/energi

Hollansk-brasiliansk ethanol-jointventure til 64 milliarder kroner

Olieselskabet Shell og den brasilianske ethanol-producent Cosan har underskrevet en aftale om at skabe et 64 milliarder kroner stort selskab med det formål at producere brændstof til transportsektoren baseret på sukkerrør.

Af Bjørn Godske, mandag 01. feb 2010 kl. 16:12

Brasilianske Cosan producerer hvert år 60 millioner ton sukker og to milliarder liter ethanol baseret på sukker fra sukkerrør, samt el fra syv eksisterende kraftvarmeværker.

Sammen med hollandske Shell, der er verdens næststørste olieselskab, skal de nu opbygge et "verdensledende" selskab inden for produktion af sukker, bioethanol til transportsektoren og el.

Selskabet får primært base i Brasilien, hvor brugen af bioethanol fra sukker, er vidt udbredt.

Foruden et omfattende forhandlernet og 8,3 mia. kroner i kontanter, betaler Shell og med aktier i selskaberne Iogen og Codexis. De to selskaber arbejder med udvikling af 2. generations biobrændstoffer og biokatalytiske processer.

Tilsammen vil det nye selskab have 4.500 forhandlere i Brasilien og et årligt salg på 17 mia. liter brændstof.



01. feb 2010 kl 22:15

Carsten Nielsen

Er det mig

der ikke kan læse. Jeg finder den artikel noget rodet.

et "verdenledende" selskab = verdensledende
8,3 mia. kroner i kontakter= kontrakter, kontanter???
omsætte 17 mia. liter brændstof= skal brændstoffet omsættes til andet brændstof eller til kontanter eller menes der, at der skal produceres 17 mia. liter brændstof.
Jeg undrer mig bare.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk