Prisen for at tage 100 MWh varme ud på denne måde er, at man taber ca. 15 MWh el, nemlig den el, som dampen kunne have produceret på sin vej ned mod havvandstemperaturen
Indledningsvis synes jeg, at Thomas, Anders og Søren kører flot; det er sagligt søgende, har man interesse her, bliver man altså klogere at følge med sidelinjen.
- at kværulanter indblander sig, som ideologiske fvhadere eller andet, ændrer ikke den kendsgerning.
Tager vi termisk energi i dagligdagen ved f.eks 125 C, hvad sker der så ved det? COP er næppe 10 %; Mr Carnots lov gælder; men skulle det være højere 15 %, bør det indskærpes, at vi absolut IKKE mister 15 % af Elvirkningsgraden: altså set fra udgangspunktet 550 C.
Overordnet mistes kun kan ganske få %; det er magien ved FV. At: vi kan øge systemets virkningsgrad fra det pragtfulde Avedøre II fra 47 % og meget opefter. Kun FV kan skabe en sådan kondition.
Og COP'en er ikke afhængig af udendørstemperaturen. Varmepumper - 10 C; godnat.
Der skal kondensorkøles og kan vi løbe frem ved under 100 C, er energiudtaget gratis.
Vi SKAL hertil lægge fra de store velfungerende FVnet: affaldsforbrændingen, der jo skal pågå. Danmark er jo også et smukt land ved, at vi ikke har- indtil for nylig, thi politikken fra 2001 ses ikke videreført - brændende lossepladser.
I denne vinter med dens lave temperaturer ses behover for varme at være enormt. Dette kræver, at vi må udtage termisk energi ved langt højere temperaturer - og med deraf afledet højere komprimentering af ELvirkningsgrad til følge. Men stadig væk betyder det alene, at Avedøreværket går op på optimal virkningsgrad 93 %. Og Elvirkningsgraden bliver kompromiteret så meget, at den nedfalder til 30-35 %; altså som et gennemsnitligt værk i verden. Længere kan den ikke falde, thi rørerne kan ganske enkelt ikke transportere mere energi - også fordi de ikke isoleringsmæssigt kan holde til højere temperatuer.
Men ved at regulere Elvirkningsgraden, ses, at vi at have et meget effektivt og ikke særligt pretentiøst energiværktøj for hånde.
- det bør vi være glade for og anerkende, samt se det enorme potentiale: FV som en konverteringsenhed; termisk/elenergi.
Jeg læste her for nylig at man ville anlægge en 280 km lang og 700 MW stærk forbindelse til ikke mindre end 2,5 mia; kun 700 MW.
De kunne være brugt langt bedre til at etablere mindst 1.000 MW konverteringskapacitet i fv - altså "simple" elpatroner elkedler m.v., billigt og uprætentiøst.
Idet vi reglulerer i forevejen elproduktionen hen over FV - men kan ikke integrere VK tilstrækkeligt heri.
- eller den KK, som jeg er modstander af. Det vil jeg aht loyaliteten til fv ikke føre i marken her. Vi skal se VK og KK som et hele: der produceres uafhængigt af markedet. Også KK kræver at vi kan dumpe EL massivt til varme; ellers kommer vi fra asken til ilden.
Vi ser altså, at for langt under et 700 mw kabels pris kan en sådan losseplads etableres; det kræver alene afgiftsændringer, som motiverer markedet til at gøre, som vi ønsker. Og gevinsten fra KK og VK bliver her, såvel økonomisk som CO2mæssigt.
FV kan styrke den danske økonomi. Også ved at vi - fra allerede effektivt virkende Fvnet, udbygger på bekostning af dinosauren, gasnettet, som der intet godt er at sige om.
Men generelt skal vi indse, VK/KK, at EL absolut ikke længere er den højeste form for energi. Den højeste form for energi er alene dikteret af en momentan markedsituation.
Jeg har, ligesom Egon Olsen en plan, som skal fremlægges sammenhængende.
- men ingen tvivl: FV er fremtidens effektive og drønbillige konverteringsenhed; snart på værk; snart på elkedler/patroner. Det er et potentiel for supereffekltiv integration af enhver energiproducerende ELenhed.
Nu er mit ærinde ikke KK. Jeg har fulgt debatten her og står aldeles uforstående overfor, at kk ikke skulle levere fv.
Virkningsraden er langt lavere på KK end Avedøre - næppe 35 %.
Superkritisk det ene og det andet tjo...men termodynamikken..
Produceres optimalt 1000 MW EL, er opgaven absolut, vi skal bortskaffe på det ene eller andet sæt ++1.500 mw termisk energi. Gut!
Der har været fremført, at vi skulle kunne kondensere helt ned - altså med kølevandet 30-40 C. Tager vi en havtemperatur på f.eks 15 c, ses det, at skal vi med så lave temperaturer kunne dumpe 1.500 MW.
- tja det ville kræve kølevandspumper, hvis drift "ville tage halvdelen af produktionen".
- flytte 1.500 MW med kun 20 graders spring; det KAN man ikke.
Altså taler vi om noget andet.
I tråden ses, at der var været tale om kølevand på 90 C; den kan jeg godt købe.
- men hvorfor så ikke fv?
Jeg ved intet operationelt om KK. Men jeg har hørt, at udtrækket til EL ikke køler reaktoren tilstrækkeligt; den må dumpe separat: oplagt FVgrundlast med et værk udviklet til dette. Samtidigt bør man kunne gøre det samme, som på et konventionelt værk: regulere hen over Elvirkningsgraden - altså uden reaktoren "opdager det".
Kan jeg "bevise" det her - uden maniske googleoplag; måske...
I 2006 oplevede Frankrig en massiv hedebølge. Mange døde og behovet for køling, A/C, kort dagt El, eksploderede.
Men måtte tage KKgiganter ud af drift; det medførte black outs.
Man måtte tage dem ud, fordi de ikke kunne køle til floder med lav vandstand og høje temperaturer - også for ikke at lave store termiske økoskader.
Nuvel: Skulle man kun sende kølevand ud ved 30-40 C, ses det, at det er endog meget svært herfra, at indse, at det ikke handler om langt højere kølevands- og kondenseringstemperaturer.
KK bør ses som en option for FV, hvilket vil styrke den overordnede økonomi og CO2gevinst.
Sådan tror jeg, det er
- desværre.
T.
27
