Danmarks teleindustri ligger i ruiner
Det seneste halvandet år har teleproducenterne nedlagt over 1.000 udviklerjob i Danmark, viser en kortlægning foretaget i samarbejde med Dansk Industri. Det er dødsstødet for "det danske teleeventyr".
GN Nettest var en succeshistorie for GN Store Nord, der med næsten 500 medarbejdere bl.a. udviklede måleudstyr til lyslederkabler. GN Nettest blev i januar 2003 solgt til investeringsselskabet Axcel, og selskabets aktiviteter er i dag ejet af den japanske koncern Anritsu og beskæftiger under 200 medarbejdere. (Arkivfoto) (Foto: nielsen kim,,, freelance)
Læs også
Læs mere om
Den engang så stolte, danske teleindustri er så godt som forsvundet, viser en kortlægning, som Ingeniøren har foretaget sammen med Dansk Industris branchefællesskab Itek.
Alene inden for det seneste halvandet år har de virksomheder, som leverer hardware til teleselskaberne og deres kunder, nedlagt 750 job under de massefyringer, som er kendt i offentligheden. Den seneste ramte Ericssons Diax-afdeling i Struer, som lukker og slukker til sommer.
»Det er kun de store klumper, som bliver offentligt kendt. Jeg er ikke i tvivl om, at der i alt er forsvundet minimum 1.000 udviklerjob fra branchen,« siger chefkonsulent John Robert Kristensen, DI Itek.
Han tilføjer, at der ikke er udsigt til, at jobbene i teleindustrien kommer tilbage.
»De fyrede bliver ikke suget op i branchen, så deres viden siver ud med badevandet,« forklarer han.
Industrieventyr er slut
Netop teleudviklerne skabte grobunden for et af Danmarks mest markante industrieventyr. Det kulminerede omkring årtusindskiftet, da alene selskaberne efter Dancall i Nordjylland beskæftigede 1.400 medarbejdere. Næsten lige så mange var ansat for eksempel i Ericsson, hvor der nu kun bliver et dansk salgsselskab tilbage.
Ericsson flytter en del af sin udvikling, der tidligere er foregået i Danmark, til Italien, mens andet ryger til Kina. Også Motorola flyttede aktiviteterne ud af landet, da firmaet sidste år lukkede sin afdeling i Aalborg.
»Problemet er, at vi ikke har noget vækstlag af små virksomheder, der kan udnytte udviklernes kompetencer. Der er nogle eksempler på, at udviklerne starter for sig selv, men det er ikke mange,« siger teleanalytiker John Strand, Strand Consult.
En opgørelse fra Ingeniørforeningen viser, at de store fyringsrunder i telebranchen alene udgør 500 af de 871 varslede fyringer af ingeniører, som foreningen ved deadline havde kendskab til. Teleindustriens nedtur rammer således ingeniørerne langt hårdere end for eksempel afmatningen i byggeriet.
Arbejdsløse flytter til andre industrier
Alligevel er arbejdsløshedstallene for teleingeniørerne ikke alarmerende. Det skyldes, at de flytter over i andre industrier, forklarer Jørn Guldberg, formand for IDAs teknologiudvalg. Han beskriver nedturen som en rent teknologisk udvikling.
»Når der ikke mere er afsætning for den viden og knowhow, de danske ingeniører har, så er det svært at fastholde den. Der er forældelsestider på den viden på et halvt år, så arbejder man ikke et sted, hvor der er ressourcer til at videreudvikle sig, bliver viden lige så stille nedslidt,« siger han.
Det betyder, at den pulje af viden, som tidligere gjorde Danmark attraktiv for televirksomhederne, er forsvundet. Når det gælder vores gamle styrke, telehardware, kommer den ikke igen, konkluderer John Robert Kristensen, DI Itek. Han fremhæver, at 4G-mobiltelefoni, også kendt som LTE, bliver lanceret i Sverige og Norge, men ikke herhjemme.
»Selve hardwareudviklingen er et TGV-tog, der er kørt forbi os. Hvis vi skal have en berettigelse, så skal det være inden for applikationer til LTE. Men vi skal ikke tro, at kineserne bare sover, så vi skal passe på, at ikke også det tog kører uden om os.«
Læs mere i denne uges trykte udgave af Ingeniøren. Abonnenter kan læse mere HER
