Byggeriet er i værste krise siden 2. verdenskrig
Krisen for Byggebranchen er nu den største siden 2. verdenskrig, viser ny konjukturanalyse fra Dansk Byggeri. IDA er mere positive.
Bygningingeniørerne står bedre rustet til nedgangen i byggeriet, end medlemmerne af Dansk Byggeri, mener Morten Thiessen, der er formand for IDA's arbejdsmarkedsudvalg.
Læs mere om
»Bunden er nærmest gået ud af markedet, og vi oplever den værste krise i mands minde i branchen.«
Sådan dramatisk lyder det fra adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, efter byggebranchens erhvervsorganisation i dag præsenterer en konjukturanalyse, der roligt kan sige af være nedslående.
Dansk Byggeri forventer, at nedgangen i nybyggeriet vil fortsætte frem til 2011, og at det vil koste 44.000 arbejdspladser blandt arbejdere, funktionærer og mestre i byggeriet i forhold til, da branchen toppede i 2007. Nedgangen skyldes primært rekordlav efterspørgsel på nye boliger, samt at erhvervsbyggeriet falder, oplyser Dansk Byggeri.
Forventningerne passer overordnet godt overens med forventningerne hos ingeniørerne, siger Morten Thiessen, der er formand for arbejdsmarkedsudvalget i IDA. Han er dog lidt mere positiv.
»Vi havde en forventning om en ren nedslagtning af bygningsingeniørerne, men der heldigvis ikke sket,« siger Morten Thiessen.
Et bud på en årsag kan være, at der har været mange ubesatte stillinger i det offentlige eksempelvis som sagsbehandler i kommunerne. De har formentlig udjævnet lidt, forklarer Morten Thiessen, der understreger, at der er tale om en formodning:
»Vi kan i hvert fald konstatere, at ledigheden inden for byggefaget ligger på linie med de andre store kategori som maksiningeniører og elektonikingeniører, der ikke er specielt hårdt ramt endnu.«
Hvad mener du med endnu?
»At det vil se anderledes ud, hvis der er mange projekter hos både private, der ikke realiseres på grund af manglende finansiering eller de offentlige projekter, vi venter, ikke komme alligevel. Så vil især de store rådgiver være nødt til at afskedige bygningsingeniører,« siger Morten Thiessen.





