I 2050 er Danmark CO2-neutral. Den nødvendige energi kommer ud af stikkontakten. Det er energisektorens vision med sloganet "POWER TO THE PEOPLE".
"I 2050 udnytter vi hele potentialet af vedvarende energi. Vindmøllerne giver os masser af strøm. Solen varmer vores huse. Den danske natur leverer biomasse til kraftværker og bæredygtigt biobrændstof." Så smukt lyder det i visionen fra brancheorganisationen Dansk Energi.
Mellemstationen er 2025, og selv om det er langt ude i fremtiden, må vi handle nu. Vi må reducere udslippet af drivhusgasser med 40 procent i forhold til 2005, svarende til 40 mio. tons. Vi må øge andelen af vedvarende energi fra 20 procent til 35 procent og afhængigheden af olie og gas må halveres til under 300 PJ.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har opgjort energibehovet for parcel- og rækkehuse i henhold til det seneste Bygningsreglement. Gasfyring kræver 82,4 kWh/m2, oliefyring 90 kWh/m2, elvarme 77,5 kWh/m2 og fjernvarme 82 kWh/m2. Elvarme ”straffes” dog med en faktor 2,5, muligvis fordi man indregner en elvirkningsgrad på 40 procent fra fossile kraftværker. Fjernvarme produceret i kombination med el fra kraftvarmeværker "straffes" sjovt nok ikke! Eldrevne varmepumper med COP=3,0 vil blive særdeles attraktive i fremtidens energisamfund.
I praksis er elopvarmning forbudt i dag, men langt billigere at etablere end for eksempel vandbårne varmesystemer. Investeres der ekstra penge i isolering af bygninger i stedet, samtidig med at visionen gennemføres vil elvarmens strafrate gå mod nul.
I et sådant perspektiv er det måske fornuftigt at sætte elvarmen på positivlisten igen?
01. feb 2010 kl 21:59
Det var planøkonomi af værste skuffe, der gjorde at elvarme skulle straffes. Ellers kunne man ikke spilde samfundets ressourcer med at grave gasrør ned til alle huse eller få folk til at hoppe på de håbløse barmarkskraftvarmeværker. Tænk hvis daværende regeringer ikke havde været navlebeskuende og havde ladet danskerne få varmepumper i stedet for gas.
01. feb 2010 kl 22:02
Hvis man så indrettede det så viseligt, at el fra vindmøller direkte anvendtes til opvarmning , med eller uden varmepumper.
Man kan radiostyre ure, så hvorfor ikke varmesystemerne i boligerne, der via radiosignaler så blev styret fra centralt hold. Man kunne så afpasse mængden af varmesystemer der skulle aktiveres.
Når det blæste anvendtes den elektriske opvarmning og gasfyret blev så sat på standby, men startede af sig selv, når det ikke blæste mere og der var brug for varme.
Dette ville være en tand smartere, end at samtlige elbilsbatterier skulle være back up for vindmøllestrøm.
Det vil i min optik være ulige smartere at anvende strømmen med det samme og lade et traditionelt system, være backup for vindmøllerne på den måde jeg foreslår her.
Ved anvendelsen af vindmøllestrømmen på denne måde, generer man heller ikke grundlastværkerne særligt meget, da vindstrømspuklen blive aftaget øjeblikkeligt.
01. feb 2010 kl 22:19
Du nævner selv varmepumper med COP=3,0. Hvorfor skulle vi dog lave direkte elvarme, når varmepumper er så billige og lette at sætte op?
01. feb 2010 kl 22:45
Fordi elpaneler er endnu lettere og meget billigere at sætte op og så støjer de ikke. Og tilmed er de problemløse at regulere og indeholder ikke mekanik og freon erstatninger.
01. feb 2010 kl 23:07
Problemet med el er allerede løst af Svensker, Tysker, Normænd og resten af vores civilicerede verden.
Altså ; Intet problem med el. Vores naboer bruger denne energitransportvej med respekt og omtanke. For at hjælpe dem bruger vi kul, olie og gas.
Og GAS tager gas po os.
Hi.Hi.Hi.
01. feb 2010 kl 23:13
Fordi elpaneler er endnu lettere og meget billigere at sætte op og så støjer de ikke. Og tilmed er de problemløse at regulere og indeholder ikke mekanik og freon erstatninger.
01. feb 2010 kl 23:38
Når det blæste anvendtes den elektriske opvarmning og gasfyret blev så sat på standby, men startede af sig selv, når det ikke blæste mere og der var brug for varme.
01. feb 2010 kl 23:54
Vi skal frem til, at at tvang for at please politikeres dumhed ingensinde kan indføres.
Det er korrekt at et kraftværk har et køle behov der kan omsættes til varme og den varme skal da også bruges af dem som har lyst til det.
Men at at lave et kraftværk der skal fungere som fyringscentral med bi produktet el, er ikke smart da en meget stor del af den varme der fremstilles, forsvinder undervejs i transmissionsnettet plus det også kræver energi at pumpe det rundt og ikke at forglemme vedligeholdelsen og investeringen til rørnettet, samt den afhængighed varmekunderne har af at værket virker.
Her er det ulige smartere, at lade Kraftværket lave al den strøm det orker og tilbyde de nære naboer varme med kølevandet og trække kobbertråde ud til de fjernere varmebehov, med el.
02. feb 2010 kl 02:15
Her er det ulige smartere, at lade Kraftværket lave al den strøm det orker og tilbyde de nære naboer varme med kølevandet og trække kobbertråde ud til de fjernere varmebehov, med el.
02. feb 2010 kl 02:34
Her er det ulige smartere, at lade Kraftværket lave al den strøm det orker og tilbyde de nære naboer varme med kølevandet og trække kobbertråde ud til de fjernere varmebehov, med el.
02. feb 2010 kl 07:46
energi og penge på at pumpe og drive fjernvarmenettet, med det store varmetab
02. feb 2010 kl 09:32
Ja Thomas
Akraft skal med da den kan levere grundlasten(og ikke så lidt til) og varme til de nærmeste naboer og vindkraften kan så levere så meget som den i stand til og anden VE, bølge og sol deres andel og fossil og biomasse fylder hullet ud.
Fjernvarmeanlæg skal baseres på den varme der er nødvendig, at fjerne fra et kraftanlæg(Carnot) for at få den bedste virkningsgrad og ikke omvendt.
El er betydeligt mere værd som energiresultat end varme Og et eldistributionsnet er målt på alle parametre, meget billigere end et varme ditto.
Men for at det skal lykkes skal der være en universiel styring der kan prioritere elopvarmningen når det blæser så vi som Søren Lund påpeger kan udnytte vinden fornuftigt.
02. feb 2010 kl 12:39
@bjarke
Men at at lave et kraftværk der skal fungere som fyringscentral med bi produktet el, er ikke smart da en meget stor del af den varme der fremstilles, forsvinder undervejs i transmissionsnettet plus det også kræver energi at pumpe det rundt og ikke at forglemme vedligeholdelsen og investeringen til rørnettet
Når det blæste anvendtes den elektriske opvarmning og gasfyret blev så sat på standby, men startede af sig selv, når det ikke blæste mere og der var brug for varme.
Når det ikke blæser og du har behov for varme så starter gasmotoren, du får varme og der bliver el til at eksportere ud af husstanden.
02. feb 2010 kl 16:16
@ Benny
Jo jeg fattede det godt nok, men lige som der en SFer der vil forbyde kørsel uden vinterdæk, så er der så mange gode ting der kan købes for penge man ikke har, der kan blive en pålagt, at anskaffe sig.
Livets længde er en begrænsning for livslønnens størrelse og når man kun har rådighed over de sidste 25%, så er mit ordforråd ikke omfattende nok til at beskrive politikere der også vil stille krav til hvad jeg skal bruge dem til :o(
02. feb 2010 kl 16:26
En varmepumpe giver mere varme for strømmen, end elvarme. Ses på det samlede regnskab, er det bedre - og billigere - at anvende en varmepumpe forsynet af vindmøller, end elvarme forsynet af atomkraft. Tilmed, er atomkraft en udgift for landet, da strømmen importeres - medens vindmøllestrøm kun koster vind. Normalt, vil vi ikke behøve at tænke på landets økonomi, da vi har masser af virksomheder der tjener penge ind til landet - men efterhånden som virksomhederne flytter til kina og indonesien, så bliver vi nød til at tænke lidt på, hvordan vi så skal få balancen til at gå rundt. Går det ikke rundt, bliver kronen mindre værd - og hvad koster det ikke?
02. feb 2010 kl 17:12
Tilmed, er atomkraft en udgift for landet, da strømmen importeres - medens vindmøllestrøm kun koster vind.Når vi eksporterer vindmøllestrøm til Sverige, og afregner både prisen og et tilskud til den Svenske ejer af vindmøllen, så kan eksport af strøm vel hurtigt blive til import, af vindmøllekapital.
Flere har allerede skrevet det, men jeg vil supplere: varmepumper (både luft- og jord-), der trækkes af CO2-fri el må være toppen af effektiv opvarmning.
De velfungerende fjernvarme-systemer skal naturligvis bevares, indtil de (og de fossile værker) er udtjent, mens de dårligste barmarksværker skal skrottes hurtigere.
Og hvis strømmen som nævnt produceres med kernekraft som grundlast og suppleret af vind i politisk omfang, så kan kul, olie og gas til elfremstilling (og delvis til opvarmning) nedtrappes, dog med en overgangsordning, hvor de fungerer som regulerkraft, sammen med vandkraft i nord og øst.
PS. Biomassen skal naturligvis udnyttes optimalt og parallelt med dette (også regulerkraft).
02. feb 2010 kl 18:01
... men lige som der en SFer der vil forbyde kørsel uden vinterdæk, så er der så mange gode ting der kan købes for penge man ikke har, der kan blive en pålagt, at anskaffe sig.
02. feb 2010 kl 18:28
Bestemt alt tæller med, også HVDC linier der er for små og tilskud til vindmøller :o)
02. feb 2010 kl 18:43
Også 17% grønne afgifter på vindmøllestrøm, til dækning af skattelettelser, til nogen der ellers nok har råd til vinterdæk ?
03. feb 2010 kl 08:51
Flere har allerede skrevet det, men jeg vil supplere: varmepumper (både luft- og jord-), der trækkes af CO2-fri el må være toppen af effektiv opvarmning.
PS. Biomassen skal naturligvis udnyttes optimalt og parallelt med dette (også regulerkraft).
Niels: Ja, jeg glemte brændeovne, som jeg også er stor tilhænger af....
MEN rigtig mange kan eller vil ikke installere/fyre/bøvle med de tingester, så jeg tænkte på alle dem, hvor opvarmning er noget, der bare skal køre automatisk...
Dine tal for isolering og kerne... kan jeg ikke kommentere, da forudsætningerne ikke er nævnt, men de ser meget mærkelige ud. - Prisen er 2-5 gange højere, end de priser, jeg kender.
Nu hvor SF er bragt på bane, vil jeg underholde jer med at citere Pelle Dam (landsformand for SF ungdom), der i Politiken 31.januar bl.a. skrev: "Hvis politikerne havde besluttet at bygge vindmøller frem for kulkraftværker..... ville vi allerede være nået langt".
Jeg har i den anledning sendt et "opklarende" læserbrev til avisen, hvor jeg forsigtigt antyder, at vindmøllerne virker bedst, når det blæser.
03. feb 2010 kl 11:36
Flere har allerede skrevet det, men jeg vil supplere: varmepumper (både luft- og jord-), der trækkes af CO2-fri el må være toppen af effektiv opvarmning.
03. feb 2010 kl 11:44
..
Dine tal for isolering og kerne... kan jeg ikke kommentere, da forudsætningerne ikke er nævnt, men de ser meget mærkelige ud. - Prisen er 2-5 gange højere, end de priser, jeg kender.
03. feb 2010 kl 13:30
Den indstilling er lidt "selvfed", da den kun giver mening hvis man bor i parcelhus med grund af rette størrelse. Men der er faktisk mange mennesker der bor i etagebyggeri, hvor det ikke er muligt.
Et varmekoncept som slet ikke er blevet nævnt er geothermi, som kan kobles på det eksisterende fjernvarmenet. Det eneste der skal bruges strøm til er pumperne.
Bent.
03. feb 2010 kl 13:41
""""Den bedste løsning for etageejendomme er dog hvis der installeres et større luft-vand anlæg, der forsyner hele ejendommen.""""
Forudsat at man kan finde en vicevært der er istand til at forstå systemet :-)
Bent: Godt ord igen! - Jeg skrev heldigvis ikke, at vi alle kan have jordvarme, og jeg faktisk selv kun to luft/luft-VP.
Der er intet i vejen for, at lejligheder i etagebyggeri kan have luft/luft-varmepumper.
Et par eksempler er Barcelona og Peking, hvor det er yderst almindeligt, nogle steder dog nok mest til air-condition, men de kan jo både opvarme og køle.
På et stort billede i Politiken for nylig så man en boligfacade i Peking, hvor jeg talte 55 lejligheder og 80 luft/luft-varmepumper - Ikke kønt, men det virker!
06. feb 2010 kl 13:24
Det er som om manger ikke er klar over, at vindmøllestrøm fluktuerer som vinden blæser. Med elvarme og luft/luft varmepumper mv. får man et ufleksibelt elforbrug, som afhænger af varmebehovet og som på årsbasis overvejende medfører øget brug af ineffektiv elproduktion på kondensværker i Nordeuropa. Vi har lige haft et par uger med højtryk over Nordeuropa, under minus 10 grader og vindstille!! Hvis vi baserer for meget af vores elforbrug på den slags elvarme, bliver det dyrt i fremtiden. Vi kommer til at bygge store gasturbiner, alene for at kunne tilfredsstille dette uintelligente elforbrug.
Thomas Vesth mfl. har fat i noget af det rigtige. Når vi får mere vindenergi vil fjernvarmeværkerne udnytte, at de kan skifte fra kraftvarme til varmepumper og elkedler med kort varsel, ligesom den billige energi kan lagres over længere tid. En elpatron til fjernvarmen må ikke forveksler med elvarme. Elpatronen eller elkedlen som Svenskerne kalder den bruger jo kun el, når der er el i overskud til lave priser og den kan tilmed tjene penge på nedregulering. Det er jo smartere at bruge en elpatron i stedet for at stoppe vindmøllerne. Når perioderne med lave priser bliver længere og når elafgiften bliver lagt om som en procent af prisen, så vil vi få mange fleksible varmepumper.
De fælles vandbårne systemer er faktisk en forudsætning for, at vi kan indpasse store mængder vindenergi i elsystemet på en effektiv og fleksibel måde. Hvis vi tilmed også skulle have A-kraft, som flere debattører brændende ønsker sig, så bliver der endnu mere brug for de store vandbårne systemer til at den overskydende termiske energi, og det er ikke noget økonomisk problem at transportere det langt.
Beijing har for 25 år siden studeret vores planer og har nu fjernvarme baseret på kulfyret kraftvarme over hele byen. I Barcelonas nye bydel 22@barcelona forsynes alle bygninger med distict energy (fjernvarme og fjernkøling) fra affaldsfyret kraftvarme. Kun i den ældre bygnignsmasse har man noget så ineffektivt som luft/luft varmepumper.
06. feb 2010 kl 15:06
Nu er debatten igen på præmissen varmepumper eller fjernvarme. Hvorfor ikke se på kombinationen fjernvarme og varmepumper? Er energisektoren i DK så fastlåst, at hver sektor kun vil varetage sit eget lille område. Tja, så kan det jo ikke undre, at energipolitikken ikke er sammenhængende.
Fjernvarmerør er ganske udmærket til fødeslange for slev hoveddelen i et jordvarmeanlæg, blot skal temperaturen ned til niveau som varmepumpen kan klare.
Efter gentagne debatter her på ing.dk er jeg blevet i tvivl om, energieffektivitet og bekæmpelse af energispild overhovedet indgår i energiplanlægningen.
Hvad hjælper det, at isolere husene, når energitabet blot flyttes over til fjernvarmerørene?
Den stort anlagte danske energispareindsats, er netop rettet mod at spare energi hos hr. og fru forbruger, men den tager ikke højde for, at et mindre forbrug af fjernvarme sandsynligvis medfører et større ledningstab.
07. feb 2010 kl 17:11
Det fremgår klart af Varmeplan Danmark, at varmepumper får en rolle i fremtidens fjernvarmeforsyning, specielt til lastfordeling med kraftvarme, så varmepumpen kører når elprisen er lav og skifter til lager, gasmotor eller biomassekedel mv. når elprisen er høj. Desuden bruges varmepumper til at øge røggaskondenseringen, specielt indtil forbrugerne bliver bedre til at afkøle fjernvarmevandet.
Målet er at tilfredsstille bygningernes termiske komfort på den mest økonomisk fordelagtige måde på længere sigt. I den optimering betyder det konstante ledningstab, der er i fjernvarmenettet til bygninger i blot rimelig tæt bebyggelse ikke så meget, specielt ikke når nettabet en stor del af året dækkes med energi, som er meget billig. I husene drejer det sig om at bruge pengene fornuftigt til en balanceret investering i klimaskærm og lavtemperaturvarmeanlæg. I varmeplan Danmark har vi regnet lidt på gevinsten ved lav returtemperatur og på prisen på at spare en MWh ved gradvist stigende isoleringstykkelse. Mange er ikke klar over, at prisen er extrem høj for den MWh du sparer ved at øge tykkelsen på i forvejen tyk isolering.
BOE: Helt enig. Fjernvarmen er mange steder god, ret billig og bevarelsesværdig - i mange år frem!
MEN.... mange er alt fordyre, for dårligt isolerede, m.m. og kunne med fordel benyttes til kold fjernvarme i stedet. Så forbrugeren selv producerer varme og varmt vand med varmepumper, der på denne måde kan få COP på 4-5.
Det er en helhedsløsning, fordi elforbruget til VP vokser, når det er koldt, og når det blæser, og derfor kan den varierende vindmøllestrøm udnyttes bedre end nu.
At vores kul-el så burde erstattes af optimal biomasse-el og naturligvis af kk, er det efterhånden igen tilladt at nævne.
Ultimativt kunne vi på langt sigt (30 år) blive omtrent CO2-fri, hvis vi handlede - i stedet for blot at snakke om mulighederne!
Om dette, se f.eks. www.reo.dk (vælg "Debat fra aviser" og "10 kernekraftvæker i DK....". Det er en artikel bragt i Kristeligt Dagblad for nylig.
3
