Løkkes drøm (1): Den danske føring på energiområdet er realiseret, men...
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har 10 drømme. Efter COP15 er der fokus på den niende drøm: at Danmark i 2020 skal være blandt verdens mest energieffektive lande. Den drøm er faktisk allerede realiseret, men trues af paradokser i energipolitikken, så Danmark risikerer at miste sin førerposition. Drømmen uddyber visionen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. Visionen skal opfyldes effektivt og med Danmark i front.
Hvorfor spilde tiden med at diskutere risikoen for klimaforandringer og oversvømmelser. Risikoen er stor nok til, at vi skal tage den alvorligt, og vi skal tænke på forsyningssikkerheden og de næste 1.000 generationer.
Lad os først se på dagens sitiationen. Spørger man vores COP15-gæster, som har studeret den Danske energieffektivitet på energymap.dk og på studieture, så er drømmen allerede opfyldt. Udenlandske eksperter udtaler, at Danmark er førende på væsentlige klimateknologier. De undrer sig over, hvordan det kan lade sig gøre. Hvad er hemmeligheden? Og vil Danmark være i stand til at bevare førerpositionen?
Desværre har vi nogle selvskabte paradokser, som må ryddes af vejen, hvis vi skal bevare førerpositionen.
Hvor er vi førende?
Vi er helt i front indenfor bl.a. vind, fjernvarme, kraftvarme, affaldsvarme, store solvarmeanlæg og enzymer mv.
De fleste ved, at de moderne vindmøller blev udviklet i Danmark af små virksomheder og, at vi er verdensmester i vindenergi. Vi er markedsførende i eksport af vindmøller og i design af off-shore vindmølleparker. Udenlandske eksperter har svært ved at tro, at vi har en vindenergiandel på 20% i el-systemet, men den kan blive endnu højere på grund af vores fleksible energisystem, hvor el- og fjernvarmesystemer med varmelagre kan spille sammen med den fluktuerende vindenergi.
De færreste ved, at vi også er verdensmester i at opvarme byer. De moderne fjernvarmerør, der gør det muligt at opvarme byer energieffektivt og økonomisk fordelagtigt med vedvarende energi og overskudsvarme, blev udviklet i Danmark i Løgstør for over 40 år siden.
Derfor er vi i dag markedsførende på en lang række følgeteknologier og ydelser indenfor fjernvarmesektoren. Den 3-4. november var Danmark vært for 180 eksperter fra 27 lande til den første verdensopspændende konference om District Energy (fjernvarme og fjernkøling). Her blev København af det Internationale Energi Agentur IEA modtog verdens første Global District Energy Climate Award.
Der var fokus på, at 98% af byens bygninger er tilsluttet det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem, som vel er verdens største sammenhængende og mest energieffektive system. Dette fjernvarmesystem er da også et vigtigt aktiv i Københavns bestræbelser på at blive verdens miljømetropol.
Mange følgeteknologier
Vores progressive energipolitik og fjernvarmeinfrastrukturen har samtidig stimuleret en række følgeteknologier og viden om byers opvarmning. Danmark har således verdensrekord i kraftvarme, hvor overskudsvarme fra el-produktion udnyttes til opvarmning i kombination med varmelagre. Danmark er verdens førende i at udnytte energien i affaldet, og vi er førende på eksportmarkedet for affaldsforbrænding.
Danmark er ligeledes verdens førende i store solvarmeanlæg til fjernvarme- et marked i kraftig vækst, og hvor Dansk teknologi og viden efterspørges over hele verden. Desuden er vi førende på eksportmarkedet med en række effektive komponenter til fjernvarme og opvarmning, eksempelvis pumper, biomassekedler, termostater, varmeinstallationer, vinduer og isolering.
Det er ikke kun teknologien, der er rift om. Vores viden om strategisk planlægning af byers opvarmning og om teknisk design af store fjernvarmesystemer efterspørges over hele verden, eksempelvis i Beijing, Seoul, Moskva, London og New York.
Vi er også førende indenfor energieffektiv termisk komfort i nye byer. Konceptet med kollektiv fjernvarme og fjernkøling i nye bydele, der spiller sammen med byens el- og varmeforsyning, kombineret med effektive bygninger, eksempelvis Nordhavn og Vores By, går sin sejrsgang verden over. Her har vi følgeskab af byer som Stockholm, Gøteborg, Helsinki og Wien, som er tæt på at overgå det storkøbenhavnske system.
I byer, hvor der ikke er nogen infrastruktur i forvejen, starter man på en bar mark med at opbygge kollektive systemer, eksempelvis Danton i Kina, verdensudstillingen i Lissabon og 22[AT]barcelona i Barcelona. Efter Rambølls bæredygtighedsmodel får disse bydele positive point på alle kriterier, set i forhold til individuelle løsninger, hvor der suboptimeres på hver matrikel, og hvor man ikke deltager i det kollektive fællesskab.
Endelig er vi verdens førende indenfor enzymer, der medvirker til at gøre mange energiforbrugende processer mere effektive, herunder fremstilling af bioethanol.
Dog må vi indrømme, at svenskerne fører på point indenfor fjernkøling, ligesom vi halter bagefter på transportområdet og indenfor bygningernes elforbrug – så der er noget at arbejde med.
Nogle mener, at vi er bagud i forhold til Norge og Sverige, da de har lavere CO2 udslip end os. Det er en misforståelse. Norge og Sverige er begunstiget af naturressourcer og er dermed kommet agter ud med hensyn til energieffektivitet. Der er for eksempel næsten ingen kraftvarme i de to lande. Dog er Norge ved at komme efter det. Nordmændene har fundet ud af, at det er beder at tjene penge på at eksporter el end at ødsle den bort til elvarme. Derfor har de nu verdensrekord i tilvækst i affaldskraftvarme og fjernvarme.
Hvad har vi opnået
- og kan det ses på energiforbruget?
Energistyrelsens statistik viser, at bruttoenergiforbruget har været konstant i 30 år samtidig med, at velstanden er steget næsten 100%. Desværre viser den ikke, hvordan det er sket.
Går man tallene nøjere efter, vil man se, at den største reduktion er sket indenfor opvarmning af bygninger, hvor slutforbruget er faldet til 75%, og den samlede CO2-emission til opvarmning er faldet til 40% af 1980 niveauet. Denne positive udvikling er beskrevet i Varmeplan Danmark. Her er der også anvisninger på, hvordan vi kan halvere CO2-emissionen fra opvarmning yderligere inden 2020 og blive næsten CO2-neutral på en energieffektiv måde på længere sigt ved fortsat at effektivisere de kendte teknologier på forbrugs- og forsyningssiden.
Hvad er så hemmeligheden? Vores klimagæster forstår teknologien, og de kan se resultaterne, men de forstår ikke, hvordan det kan lade sig gøre.
Hemmeligheden er først og fremmest, at vi har tradition for at samarbejde på alle niveauer.
• Der har været bred enighed i Folketinget siden Dansk Energipolitik i 1976
• Kommunerne føler ansvar for at planlægge infrastrukturen og samarbejder i fælleskommunale selskaber, når det er fordelagtigt
• I lokalsamfundet samarbejder varmeforbrugerne i andelsselskaber- ofte i samarbejde med landbrugets andelsselskaber.
Dette samarbejde er langt fra en selvfølge i andre lande, og det kniber specielt i de vestlige storbyer, hvor der mangler det sociale fællesskab.
Skal vi fremhæve noget, må det være vores 30 år gamle varmeforsyningslov, der har hjulpet kommunerne og forsyningsselskaberne med at indpasse naturgasprojektet og udbygge fjernvarmen med kraftvarme og vedvarende energi effektivt til fordel for samfundet og forbrugerne.
Takket være el- og varmeforsyningslovene er vi det land verden, der har været bedst til at koordinere, el-, fjernvarme-, gas- og affaldssektorerne. Desværre har bygningssektoren hidtil levet sit eget liv, så det må der gøres noget ved, da bygningernes økonomi jo er en vigtig del af samfundsøkonomien.
Faktisk er EU blevet meget inspireret af vores 30-års jubilar (varmeforsyningsloven) og har nu med en række direktiver, senest direktivet for Vedvarende Energi, banet vejen for, at alle lande i EU skal arbejde ud fra omkostningseffektive helhedsløsninger.
Paradoksalt nok er Danmark nu ved at sakke bag ud, da vi har opbygget nogle ejendommelige paradokser i energipolitikken, som blokerer for de bedste klimaløsninger. I en følgende artikle afsløres nogle af disse paradokser, og jeg kommer forslag til, hvordan de let kan ryddes af vejen...
|
