/rumfart

Russisk rumskrot truer Ørsted-satellitten

Resterne af en udtjent russisk kommunikationssatellit kan i morgen gøre det af med den danske Ørsted-satellit.

Klik for at se billedet i stort

I 2001 var Ørsted-satellitten kun et halvt sekund fra at kollidere med sin søstersatellit SAC-C.


Fakta

Ørsted satellitten består af en kasse med ydre mål: 72x45x34 cm.


Heri ligger en sammenfoldet mast på ialt 8 meter opdelt i sektioner på 6m og 2 m. Masten skal udfoldes efter opsendelsen af satellitten og skal holde de følsomme magnetiske instrumenter på sikker afstand af mulige forstyrrelser fra strømme og magnetiske dele i satellitkroppen.


Satelliten inklusive instrumenter og mast vejer 60.7 kg. Den forsynes normalt med strøm fra solpaneler, der dækker 5 af siderne. Når satellitten er i jordens skygge forsynes den med opsparet strøm fra et batteri. Effektforbruget er ca. 37 watt i gennemsnit.



Kilde: DMI


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Torben R. Simonsen, onsdag 03. feb 2010 kl. 10:25

Et rumuheld for godt et år siden, hvor en russisk og en amerikansk satellit stødte sammen i rummet, kan i morgen meget vel betyde døden for den danske Ørsteds-satellit.

»Vi har modtaget en advarsel fra amerikanerne om, at resterne af den russiske satellit og Ørsted passerer hinanden inden for en afstand af 400-500 meter, og det er meget lidt i den her sammenhæng,« siger Carsten Jørgensen, direktør for Termas Space Division, som varetager kommunikationen med Ørsted til Berlingske.dk.

Nasa holder øje med omkring 20.000 stykker rumskrot, der suser rundt om Jorden, og i morgenm klokken 10.49 har Nasa oplyst, at Ørsted-satellitten vil passere gennem hoben af skrot fra den russiske satellit.

Ørsteds-satellitten blev opsendt for 11 år siden for at kortlægge Jordens magnetfelt og har for længst afsluttet sin oprindelige mission, men har dog gennem årene alligevel sendt værdifulde data ned til blandt andet danske forskere.

Umiddelbart vil det dog ikke være muligt at registrere om et sammenstød med det russiske rumskrot vil tage livet af Ørsted-satellitten, men Carsten Jørgensen håber at få styr på betydningen i løbet af i morgen eftermiddag.

»Vi har et planlagt kommunikations-pass med satellitten klokken 14. Hvis vi ikke hører fra den, kan vi kun håbe, at der er noget andet i vejen,« siger han til Berlingske.dk.

Sammenstødet vil ifølge Berlingske.dk finde sted 700 km over Beauforthavet nord for Alaska og Canada.



03. feb 2010 kl 12:38

avatar

Peter Madsen

så er det man starter sin OMS motor...

Da Ørsted blev til spurte jeg en af udviklerne om den så ville få styredyser til stabilisering af dens orientering - jeg propulsion bygge ville jeg jo elske små hydrazin / N204 dyser.

"Næ næ den havde et super smart system der brugte spoler og jordens magnetfelt til orientering"

Det tog godt nok nogle uger i sin til at stoppe den tumling som Ørsted fik fra løfteraketten ved brug af spolerne.

Lige nu ville en ganske lille impuls redde Ørsted.

Men okay - hydrazin er heller ikke noget rart stads at håndtere.

Peter Madsen


03. feb 2010 kl 12:43

Claus Pedersen

Re: så er det man starter sin OMS motor...

Da Ørsted blev til spurte jeg en af udviklerne om den så ville få styredyser til stabilisering af dens orientering - jeg propulsion bygge ville jeg jo elske små hydrazin / N204 dyser.

"Næ næ den havde et super smart system der brugte spoler og jordens magnetfelt til orientering"

Det tog godt nok nogle uger i sin til at stoppe den tumling som Ørsted fik fra løfteraketten ved brug af spolerne.

Lige nu ville en ganske lille impuls redde Ørsted.

Men okay - hydrazin er heller ikke noget rart stads at håndtere.

Peter Madsen

Og så kan man diskutere hvad det havde været værd i dag. Hvis den havde været udstyret som du omtaler havde den formentlig været løbet tør for brændstof nu - 11 år efter opsendelsen.


03. feb 2010 kl 13:54

Christian Clausen

Gave til dansk rumfart

Set fra et PR mæssigt synspunkt må det vel siges at være en gave til dansk rumfart.

Få medier ville nævne det, hvis den, her snart 10 år efter udøbet af dens planlagte levetid, holdt op med at virke. Men en spekakulær afslutning, torpederet af et stykke rumskrot, skal nok få sendetid.


03. feb 2010 kl 14:16

Jan Friberg

Re: Gave til dansk rumfart

Ja især fordi de mangler penge til at drive den for. De har overvejet at slukke for den. De har jo lavet den for godt.


03. feb 2010 kl 15:38

John Vedsegaard

Hvor meget rumskrot er der

Kender man mængden af rumskrot og den nogenlunde sammensætning det består af.

I hvilke baner er der mest?

Hvad er den gennemsnitlige størrelse af de enkelte stykker?

Er det 1000 tons, eller 100.000 tons? Der er jo blevet sendt en del satteliter op efterhånden.


03. feb 2010 kl 15:58

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hvor meget rumskrot er der

Kender man mængden af rumskrot og den nogenlunde sammensætning det består af.

NORAD følger alt hvad de kan spore med deres radar, officielt set er grænsen herfor omkring "10 cm metalisk", men de har lige mangedoblet deres lagersystem, så mon ikke der er sket en eller anden forbedring ?

Det er rigtig mange stykker skrog og størrelsesfordelingen er nærmest invers med antallet, dvs nogle få store rakettrin, millioner af små flager maling.

Problemet er at de enorme indbyrdes hastigheder gør selv en lille flage maling til et næsten panserbrydende missil.

På NASAs hjemmeside kan du finde billeder af den lillebitte partikel der kom halvvejs igennem de mange lag en rumfærges frontvinduer består af.

Poul-Henning


03. feb 2010 kl 16:39

Christian Hansen

Re: Re: Hvor meget rumskrot er der

På NASAs hjemmeside kan du finde billeder af den lillebitte partikel der kom halvvejs igennem de mange lag en rumfærges frontvinduer består af.
Poul-Henning

Hvis der ikke er et link, så er det aldrig sket ;D
Mvh
Ham der har lavet alt for mange overspringshandlinger i dag


03. feb 2010 kl 17:26

Jakob Fromm Pedersen

Re: Gave til dansk rumfart

Set fra et PR mæssigt synspunkt må det vel siges at være en gave til dansk rumfart.

Få medier ville nævne det, hvis den, her snart 10 år efter udøbet af dens planlagte levetid, holdt op med at virke. Men en spekakulær afslutning, torpederet af et stykke rumskrot, skal nok få sendetid.


Og endnu en katastrofe i LEO.
Orbital debris (skrot) er ikke noget der skal spoeges med, og hvis vi er uheldige og der sker for mange af den slags kollisioner, ser vi en eksponentiel udvikling i antallet af skrammel i LEO (og meget af det har en meget lang levetid), hvilket vil goere det stort set umuligt at sende noget ud i de baner

Men mon ikke bare vi skal krydse fingrene og haabe paa det bedste.

Compass-1 (tysk CubeSat) passerede SICH-1 i en afstand paa 429m (estimeret) den 22 Januar, og den virker heldigvis endnu :)


03. feb 2010 kl 18:37

avatar

Peter Andersen

Re: Re: Re: Hvor meget rumskrot er der

På NASAs hjemmeside kan du finde billeder af den lillebitte partikel der kom halvvejs igennem de mange lag en rumfærges frontvinduer består af.
Poul-Henning

Hvis der ikke er et link, så er det aldrig sket ;D
Mvh
Ham der har lavet alt for mange overspringshandlinger i dag

Du kunne jo søge selv,men her linket,så det er altså sket http://tinyurl.com/y89yduj


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.