Obama’s nye Nasa-budget giver Nasa penge til fortsat udforskning af rummet, men uden et konkret mål ud over den fortsatte brug af rumstationen.
Det hidtidige program "Constellation" havde Månen som mål, og midlerne, Ares-I og -V raketter, samt Orion- og Altair-fartøjerne bliver pludselig historie.

Ares-I raketten gennemførte sin første prøveopsendelse i slutningen sidste år og store ombygninger af infrastrukturen på Kennedy-rumcenteret er i gang. Alt dette stoppes og skrottes. Der kommer til at blæse kraftige vinde, eller nærmere forandringsstorme, i de store rumfartsstater som Texas, Alabama og Florida.
Tusinde fyringer
Doug Cooke, der er vicedirektør for Nasa's afdeling for rumforskningen påpeger at denne kovending bliver hård kost for medarbejderne, specielt dem som i dag arbejder på Constellation-programmet.

»Det vil skabe angst i den arbejdsstyrke som arbejder på Constellation og have en direkte effekt på deres job,« siger han.

»For dem som arbejder på disse programmer, er det som et dødfald i familien. Vi har brug for at give dem tid til at sørge,« fortsatte Charles Bolden.

Doug Cooke påpeger, at Constellation-programemt vil fortsætte deres planlagte arbejder i de kommende måneder indtil der er en endelig aftale mellem det Hvide Hus, Nasa og Kongressen. Programmet er finansieret indtil september 2010.

Alene i Florida anslås det at 7.000 vil miste deres job når rumfærgerne sendes på pension og Ares-arbejdet droppes. Til gengæld forventes kun omkring 1.700 nye job via den kommercielle rumfartsektor. Mange andre Nasa-centre vil også blive hårdt ramt.

På Kennedy-rumcenteret bliver de mange mennesker er er involveret i de to ramper 39A og 39B som blev brugt til Apollo- og rumfæreopsendelserne, samt medarbejderne i den store VAB-samlehal, pludselig uden arbejde. Direktøren for Kennedy-rumcenteret Robert Cabana mener dog de med tiden vil kunne bruges til kommercielle opsendelser.
I dag har dog flere af de kommercielle firmaer adgang til opsendelsesramper på det nærliggende Cape Canaveral.

Nasa uden nye mål
Nasa’s direktør Charles Bolden oplyste i en tale tirsdag i National Press Club i Washington, at man endnu ikke har sat nye mål eller tidsplaner for Nasa’s nye udforskning af rummet. Han sagde bl.a.

»For enhver, som taler om udforskning af rummet udenfor lav jordbane, er der en række mulige destinationer som presser sig på; Månen, Mars eller de nærmeste asteroider. Vi vil definere specifikke destinationer, hvor vi vil hen, og vi vil tage derhen trinvist. Vores teknologiske udvikling vil være med til at definere, hvor vi først skal hen.«

Definitionen af de langsigtede mål for rumforskningen i USA kræver input fra Nasa’s ledelse, Det Hvide Hus budgetkonto og Kongressen. Diskussionerne vil langt fra gå stille for sig.

I øjeblikket arbejder Nasa og det Hvide Hus på at tilpasse den nye politik. Der kan gå måneder før Nasa er klar til præsentere den egentlige køreplan for køb af opsendelser af både udstyr og astronauter.

Fra udvikler til kunde
Sløjfningen af Constellation og skiftet til kommercielle opsendelser af astronauter er en mere drastisk plan end rumfartsesperten John Logsdon fra George Washington University havde forventet:

»Det repræsenterer et fundamentalt skift i måden Nasa kører sin ”forretning” på. Fra at være en udvikler af rumraketter og rumkapsler, bliver Nasa nu en kunde for hvad industrien vælger at bygge. Nogle ansatte i Nasa sammenligner det med de flypost-kontrakter regeringen underskrev i 30erne. Det bliver en meget anderledes måde at arbejde på,« siger han til CBS News.
De store vindere i det nye Nasa bliver de kæmpe amerikanske rumfartsfirmaer; Lockheed Martin og Boeing. Boeing’s Delta-4 og Lockheed Martin’s Atlas-5 raketter er de eneste som er kraftige nok til bemandede opsendelser. Men ingen af dem er bygget med de ekstra sikkerhedsmarginer som skal til for at kunne opsende astronauter.

Andre firmaer er i gang med at udvikle bemandede opsendelsessystemer, men det vil tage lang tid at udvikle pålidelige raketter og kapsler helt fra bunden.
Det er endnu uklart hvilken indflydelse Nasa vil få, og om astronauterne vil forblive offentlig ansatte og hvordan årtiers erfaring i forberedelser og gennemførelse af rummissioner kan overflyttes fra Nasa og til private firmaer.