Solen er vågnet efter usædvanlig lang dvale
Efter en ekstraordinær lang periode uden solpletter, stiger antallet af solpletter igen. Næste maksimum vil være i 2013 og cyklus kan sammenlignes med 1859, hvor et soludbrud skabte så voldsomt nordlys, at man kunne læse aviser om natten.
Solaktiviteten i den seneste og den kommende cyklus.
Læs også
-
Danske forskere: Lav aktivitet på Solen kan give os mini-istid
Læs mere om
Dokumentation
I januar var der kun to dage uden pletter på Solens overflade, og i dag er solplet nr. 1043 tydelig på den nordlige del af Solen. Det kan derfor fastslås med sikkerhed, at den meget lange periode uden solpletter i 2008 og 2009, hvor der kun var solpletter i en fjerdedel af dagene, nu er forbi.
Mange var ellers begyndt at spekulere på, om Solen var på vej ind i en længerevarende periode uden solpletter i stil med det, som var tilfældet i 1600-tallet under perioden, som nu kendes som Maunder-minimum, hvor det var koldt på den nordlige halvkugle.
En længere periode uden solpletter ville have været en god lejlighed til at teste Henrik Svensmarks hypotese, om at ingen eller meget få solpletter generelt giver koldere klima på Jorden. Den mulighed ser nu ud til at glippe i denne omgang.
Noget har dog været unormalt, for den seneste solcyklus har haft en længde på 12,5 år mod de normale 11 år. Det har man endnu ikke en god forklaring på.
Næste maksimum i 2013
Den nye solcyklus, der har nummer 24, forventes at opnå sit maksimum i maj 2013. Et ekspertpanel fra NOAA udsendte sidste år en rapport, hvor de redegjorde for, at de kun forventede et solpletantal på 90 ved maksimum - et forholdsvist lavt antal.
Det er dog meget vanskeligt at forudsige solpletantallet, og Mausumi Dikpati fra National Center fra Atmospheric Research i Boulder i Colorado, USA har en formodning om, at solpletantallet kan nå op på 150. Den forrige cyklus havde et maksimum på cirka 120.
Voldsomt udbrud i 1859 satte telegrafkontorer i brand
Selv om solpletantallet, som de fleste dog tror, ikke når de helt store højder, er det dog ikke en garanti for, at der ikke kan ske voldsomme fænomener på Solens overflade. Det voldsomste soludbrud, der nogensinde er registreret, fandt sted i 1859 under en cyklus, som var sammenlignelig med den, vi nu forventes at gå ind i.
Omkring middagstid den 1. september 1859 observerede den britiske astronom Richard Carrington et kæmpe soludbrud, som kun 18 timer senere ramte Jorden.
Telegrafkabler blev elektrificeret, så de satte telegrafkontorer i brand, og der var nordlys så klare, at man kunne læse aviser om natten i den røde og grønne glød. En rapport fra National Academy of Sciences i USA vurderer, at hvis noget lignende indtraf i dag, ville skaderne på infrastruktur kunne løbe helt op i 10.000 milliarder kroner, og det ville tage 4-10 år at udbedre dem.
Ny satellit skal studere Solen
Det er derfor vigtigt i vores højteknologiske samfund at kende til Solen aktivitet. Og genopblusningen af den magnetiske aktivitet på Solen falder da også sammen med, at Nasa i næste uge opsender Solar Dynamics Observatory (SDO), der skal studere variationer i Solens magnetfelt.
Opsendelsen af SDO sker tirsdag den 9. februar kl. 16.30 dansk tid fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida med en Atlas V raket.
Den er den første i serie af Nasa-satellitter, der skal studere Solen og er hjørnestenen i det videnskabelige program Living With a Star (LWS). SDO vil blive efterfulgt af satellitter, der skal måle, hvordan Solen og solvinden har indflydelse på magnetosfæren og ionosfæren.
SDO skal observere Solen fra den geostationære bane 36.000 km over Jorden. Den indeholder tre instrumenter:
Atmospheric Imaging Assembly består af fire teleskoper, der vil observere Solens overflade og atmosfære.
Extreme Ultraviolet Variability Experiment vil måle fluktuationer i Solens ultraviolette stråling, som har stor betydning for forholdene i Jordens øvre atmosfære.
Helioseismic and Magnetic Imager skal kortlægge Solens magnetiske felter og ’se’ ned under den ugennemsigtige overflade med en teknik, der kendes som helioseismology.
SDO vil hvert sekund døgnet rundt sende 150 Mbit data tilbage til Jorden. Det er 50 gange mere end nogen anden af Nasas missioner gennem tiderne.
