Geus vil gøre varmen fra undergrunden rentabel
Undergrunden vil kunne varme danske boliger op i mange hundrede år, men problemet er, at man ikke ved, hvor det kan betale sig at hente varmen op. Derfor skal det geotermiske potentiale nærstuderes i et fire-årigt forskningsprojekt.
I løbet af de næste fire år skal Gesu klarlægge, præcist hvor det kan betale sig at udvinde geotermisk varme. (Illustration: Wikipedia)
Læs også
-
Frustrerede fjernvarmeværker: Dong skal ikke eje dansk geotermi
-
Gamle olieboringer sparker liv i dansk varme fra undergrunden
-
Rambøll-ekspert til ing.dk-læsere: Geotermi er kun i første fase
Læs mere om
Nu skal Danmarks undergrund aflokkes sine inderste, varme hemmeligheder. Geus vil finde ud af, hvor præcist man vil kunne udvinde geotermisk varme. En energikilde, som Geus vurderer vil kunne opvarme danske boliger i mange hundrede år.
I dag ved man på et overordnet plan, hvor de velegnede, porøse sandstenslag i én-tre kilometers dybde findes rundt om i landet. Man kender også lagenes temperatur og tykkelse, men mangler detaljeret viden om sandstensporernes størrelse, og hvordan de er forbundet med hinanden, hvilket er afgørende for, om reservoirerne kan levere nok varmt vand til en rimelig pris.
»En boring koster 30 millioner kroner, og med dagens viden er der allerhøjst 80 procent sikkerhed for, at lagene er velegnede til geotermisk varme. Det er slet ikke godt nok,« siger statsgeolog, Ph.d. Lars Henrik Nielsen fra Geus.
Han leder det fire-årige forskningsprojektet, hvor også Århus Universitet, Dong Energy og Deutsches GeoForschungsZentrum (GFZ) deltager.
Gamle borekerner undersøges igen
Ideen bag projektet er at udnytte de borekerner, -spåner og målinger fra 70 olieboringer, der er foretaget siden 1935 rundt om i landet og som ligger trygt gemt hos Geus.
Ved hjælp af nye, avancerede laboratorieundersøgelser af dette materiale vil forskerne så sammenstille en ny geologisk model for hele landet, der med meget større sikkerhed kan spotte de velegnede reservoirer.
Lars Henrik Nielsen vil dog ikke byde på, hvor lille risikoen for en fejlboring kan blive med den opdaterede viden.
»Vi kigger grundigt geologisk på hver eneste formation. Hvor kommer sandstens-laget fra, hvordan er dets sammensætning, hvor stabilt er det, hvilken type cement er der mellem kornene og så videre,« forklarer han.
Andre får adgang til resultater
Det er også en del af projektet at gennemregne forskellige økonomiske og tekniske modeller for, hvordan man kan etablere de geotermiske anlæg.
Dermed vil det blive klart, hvilke geologiske krav, man fremover skal stille til et reservoir, for at det vil være velegnet til geotermisk varmeproduktion. Det er her, Dong Energy og det tyske forskningsinstitut kommer ind i billedet:
»Vi skal finde de optimale geologiske betingelser for at udnytte varmen i undergrunden. Og så vil vi fremover have noget at vurdere de forskellige reservoirer ud fra, når vi og andre skal finde ud af, om et givet område kan udnytte geotermi,« siger Jesper Magtengaard, der er forretningsansvarlig for geotermi hos Dong Energy.
Han tilføjer, at andre også får adgang til forskningsprojektets resultater.
Forskningsprojektet "Det geotermiske potentiale i Danmark – reservoirparametre, temperaturfordeling og modeller for udnyttelse" har et samlet budget på 24,2 millioner kroner. Heraf har det Strategiske Forskningsråds Programkomite for Bæredygtig Energi og Miljø bevilget 15,4 millioner kroner lige før jul.






