/elektronik

Bedre GPS til amerikanske tropper - tre satellitter flyttes

I løbet af det næste år vil tre GPS-satellitter ændre plads. Det skal give mere nøjagtig positionering for den amerikanske hær, men også civile GPS-ejere vil drage fordel af omgrupperingen.

Af Bjørn Godske, mandag 01. feb 2010 kl. 14:37

Det amerikanske hær har brug for mere nøjagtig positionering og derfor bliver tre GPS-satellitter nu flyttet.

Det drejer sig om satellitterne SVN24, SVN26 og SVN49. De to sidste vil allerede være på plads i den nye position i maj måned, hvorimod SVN24 skal bevæge sig længst og først er på plads omkring januar 2011. Det skriver gpsworld.com

I alt er der 30 GPS-satellitter, men flere af dem kredser i tandem med ældre modeller, så det reelle operationelle tal ligger på de krævede 24 styk.

Selv om der primært tænkes på militærets forbedrede navigation, så vil civile med store krav til positionering, hvilket vil sige centimeter-nøjagtighed, også få fordele af forbedringerne. Da flere satellitter vil være synlige på én gang, vil positionsbestemmelsen kunne opnås hurtigere.

Ud over flytningen af de eksisterende satellitter er en opdatering af kontrolsoftwaren allerede gennemført. Dertil forventes det, at Boeing i 2010 vil begynde at opsende de længe ventede Next-generation IIF GPS-satellitter. Det vil, foruden et nyt krypteret signal til militær brug, øge nøjagtigheden for civile.



01. feb 2010 kl 15:17

avatar

Poul-Henning Kamp

Gamle modtagere...

Der er nogle _meget_ gamle GPS modtagere der sandsynligvis ikke vil kunne finde ud af at bruge satellitterne i deres ny positioner, fordi de man optimerede matematikken for de oprindelige baneplaner.

Min insider i USAF sagde: "hvis det er en gammel 19" rack modtager, eller den virkede mens Clinton var præsident, har du måske et problem".

Poul-Henning


01. feb 2010 kl 16:13

avatar

Peter Andersen

Re: Gamle modtagere...

Så er det godt at der er noget der hedder LORAN-C,undskyld kunne ikke lade være ;-)


01. feb 2010 kl 16:25

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Gamle modtagere...

Så er det godt at der er noget der hedder LORAN-C,undskyld kunne ikke lade være ;-)

Vi har stadig LORAN-C her i europa...

Poul-Henning


01. feb 2010 kl 16:31

Finn Broesby-Olsen

GPS med centimeternøjagtighed

Udover at centimeternøjagtig GPS selvfølgelig fascinerer mig rent teknologisk, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilke civile, væsentlige, praktiske anvendelser, der kræver en sådan præcision.
Landmåling måske?
Sattelitstyret, 'førerløst' landbrug?
Andet?


01. feb 2010 kl 16:48

avatar

Peter Andersen

Re: Re: Re: Gamle modtagere...

Så er det godt at der er noget der hedder LORAN-C,undskyld kunne ikke lade være ;-)

Vi har stadig LORAN-C her i europa...

Poul-Henning

Det nævnte jeg heller ikke noget om,jeg har bare bemærket din entusiasme om LORAN-C her:http://ing.dk/artikel/104161-k...-gps


01. feb 2010 kl 17:05

Ove Andersen

Ulemper

Er der ingen ulemper ved at disse satelliter flyttes? Eller kun fordele?


01. feb 2010 kl 18:06

Anders Reinhardt Hansen

Re: GPS med centimeternøjagtighed

Udover at centimeternøjagtig GPS selvfølgelig fascinerer mig rent teknologisk, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilke civile, væsentlige, praktiske anvendelser, der kræver en sådan præcision.
Landmåling måske?
Sattelitstyret, 'førerløst' landbrug?
Andet?

Byggerirer som broer f.eks.


01. feb 2010 kl 23:28

Niels Foldager

Flyttes?


Det ville være rart at få lidt at vide om, hvilken flytning, der er tale om, og hvorfor den giver bedre positionering. Og hvorfor man ikke har valgt den pågældende fordeling fra begyndelsen.


04. feb 2010 kl 20:40

glenn jensen

thulebasen

så får men travlt på thule basen det er herfra man flytter satalitterne samt er der awaxfly i reserve
inden for 12,timers varsel kan man flytte alle satalittter.der hører under amerikanerne
med deres radarer


05. feb 2010 kl 18:47

Jens Madsen

Re: thulebasen

Det vil, foruden et nyt krypteret signal til militær brug, øge nøjagtigheden for civile.
Hvad ligger i det krypterede signal, hvis nøjagtigheden til civilt brug, bliver ligeså høj, som millitærets nøjagtighed? Betyder det krypterede signal, at vi endnu engang skal have lavere nøjagtighed til civilt brug?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.