Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Forskning  /  Måske er det bedst at løbe uden sko
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Måske er det bedst at løbe uden sko

Ny forskning sætter store spørgsmålstegn ved den almindelige overbevisning - at man bør begynde sin løbetræning med at købe et par dyre løbesko. Løbetræning med bare fødder lader til at give færre skader, bare man starter forsigtigt.

Af Kent Krøyer,  søndag 07. feb 2010 kl. 11:00

Billede
30-75 procent af alle motionsløbere får belastningsskader i løbet af en sæson. Den nyeste forskning sætter fokus på, om højteknologisk fodtøj er det rigtige svar på problemet - eller om nøgne fødder, der er udviklet gennem millioner af år til netop løb, er bedre. (Foto: Wikipedia)

Passer det, hvad de fleste af nutidens motionister er helt overbeviste om - at løbetræning er bedst med et par solidt polstrede løbesko?

Løbesko-industrien er næppe i tvivl om svaret, men et hold amerikanske forskere kom til at tænke over, at menneskefødder er udviklet til løb igennem millioner af år, mens de første løbesko blev produceret i 1970'erne.

Sandfolket løber antiloper ihjel
I Afrikas Kalahari-ørken findes Sandfolket, som menes at være den sidste stamme, der stadig anvender menneskets oprindelige jagtform fra tiden før de første kaste- og skydevåben, nemlig "persistance hunt", udholdenhedsjagt.

De løber en antilope ihjel. Antilopen er ganske vist meget hurtigere end et menneske, men den har ikke så mange svedkirtler, så den bliver overophedet af at løbe i middagsvarmen. Den kan heller ikke medbringe en lædersæk med vand til erstatning for væsketabet.

Så efter mange timers løb uden hvilepauser, falder antilopen om med hjerteslag. Og så er der mad på bordet.

I dag bruger Sandfolket løbesko. Det ser man på en film, BBC har optaget, og som findes på Youtube. (se link)

Men løbesko er en ny ting, og de ændrer løbemåden fra en ældgammel teknik, moderne mennesker har glemt.

Naturfolk lander blødt på forfoden
De engelske forskere har undersøgt, hvordan afrikanere, der aldrig har haft sko, løber. Og der er en væsentlig forskel. De lander blødt på forfoden eller på midten af foden, men løbere med sko sædvanligvis hamrer hælen ned først (75 procent gør). Det giver et hårdt sammenstød med underlaget. Og den løbefacon kræver en god sål med en solid hælpolstring, hvis man skal undgå skader.

En af forskerne, professor Daniel Lieberman fra Harvard, er en erfaren løber. Og takket være den nye forskning, som han blev en del af, smed han selv skoene og begyndte at træne i bare fødder, også på hårde betonfortove. Hans erfaringer er gode.

»Mange løbere får forskellige skader af de gentagne, hårde slag mod hælen, hvis deres sko ikke er gode nok. Men vores hypotese er nu, at hvis man undgår at lande på hælen, så undgår man også skader, uanset om man bruger sko,« siger han i en video, som er udgivet af forskningsmagasinet Nature og derpå udgivet på Youtube.

Muskler skal trænes til ny løbestil
Det er dog ikke noget, man lige gør på én gang. Benenes muskler skal trænes op til den ændrede løbestil, før man går i gang med lange ture.

Ifølge hans oplysende hjemmesider ved Harvard Universitetet får mellem 30-75 procent af alle løbere skader i løbet af et år. Ideen er altså, at det er hælslaget, der gør forskellen. Det er dog ikke bevist endnu. Mere forskning kræves, før sammenhængen er helt tydelig.

Forsøg på løbebånd viser tydeligt, at løbere, der er vant til at bruge sko, hurtigt begynder at lande på den forreste del af foden, fordi det er ubehageligt eller smertefuldt at lande på den nøgne hæl. Men det beviser ikke, at det er skadeligt at bruge sko.

Forskernes mistanke bliver dog bekræftet af et andet forskningsresultat fra Virginia, som blev offentliggjort i december 2009. Her er konklusionerne, at brugen af sko øger belastningen på hofter, knæ og ankler. (se link)

I USA er tynde løbehandsker til fødderne ved at blive populære under navnet Fivefingers. De bruges især af en voksende kreds af "barefoot runners", som har fået smag for den skoløse løbestil. Produktet kan også købes i Danmark.

RSS Kommentarer (14)
Så er dette nok "skoen":
http://www.vibramfivefingers.c...com/
Så skal det da,absolut,være den til højre,man skal lede længe for at finde noget mere "sexet" ;-)
Hvad så med folk, der lider af overpronation?
avatar Af Arne Birkø, 08.02.2010 kl 10:41
Jeg har gode erfaringer med at løbe i MBT sko.
Der lander man ikke på hælen, men ruller fra hæl til tå.
Det er en lidt anden løbestil som man selvfølgelig lige skal vænne sig til. Kroppens op- og nedadgående bevægelser er også reduceret, men det kræver lidt kraftigere benmuskler til gengæld.

Jeg fik ondt i det ene knæ af at løbe i alm (dyre) løbesko. Også selvom de var udvalgt efter en videotest på et løbebånd.

Ganske vist siger MBT Danmark, at man ikke anbefaler at løbe i deres sko, men det kan man altså godt. Har nu gjort det i et par år.

Vh Arne Birkø
avatar Af Niels Winther, 08.02.2010 kl 13:18
Sand-folket --> San-folket
Jeg løber mellem fire til fem gange på en ugen. En tur tager ca. en times tid og jeg kommer ud på mange forskellige underlag - hårdt, blødt, løst og glat. Jeg har gennem mange år forsøgt mig med at finde en ideelle løbestil uden at lande på hælen og øge afsættet med forfoden. men jeg må har konstateret at der er stor forskel på ens løbestil i de forskellige underlag. Det er ikke en bevist ændring af løbestilen, men snare en nødvendighed. Man kan i øvrigt også mærke forskellen musklerne. Her i vintertiden med meget sne og is er det dog mest den lidt famlende og uelegante platfodsstil der er fremherskende. Jeg synes jeg er en habil og alsidig motionsløber, men bare tæer hører til på stranden og hos "sandfolk" - måske en lidt tilsnørede holdning, der dækker over at jeg har grimme tæer...
avatar Af Benny Juul Neis, 08.02.2010 kl 13:50
Jeg foretrækker en løbesko med en relativ ensartet sålopbygning og jeg løber i dem til de nærmest falder fra hinanden. Jeg har været i sportsforretninger og prøvet de dyre løbesko i 800 kroners klassen. De er typisk med forskellighed i sålopbygningen og min første tanke var at de skader ankler og knæ og jeg fravalgte dem derfor til fordel for et par alm. i 400 kroners klasen. Når du skriver om MBT sko.... er vi så nede i en cykelsko ?
avatar Af Arne Birkø, 08.02.2010 kl 14:04
Hej Benny

Nej, du tænker på MTB som ikke er det samme som MBT.

Det er fodtøj for folk med en ikke helt rank holdning.
Min ryg har i hvert fald fået det meget bedre efter jeg begyndte at gå i dem for nogen år siden.

Prøv at google MBT

Vh Arne Birkø
avatar Af Nikolaj Kildeby, 08.02.2010 kl 14:57
Er der nogen der erfaring med at løbe barfodet eller i de her fivefingers?

Jeg kunne godt finde på at prøve det, men prisen for et par Fivefingers Classic er på 500 kr og for fivefingers Sprint er prisen oppe på 800 kr.

Til den pris vil jeg gerne være rimelig sikker på at det er bedre end alm. løbesko.
Mens jeg gik på idrætsefterskole 78-80 var der ikke mange fancie sko, jeg løb i de bl¨Adidas, de fås vist endnu, rågummi flad sål uden andet fjedrende end det tynde lag gummi, vi løb min 7 Km. om dagen, da jeg kom til forsvaret løb i "laban" sko, hærens udleverede model, det gik også fint, men nu løb jeg 10-15 Km. om dagen i gns. senere fik vi dog lov til at købe egne sko, jeg løb meget orienteringsløb, der kunne jeg finde på at løbe i militær støvler hvis det var glat, de støtter anklen godt, så det med disse dyre fancie sko betyder ikke en skid, man lære derimod at løbe "dovenløb" lande på hæl og rulle, så kan man jo løbe i en uendelighed !! men hvis man løber stort set på fodballderene så kræver det mere af musklerene i benene og man får forbrændt flere kalorier på kortere tid, det er da en gevinst !! Man kan sagtens træne sig op til at løbe i bare fødder eller i simple sko ! (jeg var i hæren i 7 år og alle år løb vi MEGET) !
Hej Arne
Nu har jeg lige kikket dem ud på nettet.

Jeg synes umiddelbart de ser ud til netop at holde fast i hælanslag... ganske vist med en stødabsorberende sål.....
Hej

Jeg løb i vibram five fingers hele sidste sommer og kan kun anbefale det. Man skal være klar over at man skal starte langsomt ! og at det kommer til at gøre ondt i starten. Men, hos mig var det muskelsmerter og ikke ledsmerter fordi min læg-muskler tog slaget i stedet for mine hæle og knæ. Jeg har et løberknæ som jeg ikke kan slippe af med, men jeg mærker ikke rigtigt noget til det når jeg løber i VFF, det viser sig kun når jeg prøver at løbe i mine normale klodser. Jeg har været oppe på lige under 10 km på hhv astfalt og hårdt grus i vff og det gik fint bortset fra en lille smule ømhed i foden.

Det lyder åndsvagt men det sejeste ved VFF er at man kan mærke underlagt man løber på og det er fedt og morsomt også selv om der kan være skarpe sten m.m.

Jeg har lige købt nogle nike free her i weekenden til vinterløb og de kan lidt det samme som vff, men man kan ikke mærke underlaget på samme måde.

Det skal siges at der er mange der mener at hvis man skal starte med barfodsløb, skal man starte helt barfodet ellers får man ikke den respons tilbage fra foden der gør at man begynder at løbe mere blidt. Jeg oplevede at jeg kom til at overtræne i starten fordi vff alligevel beskytter mere end helt bare tæer (og fordi det var morsomt !).

Der er vist en gammel hippi der vedligeholder denne her side hvor der er lidt mere info. http://runningbarefoot.org/


Lige en note ... indeklimaet i VFF er ret dårligt og de kommer nemt til at lugte. Ellers har jeg oplevet at de kan blive ekstremt varme at have på efter ca 15 min på løbebånd pga friktionen og den tynde sål.
overpronation


Er det ikke lidt pudssigt at 3/4 af alle overpronere, dvs. "ikke kan løbe korrekt"?

Iflg. sko industrien er der derfor brug for understøttelse af svangen.

Ved barfod løb vil den naturlig fodafvikling bevirkning mindsket vridning i bevægselsapperatet. Desuden træner barfod løb svangen som med tiden vil løfte sig, og derved ydeligere bidrage til en mere neutral løbestil.

Seneste gruppeaktivitet

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »