Danmark sender første ingeniør til Haiti på mandag
Vand- og sanitetsekspert skal hjælpe med at give 500 familier tag over hovedet i en midlertidig landsby.
Det er 500 hytter som denne, der skal være midlertidig bolig for 500 haitianske familier. Hytten her blev opført på Sri Lanka efter tsunamien. Foto: ASF Dansk Folkehjælp.
Fakta: Erik Thorbjørn Nørremark
Har arbejdet 10 år i ulande. Hovedsageligt i Afrika.
Var udsendt for WHO til Indonesien efter tsunamien.
Medlem af Ulandsforeningen for bæredygtig udvikling og Ingeniører uden grænser.
Underviser på DTU i Miljøteknik i ulande.
Læs også
-
»Man må bygge huse, der kan samles igen, når orkanen er blæst videre«
-
Ingeniør fra Haiti til læserne: Det haster med at få rent vand
-
Dansk ekspert: Farligt hospitalsaffald flyder i Haitis gader
-
Svage bygninger og højt liggende epicenter forværrer jordskælv i Haiti
Læs mere om
Tidligt mandag rejser ingeniør Erik Thorbjørn Nørremark til Haiti for at hjælpe med at opføre en midlertidig landsby til 500 familier, der har mistet deres hjem under jordskælvet for to uger siden. Dermed bliver han den første fra den danske afdeling af organisationen Ingeniører uden grænser, der kommer til Haiti.
Den erfarne ulandsingeniør er blevet hyret af ASF Dansk Folkehjælp (ASF) til at hjælpe med at finde et egnet sted til at opføre en midlertidig landsby for 500 familier. ASF, der har specialiseret sig i at opføre midlertidig beboelse efter naturkatastrofer, har allerede to ansatte på den katastroferamte ø.
I samarbejde med FN-organisationen IOM, der er ansvarlig for at koordinere genhusningen de millioner af hjemløse haitianere, skal Erik Thorbjørn Nørremark og ASF i de kommende uger udpege et egnet sted samt forberede de sanitære forhold, der skal til, for at lejren hurtigt kan komme til at virke.
Og det bliver en noget opgave, der venter, når Erik Thorbjørn Nørremark skifter sneen på Stevns ud med kaoset i det sommervarme Haiti. For varmen bliver om få måneder afløst af regntiden, og det skal de midlertidige sanitære installationer kunne klare.
»Før vi begynder at bygge toiletter og rejse vandtårne, skal man have overvejet, hvad der vil ske, når regnen begynder at hamre ned. Hvor vil vandet komme fra? Hvor flyder det hen? Vil det underminere fundamentet til vandtanken? Vil det skylle ned i latrinen og sprede lort over hele lejren? Vi skal allerede nu lave barrierer, så det ikke vil ske. Ellers får vi lort over det hele og så bliver alle syge,« siger Erik Thorbjørn Nørremark.
Opgaven med at lave hygiejniske toiletforhold til 500 familier bliver besværliggjort af, at der vil være mangel på alle byggematerialer i lang tid fremover.
»I første omgang handler det nok om at indhegne en mark og få pløjet nogle furer. Så kan folk gå derud oven på højene og skide ned i furerne. Det vigtigste er, at de ikke kommer til at gå i lorten. Derefter skal vi opgradere toiletforholdene ved at grave latriner og afskærme dem, så folk får så meget privatliv, at de gerne vil bruge dem,« forklarer han.
Indtil nu har nødhjælpsarbejderne i vid udtrækning klaret vandforsyningen med flaskevand, fordi en stor del af vandforsyningen er brudt sammen på grund af jordskælvet. Men der burde være gode muligheder for at finde vand i det bakkede landskab omkring hovedstaden Port au Prince mener Erik Thorbjørn Nørremark.
»Der vil sandsynligvis være en del kilder i bjergene. Men det kan være, at kilderne har flyttet sig, fordi jordskælvet har blokeret de udgange, de tidligere løb ud af. Og hvis der har været vandrør, er de nok knækket på grund af jordskælvet. Så vi skal ud og finde nye. Ellers må vi prøve at finde grundvand. Det bør der være gode chancer for, fordi vandet løber fra bakkerne ned mod havet.«
Han har mange gange brugt en ønskekvist af to stykker ståltråd på en halv meters længde hver til at finde grundvand.
»Det er den samme metode, som danske landmænd bruger til at finde drænrør. Det er meget effektivt. Man kan finde vand ned til 10-15 meters dybde med det.«
Erik Thorbjørn Nørremark skal være udsendt et halvt år.






