Når Lars Vestergaard, tidligere chef for analysefirmaet IDC's mobilafdeling i London, skal forklare, hvorfor Danmark er koblet af telekapløbet, nævner han Huawei.

Det kinesiske selskab med det svært udtalelige navn blev stiftet så sent som i 1988 og begyndte sit liv med at splitte vestlige omstillingsborde i atomer for selv at fremstille billige kopier. Først i sidste halvdel af 1990'erne kom kineserne med det første GSM-produkt.

I dag kender hundredtusindvis af danskere Huawei fra deres USB-nøgler til mobilt bredbånd. Kineserne leverer nu næste generations mobilnet, LTE (Long Term Evolution) til en række selskaber i Vesteuropa. Der er i dag tale om verdens næststørste leverandør af teleudstyr med godt 87.000 medarbejdere.

Huawei er det bedste eksempel på, hvor stærkt udviklingen er gået i Asien. Ikke kun Kina, men også Korea, Indien og Taiwan er blevet centre for både udvikling og produktion til telekunder i hele verden. Bare se på mobilproducenter som koreanske Samsung og LG samt HTC fra Taiwan, som ikke blot leverer millioner af telefoner, men også nogle af verdens mest avancerede.

En rapport om den globale telebranche fra analysefirmaet Informa dokumenterer, at telebranchens nye smeltedigel findes i Asien. Det gælder både produktion af komponenter, telefoner, netværksudstyr samt udvikling og forskning.

Også de store producenter som Nokia og Ericsson har for længst outsourcet til Kina, påpeger professor Knud Erik Skouby, Aalborg Universitet.

»Det begyndte med, at Nokia producerede de basale modeller i Indien. Nu er det ikke bare de basale. Men der bliver lagt en stor del af aktiviteter forskning og udvikling derude bredt på alle områder,« siger han.

»Asiaterne er blevet dygtigere. Udviklingsingeniører har bedre kompetencer. Desuden er der markederne derude. Alene i Indien sælges der 15 millioner mobiltelefoner om måneden,« tilføjer professoren.

Teleanalytiker John Strand, Strand Consult, supplerer:

»Asiaterne er gået fra at kunne levere billig arbejdskraft til at kunne levere intelligent arbejdskraft.«

»Der var engang, hvor Made in China betød noget billigt lort. Sådan er det ikke mere. Nu har Kina superuniversiteter, som uddanner pissedygtige folk inden for det her område, og hvor virksomhederne ligger rundt om,« tilføjer han.