Sundhedsstyrelsen: Vi skal revurdere Danmarks beredskab for pandemier
(Opdateret) Influenzapandemien H1N1 er - efter at den næsten er drevet over - blevet kaldt "en mild influenza og en falsk pandemi". Fremover skal vi være bedre til at vurdere dødelighed og smitsomhed ved pandemier. Det siger Sundhedsstyrelsens Else Smith, der også mener, at WHO har noget at lære efter H1N1-pandemien.
Både Danmark og WHO skal blive bedre til at vurdere dødelighed og smitsomhed ved pandemier, siger Else Smith, chefen for Center for forebyggelse.
Læs også
For at ruste os til den næste, muligvis mere alvorlige pandemi, skal vi blive bedre til at vurdere dødelighed og smitsomhed, så der råbes ulven kommer på det rette tidspunkt. Og frem for alt, bliver vi nødt til at indrette beredskabet efter, at ikke alle pandemier ligner hinanden.
Sådan lyder budskabet fra lederen af Danmarks influenzaindsats, chefen for Center for forebyggelse under Sundhedsstyrelsen, Else Smith.
Fejlvurderinger fra WHO, en "firkantet" vaccinekontrakt og et ensrettet beredskab gjorde, at Danmark ikke reagerede smidigt nok på influenzapandemien. For eksempel har der været kritik af, at bestillingen af pandemivaccine var for lille, mens det nu viser sig, at to millioner vaccinedoser i realiteten bliver stående i ubrudte hætteglas.
Denne epidemi viste sig smitsom, men ikke særligt farlig. Fugleinfluenzaen viste sig farlig, men ikke smitsom. Alligevel har beredskabet været det samme. Er der behov for et mere nuanceret beredskab?
»Det er der ingen tvivl om, at der er. Vi er allerede i gang. Vi kommer til at revidere pandemiplanen og der bliver masser af evalueringer. Pandemi betyder bare, at det er en global udbredelse til hele menneskeheden. Traditionelt har man sagt, at når der er tale om et nyt influenzavirus, der har etableret sig på mindst to verdensdele, så er der tale om en pandemi,« udtaler Else Smith.
Under H1N1-pandemien har problemerne primært været at vurdere, dels hvor farlig influenzaen var, dels hvor smitsom den var, samt at indrette beredskabet efter det. Dødeligheden blev i begyndelsen vurderet til omkring 2 procent af de smittede, mens den senere viste sig at være 0,006 procent i Danmark.
WHO må arbejde med troværdigheden
Else Smith påpeger, at der er forskel på forholdene i Danmark og mange andre lande. Hun siger:
»Vi bliver nødt til at se på, om der er tale om dig og mig, eller om det er afkræftede folk. Det må WHO tage på sin kappe, selv om de gerne vil tale med en enkelt stemme til alverdens befolkninger. De bliver nødt til at arbejde med det, for det handler jo også om troværdighed. Det er okay at sige, at infektioner udspiller sig forskelligt i forskellige samfund.«
Else Smith mener, at nogle af de samme faktorer spiller ind, når det gælder smitsomheden. Her vurderede WHO i starten af pandemien at alt mellem 1,2 og 2,5 personer blev smittet for hver person, der bar rundt på sygdommen.
Ifølge Else Smith, kan en del problemet løses ved hjælp af mere gennemsigtighed i WHO, der er under skarp kritik for at lade industrien påvirke de faglige vurderinger under pandemien.
Læs hele interviewet i Ingeniørens papirudgave eller log på og følg linket nedenfor.
Artiklen opdateret 2/2. Artiklen hævdede at antallet af dødsfald i Danmark var 0,6% af de smittede. Det var naturligvis for højt. Tallet er nu rettet til 0,006%.











