Hårdere end diamant: Nyt kulstof fundet i meteorit
Dele af en meteorit fra Finland kan ikke slibes med noget kendt slibepulver på kloden, heller ikke diamant. Krystalstrukturen har overrasket forskerne, der undersøgte den.
Nogle meteoritter, som disse fra Canada, indeholder kulstof. Og da oprindelsen ikke er jordisk, ved man ikke på forhånd, hvad man finder inden i dem. (Foto: Wikipedia)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Diamant er det hårdeste stof, vi kender på denne klode. Eller rettere - det VAR det hårdeste stof på Jorden, indtil den såkaldte Haverö-meteorit landede i Finland 2. august 1971.
Meteoritten er blevet undersøgt flere gange. Allerede i 1972 rapporterede forskeren Gennady P. Vdovykin fra det sovjetiske Academy of Sciences i Moskva, at meteoritten rummede kulstof i flere gitter-varianter.
Kul er polymorft, og det vil sige, at grundstoffet optræder naturligt i flere forskellige atomgitter-strukturer, hver med vidt forskellige egenskaber. For eksempel stenkul, diamant og kulstofnanorør.
Nu er meteoritten blevet undersøgt igen. Denne gang gik et hold franske, tyske og japanske forskere i gang med at slibe på meteoritten for at se, hvad den bestod af. Til det formål brugte man en slibepasta med diamantstøv, som er det hårdeste slibepulver, man kender.
Stor var overraskelsen, da der viste sig nogle klumper i meteoritten, som ikke lod sig påvirke af slibemidlet.
Så gik man i gang med mikroskoper, røntgenanalyser, spektroskopi og en række andre undersøgelser for at finde ud af stoffets atomstruktur.
Det viste sig at være en ultrahård atomkonstruktion, som aldrig er set før. Den ligner diamantstrukturen meget, men ikke helt.
Forskerne fandt også en diamanttype, som kaldes 21R. Denne type er forudsagt ifølge strukturelle modeller, men den er aldrig før fundet i naturen.
»Det, vi har fundet, er meget interessant, fordi det kan lede til en bedre forståelse for kulstofs mange måder at eksistere på. Det kan også give større indsigt i diamanttyper og føre til nye materialer, der kan udforskes. Fundet i naturen demonstrerer, at kulstofsystemet er langt mere kompliceret, end man hidtil har troet, baseret på gitterberegninger og eksperimenter med højt tryk. Disse nye, ultrahårde strukturer har aldrig været forudsagt eller frembragt kunstigt,« skriver de i forskningsartiklens sammenfatning.
Forskningsartiklen er blevet offentliggjort på internettet og kan om få dage læses i det videnskabelige tidsskrift Earth and Planetary Letters, volume 290, issues 1-2, 15. februar 2010.
