Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Blogs  /  Rumfart på den anden måde  /  HEAT 1X Mission control: T-6 dage - stadig GO for launch !
 

HEAT 1X Mission control: T-6 dage - stadig GO for launch !

Af Kristian von Bengtson og Peter Madsen ,  søndag 31. jan 2010 kl. 17:27

Vi er stadig GO for launch til test den 7. Februar. Der er høj og stigende aktivitet i HAB. Al epoxycoating er støbt, al paraffin - 350 kg er støbt. Det blev en ualmindeligt flot grain eller brændstofklods. I de sidste dage er flere og flere ting blevet færdige - og selvom vi kører fuldlast så vil jeg ikke sige vi er pressede. Faktisk er arbejdsplanen lavet sådan så vi får mindre og mindre travlt de sidste dage.

Vi har haft nogle lidt specielle problemer ud af at temperaturen er så lav. Kølevandet i vores værktøjs maskiner fryser og har måttet tilsættes antifrost vædsker. Temperaturen i samlehallen ligger mellem 0 og minus 5 - 8 grader. Vi mærker det ikke med mindre kaffevandet fryser, og det gør det !

Jeg vender tilbage flere gange i ugen med updates og info. Husk frist for betaling af sponsorat i forbindelse med testen den 7. er den 4 Februar.

Man kan godt forestille sig vejrlig hvor vi må aflyse - hvis f.eks. LOX tankbilen ikke kan køre ud har vi en situation vi ikke kan behandle. nedbør i form af sne er ikke så kritisk, slud eller regn er ret ubehageligt men ikke nødvendigvis grundlag for en scrub.

Jeg tror vores holdning er at vi kører testen, også i endog meget grimt vejr. Rumfart er alt primært en udendørssport.

Vejrudsigten siger 6 m/s og lige omkring frysepunktet. Der forventes en del nedbør - men jeg håber det bliver koldt nok til at nedbør falder som sne. Den ændrer sig i øvrigt time for time.

HEAT 1X er pakket med o-ringe - men de har el-opvarmning.

Peter Madsen

RSS Kommentarer (4)
avatar Af Claus Wøbbe, 31.01.2010 kl 19:33
UH jeg glæder mig, mand! :-)
avatar Af erik christensen, 31.01.2010 kl 23:41
Skidt med vejret bare det sker. :)
avatar Af Niels Foldager, 01.02.2010 kl 10:08

Der bliver utvivlsomt stigningsregn på Refshaleøen umiddelbart efter forbrændingen.
avatar Af Peter Madsen, 01.02.2010 kl 12:39
Vejrudsigten bedrer sig i øjeblikket - den front som vil give nedbør sidst på ugen er flyttet væk og mindsket.

Stor tak til DMI.

Peter Madsen

Rumfart på den anden måde

Kunstingeniør Peter Madsen og Rumfartsarkitekt Kristian von Bengtson fortæller her om udviklingen af deres bemandede rumraket i gruppen Copenhagen Suborbitals.


RSS for denne blog

Emner i denne blog