i Struer. For vi bliver nødt til at flytte eller køre langt efter job, og det bliver umuligt at sælge huset,« fortæller han.

De 200 udviklere, heraf 120 ingeniører, hos Ericsson Diax i Struer er seneste skud på stammen i en lang nedtur for den danske telebranche. I november sagde koncernledelsen i Sverige stop. Udviklingsvirksomheden, som udsprang af B&O i slutningen af 1970'erne, blev offer for rationalisering. Fremover skal DSL-bredbåndsprodukterne udvikles i Genova i Italien, hvor Ericsson har købt selskabet Marconi, og i Kina.

De seneste halvandet år har fyresedlerne siddet løst i de internationale koncerner, som tidligere strømmede til landet for at nyde godt af ingeniørernes kompetencer inden for blandt andet optiske netværk og mobilteknologi.

Der er ikke meget tilbage af den storhed, som landet brystede sig af, da Intel købte det optiske udviklingsfirma Giga for næsten ti milliarder kroner i 2000. Seks år senere var selskabet lukket igen.

Det samme skete med andre af succeshistorierne, først og fremmest den nordjyske mobiltelefonudvikler og -producent Dancall. Den blev solgt i flere bidder og flere omgange, men de 1.400 arbejdspladser stod ikke til at redde.

I begyndelsen af det nye årtusind havde så godt som alle de store teleudstyrsproducenter udvikling i Danmark. I dag er langt hovedparten reduceret til salgskontorer, viser en kortlægning foretaget af Ingeniøren i samarbejde med Dansk Industri.

Nokia er den eneste af teleindustriens giganter, som for alvor satser på Danmark. Ifølge seneste regnskab havde verdens største mobilproducent 1.275 udviklere. Siden har også Nokia bebudet 100 fyringer, men finnerne bliver stadig fremhævet som undtagelsen af chefkonsulent John Robert Kristensen fra Dansk Industris branchefællesskab Itek.

»I Danmark kan vi kun dokumentere, at vi fyrer. Vi har kun ét flagskib tilbage, og det er Nokia i Sydhavnen. Mareridtet er, hvis de en dag ikke er her længere,« siger han.

DI Itek er særlig bekymret for, at telespecialisternes viden forsvinder ud af branchen, fordi de tager job i andre typer virksomheder.

»Det bliver svært at fastholde store udviklingsafdelinger i Danmark, hvis ikke spidskompetencen er til stede. Det betyder, at den styrkeposition, vi havde inden for mobiltelefoni, forsvinder, og udviklingen af næste generations mobiltelefoni sker uden for Danmark,« konstaterer John Robert Kristensen.

Han henviser til, at det danske teleeventyr for alvor begyndte, da det analoge NMT-net blev taget i brug herhjemme i 1997.

»Det bliver stadig mere umuligt at skabe et nyt Storno - et nyt teleflagskib, som er interessant for en af verdens største teleproducenter,« siger John Robert Kristensen.

Storno var en af de første pionerer i den danske telebranche og blev i 1986 overtaget af Motorola.

John Robert Kristensen henviser til, at netop den danske foregangsposition inden for mobiltelefoni og lysledere var grundlaget for de flere tusinde højt specialiserede arbejdspladser herhjemme, hvoraf hovedparten nu er forsvundet.

Formanden for Ingeniørforeningens teknologiudvalg, Jørn Guldberg, vurderer, at så længe Aalborg Universitet driver teleforskning i verdensklasse, så har vi også mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer, hvis konjunkturerne i telebranchen vender. Han fremhæver, at nogle af antennespecialisterne fra de lukkede virksomheder i Aalborg har haft succes med at starte for sig selv.

Men succeshistorierne er få og små, fastslår teleanalytiker John Strand, Strand Consult, som nødig vil skyde efter politikerne.

»Måske skal vi bare erkende, at vi ikke har evnerne til at være i denne industri,« siger han.

Heller ikke John Robert Kristensen sætter sin lid til, at Danmark igen kommer til at dominere teleindustrien. I stedet mener han, at regeringen bør satse på og støtte udviklingen af applikationer, der benytter bredbånd og trådløse teknologier. Det opfordrer Højhastighedskommissionen, som for nylig afleverede sin rapport til videnskabsminister Helge Sander (V), også til.

Han fremhæver særligt sundhedsområdet, intelligent trafikstyring og energi som områder, hvor Danmark har mulighed for at gøre sig gældende med nye applikationer.

DI Itek foreslår derfor, at regeringen opretter to forskningscentre, et for udvikling af applikationer til trådløs teknologi og et, der skal sikre partnerskaber mellem det offentlige og private virksomheder, så de kan få del i EU's forskningsmidler.

Nu og her hjælper de forslag ikke Lars Daugaard Nielsen og hans kolleger fra Ericsson Diax i Struer.

Hvis de skal udnytte deres viden, så skal de se østpå, som han udtrykker det. Og med østpå mener han ikke København, men derimod Asien.

»Der er knap nok et sted tilbage i Europa, hvor vi kan søge hen for at arbejde med det samme som i dag,« siger han.

Selv om det ifølge Lars Daugaard Nielsen spøger med ideer til nye virksomheder i Struer, så er han ikke i tvivl om, hvad der vil ske for de fleste af de 200 udviklere.

»Mange vil gå til andre brancher. De første er begyndt at forlade os,« siger han.

Fakta

Senest offentliggjorte massefyringer:

Motorola: 260 afskediget, da mobiltelefonudviklingen i Aalborg blev lukket.

Ericsson: 200 varslet fyret, da ADSL-udviklingen i Diax i Struer lukker.

Nokia: 100 udviklere af mobiltelefoner fyret i København.

Texas Instruments: 75 afskediget, da afdelingen for GSM, GPRS og Edge i Aalborg lukker. Forinden havde flere søgt væk selv.

RTX: 44 medarbejdere afskediget i to fyringsrunder.

RFS Danmark: De sidste 40 udviklere fyret i sommer, da virksomheden lukkede udviklingen af komponenter til mobilnetværk i Hillerød. I 2007 var der 150 medarbejdere.

Nextwave: 31 fyret, da den danske afdeling for udvikling af mobil-tv blev lukket.

De største spillere i dansk teleindustri i dag:

Nokia: 1.420 medarbejdere på Københavns Sydhavn ved udgangen af 2008, inden seneste fyringsrunde. Heraf udvikler de 1.275 mobiltelefoner.

Thrane & Thrane: 597 medarbejdere udvikler satellitkommunikation. Ca. 100 færre de seneste år.

Motorola: Ca. 260 medarbejdere tilbage efter lukningen i Aalborg. De fleste sidder i Glostrup og udvikler mobilteknologien Tetra.

RTX: 202 medarbejdere i Nørresundby, som udvikler trådløse teknologier for eksterne kunder.

Nokia Siemens Networks: 166 medarbejdere, udvikler og sælger centraler og sendeudstyr til mobilselskaber.

Infineon: 160 medarbejdere udvikler chips til mobiltelefoner i Aalborg.

Anritsu (tidligere GN Nettest): 183 medarbejdere udvikler måleudstyr til teleselskaber i Glostrup. I 2004 havde selskabet 476 ansatte.

Polycom (tidligere Kirk Telecom): 150 medarbejdere, som udvikler trådløst kommunikationsudstyr i Horsens.

Kilde: Virksomhedernes senest offentliggjorte regnskab