/energi

Smådyr lever i vandrør overalt i Danmark

En overraskende opdagelse fra DTU viser, at vandbænkebidere og andre smådyr er udbredt i danske vandledning og formentlig altid har været det. Øjensynligt er de ufarlige, men det skal nu undersøges nærmere.

Klik for at se billedet i stort

Vandbænkebidere kan blive op til 16 mm lange. Der findes et par stykker af dem i 1.000 liter vand.


Tema

Læs alt om drikkevandssagen


Læs mere om

Af Julie Ring-Hansen Holt, mandag 01. feb 2010 kl. 12:04

I hver tusinde liter drikkevand lever et par små vandbænkebidere, et større antal vandlopper, nogle mikroskopiske krebsdyr, dafnier og ledorme.

De små bløddyr lever i biofilmen på vandledningernes sider og kommer normalt ikke helt ud igennem vandhanerne, fordi de fanges i filtre i vandforsyningssystemet, skriver Jyllandsposten.

Men VandCenter Syd, som leverer vand til 153.000 borgere i Odense, satte for nylig en større undersøgelse i gang for at få undersøgt grundigt, hvor stort problemet var, efter at smådyrene i to-tre tilfælde var endt ude hos forbrugerne.

DTU har stået for undersøgelsen, og professor på DTU Miljø Hans-Jørgen Albrechtsen siger til jp.dk, at det ser ud til, at organismerne lever i alle de større vandforsyninger, som er blevet undersøgt i Odense, Århus og København.

»Men vi mener ikke, at de udgør en sundhedsrisiko. Vi tror, at de har været i ledningssystemerne næsten altid,« siger han til Jyllands-Posten.

»Det er en overraskende opdagelse, og vi skal nu finde ud af, hvad det betyder. Der er dog ingen grund til bekymring, fordi de har været her så længe. Hvis der var grund til det, ville vi nok have fået problemer for længe siden. Men vi skal have undersøgt, om de udgør en risiko. Vi skal også have fundet ud af, hvad de lever af, hvor de kommer fra, hvad vi skal gøre for at slippe af med dem, og om det er nødvendigt,« siger professoren.

Ingen tegn på sundhedsrisiko
Ifølge VandCenter Syd har man i vandbranchen konstateret, at der lever småorganismer i de fleste vandforsyningssystemer i verden. Tidligere forskning har blandt andet undersøgt 50 vandforsyninger i England og 36 i Holland og påvist dyr i samtlige systemer.

Nu er der så også konstateret småorganismer i det odenseanske ledningsnet, samt i en række andre danske vandforsyninger. Man ved ikke med sikkerhed, hvor dyrene stammer fra, men de er naturligt forekommende i rent vand og har sandsynligvis altid været i vandforsyningssystemet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har undersøgt dyr fra flere dele af verden, ligesom forskerne fra DTU har foretaget en mængde undersøgelser af dyr fra VandCenter Syds rør. Ingen af de undersøgte dyr bærer sygdomme eller farlige bakterier.

Man ved ikke med sikkerhed, hvor dyrene kommer fra. VandCenter Syd samarbejder med DTU om et forskningsprojekt, der skal belyse dyrenes oprindelse, levevis og funktion i vandsystemet.



01. feb 2010 kl 12:38

Morten Andersen

Hvad er egentlig mærkeligt

At der lever noget i en "biofilm" eller man man ikke her odaget det før nu - hvis de altid har været der? (ok man finder ikke det man ikke kigger efter).

Mvh Morten


01. feb 2010 kl 13:48

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Hvad er egentlig mærkeligt

Hvis nogle af dyrene lever af at spise bakterier og virus, og hvis dyrene tilsammen æder alt hvad de selv består af og efterlader, så er det en fordel for os, at de lever i vore vandrør. Dette er dog næppe virkelighed. Og uanset: Rent drikkevand, er vand som er rent.

At denne sag bliver diskuteret af myndigheder, fremkalder desværre en tanke om at det slet ikke er muligt at rense vore vandledninger.

Vore vandledninger behøver at bestå af etaper med påsatte særlige ventiler, så man med tryk kan sende en rensesvamp igennem, en metode der skal gentages indtil etapen er ren. I praksis, for at forhindre afbrydelser af vand, behøver alle etaper at bestå af to parallelle rør med indbyrdes mulighed for krydsforbindelse, i så fald kan vandledninger renses rutinemæssigt uden at forbrugere bliver generet ret meget. Sådan cirka behøver et koncept at være, over lange afstande, hvis man ønsker sig rent drikkevand.


01. feb 2010 kl 13:57

avatar

Lars Grønnegaard

Lad dem være

Der er sandsynligvis en fødekæde med bakterier nederst, så det er nok ingen god ide at udrydde de højere led i kæden.
Med hensyn til de lavere led i kæden er det mit gæt at det vil vise sig umuligt at udrydde bakterier der lever i film, uden at bruge meget ubehagelige gifte.
:-)


01. feb 2010 kl 13:59

avatar

Peter Meldgaard

Vand er ikke Kosher

Jeg mindes nogle år tilbage, hvor der ligeledes blev opdaget mikroskopiske krebsdyr i New Yorks vandforsyning, til stor mishag for byens jødiske indbyggere.


01. feb 2010 kl 15:14

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Hvad er egentlig mærkeligt


Vore vandledninger behøver at bestå af etaper med påsatte særlige ventiler, så man [...]

Hvor meget var det lige du var villig for at betale for en liter postevand ?

Poul-Henning


01. feb 2010 kl 15:30

Søren Fokdal

Glad for mit omvendt osmose anlæg

Det er jeg virkelig!
Vandrørerne ligner til forveksling blodårer som er kalket til - der lever der også bakteier og parasitter, og de har ligeså lidt gavn i vandrør som i blodårer


01. feb 2010 kl 15:44

Bent Lauge Madsen

Smådyr ikke noget nyt

Det er ikke første gang der er noget fremme om smådyr i vandhanerne.( Jeg skrev fx en artikel om det i 1971.). Små krebsdyr, børsteorme og mider lever dybt nede i grundvandet, og skulle de være at finde i en glas vand er det såmænd kun tegn på rent vand. Derimod vile jeg nok lure en gang om der kom en bænkebider ud af vandhanen. I hvert tilfælde hvis det er en vandbænkebider, der må komme fra alt andet end grundvandet. Den lever talrigt i forurenede vandløb. Mon ikke de meldinger kommer fra vand fra brønde. I min gamle brønd langt ude bag Silkeborgsøerne var der et rigt liv i brønden, som kom til syne i spand en, vi hejsede vandet op i. Det var ret underholdende, især når der kom unge gæster fra byen. Det er rent hysteri når folk skriger op, fordi er set en vandloppe i drikkevandet. De har et unaturligt og fjernt underligt forhold til naturen, mens de åbenbart uden betænkelighed æder røde pølser , hvor skidtet er gjort honmogent.


01. feb 2010 kl 16:33

Sandor Neumann

Re: Smådyr ikke noget nyt

Præcis!
Folk er blevet totalt hysterisk efterhånd, tænk at der kan også være smådyr i salat, fy fanden! :-)


01. feb 2010 kl 17:02

avatar

jørgen holm-jensen

Bløddyr?

De små bløddyr lever i biofilmen på vandledningernes sider ...

Vandbænkebidere og vandlopper er ikke bløddyr. Den opregnede fauna skal henregnes til hvirvelløse dyr --- og dem er der masser af i vore nære omgivelser!

MvH.: J.J.


01. feb 2010 kl 19:55

Bjarne Ravn

Re: Lad dem være

Du kan rent faktisk godt rense vandledninger for blandt andet biofilm, uden at skulle bruge meget giftige midler.
Det kan gøres med ugiftige CARELA(R) BIO-PLUSforte. Prøv af Google vandledninger og CARELA(R) BIO-PLUSforte og se hvordan. Og så er det ikke særlig svært. I Danmark er vi stadig ikke kommet meget længere end til klor, der ikke har nogen indflydelse på biofilm. Derfor har så mange vandværker problemer med at få desinficeret vandledninger på kort tid.


02. feb 2010 kl 08:28

Torben Sønnichsen

Kvalitetssikring af drikkevand

Underligt at disse forekomster ikke rutinemæssigt checkes af myndighederne for drikkevandskvalitetet.
Når min Universitetslærer Bent Lauge Madsen har skrevet om emnet i 1971 skulle man da tro at Miljø og Fødevareministeriets var opmærksomme på emnet.
Men man kan heldigvis stadig blive forundret, også over det meget klor der f.eks tilsættes drikkevandet i Toronto og af og til Københavns vandledningsnet, puha.


02. feb 2010 kl 09:22

avatar

Peter Ole Kvint

Iler

De store sorte iler er tegn på rent drikkevand. Men frøerne må da skide i vandet.


02. feb 2010 kl 09:24

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Re: Lad dem være

Du kan rent faktisk godt rense vandledninger for blandt andet biofilm, uden at skulle bruge meget giftige midler.

Beskytter biofilm ikke rørene?


02. feb 2010 kl 09:41

Frithiof Andreas Jensen

Re: Iler

Nu er der jo ikke nogle der er blevet syge af det, så vi er sikkert tilpasset til at tåle de lokale "tilsætningsdyr" samt frølort ;-9

På tur I Sverige drikker man jo for det meste vandet direkte fra en elv eller en bæk hvis det ser rimeligt ud. Jeg er ikke blevet syg endnu


02. feb 2010 kl 14:48

Søren Rasmussen

Re: Re: Iler

På tur I Sverige drikker man jo for det meste vandet direkte fra en elv eller en bæk hvis det ser rimeligt ud. Jeg er ikke blevet syg endnu

Enig, man skal bare lade være med at se ned i koppen inden man drikker, så kan man godt få det lidt dårligt over det myldrende liv i vandet. Men masser af vitaminer og ikke værre end en flæskesteg....


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk