blogs kategori-billede

Afrikanere er dovne, blondiner er dumme, og ingeniører...

Af Klaus Seiersen,  fredag 29. jan 2010 kl. 12:25

"Afrikanere er dovne".

"Blondiner er dumme".

"Ingeniører er nørder".

Tre vidt forskellige fordomme, og én af dem går igen i en overskrift i dagens avis.

Hvor går grænsen for, hvornår man må udbrede fordomme offentligt? Er det antallet af personer, man fornærmer, der bestemmer, om det er i orden? Der er trods alt helt kontinent af afrikanere, og de fleste er da enige om, at første udsagn bestemt ikke er stuerent. Er alle blondiner dumme? Er ingeniører automatisk nørder?

Lad mig prøve med endnu en fordom: "Journalister er uduelige".


(PS. Læs Ingeniørhøjskolens egen pressemeddelelse her)



29. jan 2010 kl 12:54

avatar

Martin Hundebøll

Nørdet

Først skal vi vel blive enige om at det er en fornærmelse at blive kaldt nørdet.


29. jan 2010 kl 12:56

avatar

Klaus Seiersen

Re: Nørdet

Først skal vi vel blive enige om at det er en fornærmelse at blive kaldt nørdet.

Ja, det skal vi. Min egen holdning er beskrevet i et tidligere indlæg: http://ing.dk/artikel/104751-s...oerd

---Klaus


29. jan 2010 kl 13:37

avatar

Thomas Wittenburg

Re: Re: Nørdet

Har de ændret den efter din omtale?
Ordet nørd fremgår i hvert fald ingen steder her: http://www.iha.dk/Default.aspx...1252

//Thomas


29. jan 2010 kl 14:19

avatar

Klaus Seiersen

Re: Re: Re: Nørdet

Har de ændret den efter din omtale?
Ordet nørd fremgår i hvert fald ingen steder her: http://www.iha.dk/Default.aspx...1252

Det er det andet link (til Århus Stiftstidende), der nævner ordet. Ingeniørhøjskolen bruger overhovedet ikke ordet.


29. jan 2010 kl 14:41

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Nørdet

@Martin:

Først skal vi vel blive enige om at det er en fornærmelse at blive kaldt nørdet.

Hvad med at blive enige om, at større ros kan man ikke få?


29. jan 2010 kl 14:42

avatar

Martin Hundebøll

Re: Re: Nørdet

Exactly my point :)


29. jan 2010 kl 14:54

Jens Ramskov

Re: Re: Re: Nørdet

Aarhus Stiftstidende, som jeg for mange år siden var avisbud for, skriver:

"Nogle af fremtidens innovative kræfter skal nørde den for millioner på en årlig international sommerskole."

Det lyder ikke som en positiv omtale. Klaus har en pointe.


29. jan 2010 kl 15:12

Mark Lorenzen

Re: Nørdet

Først skal vi vel blive enige om at det er en fornærmelse at blive kaldt nørdet.

Nørder er for mig kiksede individer med store sociale handikap, så jeg håber da ikke, at nogen ser mig som værende en nørd.

Der er en grund til, at nørder fremstilles som de gør i f.eks. den gode gamle Revenge of the Nerds. Det er simpelthen fordi, man kan genkende typen.


29. jan 2010 kl 15:32

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Re: Nørdet

Først skal vi vel blive enige om at det er en fornærmelse at blive kaldt nørdet.

Nørder er for mig kiksede individer med store sociale handikap, så jeg håber da ikke, at nogen ser mig som værende en nørd.

Der er en grund til, at nørder fremstilles som de gør i f.eks. den gode gamle Revenge of the Nerds. Det er simpelthen fordi, man kan genkende typen.

Den defensive strategi ("jeg er da ikke ret nørdet") er ikke en vinderstrategi.

Det gælder om at vende betydningen af nørd. Hvad er der galt med at være passioneret specialist i et eller andet? Vi er i et videnssamfund, right?


29. jan 2010 kl 16:08

avatar

Martin Hundebøll

Re: Re: Re: Nørdet

Jeg svarer da ofte, at jeg læser til computernørd :)


29. jan 2010 kl 16:10

Mark Lorenzen

Re: Re: Re: Nørdet


Den defensive strategi ("jeg er da ikke ret nørdet") er ikke en vinderstrategi.

Det gælder om at vende betydningen af nørd. Hvad er der galt med at være passioneret specialist i et eller andet? Vi er i et videnssamfund, right?

Man kan ikke bare vende betydningen af nørd, fordi man ikke kan lide betydningen.

Der er intet galt i at være en specialist, men en nørd er ikke nødvendigvis en specialist.

En nørd er en kikset person, der bruger en stor del af sin tid på at "rode med noget", der som oftest har "med computere at gøre" i en sådan grad, at det går ud over de sociale færdigheder. Det han (for det er mest en han) "roder med" kan ikke nødvendigvis bruges til noget, da processen har mere at gøre med at isolere sig end en systematisk arbejdsprocess som specialisten benytter sig af.

Jeg kan huske en nørd fra DTU, der lignede Booger fra Revenge of the Nerds. Han kunne sidde i timevis og "rode med" Microsoft Paint og stoppede aldrig med at være forundret over, hvordan det kunne lade sig gøre at tegne vha. en computer. Han tegnede aldrig noget brugbart, men bare det at benytte en mus og se hvordan farverne ændrede sig på skærmen var alt, der drev ham.


29. jan 2010 kl 16:15

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Re: Re: Re: Nørdet

Man kan ikke bare vende betydningen af nørd, fordi man ikke kan lide betydningen.

Det er jeg helt sikker på at man kan. Der er historiske eksempler - også fra områder, som var langt mere belastende for de benævnte mennesker.

Vendingen starter med at glade nørder (mennesker, der er nærmest lykkelige i nørdland fx) står ved at de er det; glade og nørder.


29. jan 2010 kl 18:53

avatar

Klaus Seiersen

Re: Re: Re: Re: Re: Nørdet

Man kan ikke bare vende betydningen af nørd, fordi man ikke kan lide betydningen.

Det er jeg helt sikker på at man kan.

Men hvis journalisten mener det negativt, så bliver det jo ikke nødvendigvis til en ros, bare fordi man selv godt kan lide ordet.

---Klaus


29. jan 2010 kl 19:11

Peter Hansen

Ikke alle afrikanere

Det er mændene der ligger under det store træ hele dagen, medens kvinderne slider sig op.
(Ikke fordom, jeg har boet i Afrika!)

Blondiner? Ehh, jeg tror nok Skandinavien klarer sig fint mht kvinders erhvervsaktivitet, e.g. ift deres sydeuropæiske pendanter.


29. jan 2010 kl 21:00

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Ikke alle afrikanere

Det er mændene der ligger under det store træ hele dagen, medens kvinderne slider sig op.

Måske er det en vesteuropæisk fordom, at man skal "slide sig ihjel" og skabe formue og fast ejendom?

Ud fra den betragtning er der en del danskere, som nyder tilværelsen. Men det er jo ikke alle danskere der gør det.

Og jeg husker godt slagordet: "Hvis arbejde er så sundt, så giv det dog til de syge."

Mon ikke det er generaliseringerne, der er det forkastelige? Lige i øjeblikket falder denne mig ind: "Muslimske fædre voldtager deres døtre." Det blev dog modificeret til "at de nøjes med at slå dem ihjel" - men er det bedre?

- Søren


29. jan 2010 kl 22:32

Claus Thomsen

Summa af ovenstående.

Ingeniører er lette at narre, de er fælt selvoptagne.

Blondiner er lige så kloge som afrikanske kvinder.

Mænd vogter naturen. I afrika, ligger mændene under landsbyens sidste træ. Kvinderne vil fælde det, de må jo gå langt efter brænde, men mændene passer på det. :-) Ædelt, de tænker ikke i penge, for de har ingen.

Her til lands, sidder de der ikke arbejder, jo også i skyggen, eller burde gøre det, for deres spekulationer i alt andet, end ædle motiver :-)

Finnerne går med kniv, jeg ved det, har selv været der. Finland er et skovland og alle har brug for en kniv for at lave spåner til husholdningen.

Hvis kvinder fik dobbelt så meget i løn (altså det dobbelte af mændenes), behøvede mændene ikke at arbejde, vi fik ingen bebrejdelser og kvinderne penge nok til at købe sig opmærksomhed, den de fortjenter. Befolkningstallet ville vel falde?
Ydermere ville vi mænd få tid til, ligesom afrikanerne, at reflektere og passe bedre på naturen.

Det kan INGEN indvende noget imod, det styrker selvoptagetheden til gavn for alt og alle.


29. jan 2010 kl 23:25

Michael Eriksen

Lex Jyllands Posten

Nu har JP jo fået knæsat et princip om at man bare har at finde sig af blive forhånet og latterliggjort, så naturligvis er ingeniøren bare karakterafvigende socialpsykopater.

Så er det jo godt at vi har folk som Lars Refn til at bide igen på vores vegne - jvf LR's sarkastiske men originale muhammedtegning (og hvis den historie er gået over hovedet på dig, er det værd at fyre op under google).


30. jan 2010 kl 10:43

Michael Knudsen

Re: Re: Re: Re: Re: Nørdet

Man kan ikke bare vende betydningen af nørd, fordi man ikke kan lide betydningen.

Det er jeg helt sikker på at man kan. Der er historiske eksempler - også fra områder, som var langt mere belastende for de benævnte mennesker.

Man kan jo altid forsoege: http://www.youtube.com/watch?v...zGxM


30. jan 2010 kl 11:23

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Nørdet

http://da.wikipedia.org/wiki/N...B8rd
Der står intet om "kikset". I hvilken sammenhæng, skulle en nørd være kikset? Er det softwaren han skriver, som "kikser"?


30. jan 2010 kl 12:43

Jens Madsen

Nørder er problem knusere

De rigtige nørder, er som jeg ser det problemknusere. Typisk interesserer de sig for et teknisk videnskabeligt område, som de mener kan løse verdens problemer.

Eksempeler:
Keminørden: Mener at nøglen til løsningen af verdens problemer ligger i kemi. Kender man kemien, findes der en teknisk løsning. Miljø kunne være et eksempel. Men der findes også andre problemer, som kemi vil kunne løse.

Datanørden: Mener at nøglen til løsningen af alt ligger i data. I princippet, er data abstrakte, og derfor betragter datanørden sig selv som stor (og størst).

Chipnørden: Mener at nøglen til løsningen skal findes i chips. Havde alle mennesker en styrechip indbygget i hjernen, så kunne vi løse alverdens problemer. Be om at have det godt, og "ha det godt" bitten aktiveres. Det vil give en følelse af, at have det godt, uanset hvordan du har det. Chipnørden, mener at kunne løse alverdens problemer, ved at styre alle mennesker, deres tanker, og deres følelser, ved hjælp af chips - både placeret i alle produkter, og i hovedet på alle mennesker... Intet behøver, at være overladt til tilfældighederne, når chips bestemmer. Hele vores virkelighed kan være styret af chips. Fakisk hævdes, at de skulle kunne sætte naturreglerne ud af kraft. Fremtiden er "cyberspace".

Økonominørden: Mener at økonomi er vejen til løsning af verdens problemer. Vil alle lande bare skifte til "kapitalismen", så vil verdens problemer være løst. Økonomi, er løsningen.

Så er der salgsnørderne. De mener, at løsningen ligger i et bestemt produkt, fra en bestemt producent. Det kan også være frit software såsom linux.
Windowsnørden: Mener at et Windows program, vil kunne løse problemet.
Linux nørden: Mener at et Linux program - og frit software - vil kunne løse problemet.
Java nørden: Kunne alle forstå, at Java er sproget, så vil alle problemerne være løst.
C++ nørden (lidt forældet): C++ kan alt. Engang mente de C++ var løsningen, men idag er de ved at hoppe på f.eks. Java. Dog holder de fast i C++, som er deres oprindelsessted, og mener der altid vil være problemer der bedst, eller kun kan løses i C++.
Og sådan kunne fortsættes med andre programmeringssprog og værktøjer.

Problemknusernørderne, har vist aldrigt rigtigt betragtet salgsnørder som "rigtige" nørder. Derimod, kan almindelige mennesker ikke se forskel. Det kræver en problemknuser nørd.

Ikke nørderne, er dem der ikke går efter at løse problemer. Måske foretrækker de endog at skabe dem, så de kan skabe jobs. De går efter de mere "sociale" aspekter, såsom at se godt ud, at kunne repræsentere, at have pudset sko, osv. I magt, ligger der hellerikke nødvendigvis et ønske om at løse et problem, og mange magt-mennesker, er ikke nørder. Dog, hævder de at hvis bare de får magten, så vil alverdens problemer løses. Men det er vist ikke set, og det er nok grunden til de ikke hører med blandt nørder.

Nørdernes manglende interesse for det der ikke er nødvendigt, for at løse et problem, gør ofte at de virker som kiksede, og måske bliver sociale tabere. Verden ønsker ikke at de løser problemerne. Og det føler de, som et problem. Måske kan de ikke få jobs, og hvis de får jobs, får de lortejobs, som de i højere grad opfatter som en måde at "disable" deres mulighed for at løse problemer.

Typisk, kan en chipnørd måske blive udsat for følgende: Hvis du vil have bistandshjælp, så må du først henvende dig på Sankt Hans og lade dig indlægge. Herefter vil du måske kunne få førtidspension resten af livet. Med kun på éen betingelse: DU MÅ ALDRIG LAVE NOGET RESTEN AF LIVET. Altså, man ønsker ikke "chipnørdens" hjælp til at løse verdens problem.

Det er karakteristisk for problemknuser nørderne. Verden ønsker ikke deres hjælp.


31. jan 2010 kl 11:06

Torben Ljunggren

En art hybrider

og fortsættelsen kunne passende være:Nørdede blonde negre!!!


31. jan 2010 kl 14:12

Kim Michelsen

Re: Ikke alle afrikanere

Det er mændene der ligger under det store træ hele dagen, medens kvinderne slider sig op.
(Ikke fordom, jeg har boet i Afrika!)

Det er nok derfor at det kun er kvinderne der kan få de micro lån som vi nu har samlet ind til gennem DR.

Bortset fra det er der en simpel forklaring. Der har været den arbejdsfordeling, i jægersamfundene, at mændene jagede vildtet, og det kunne sagtens strække sig over længere tid, mens kvinderne passede familien. Når mændene havde nedlagt byttet og slæbt det hjem, lavede de ikke en pind førend det var spist, hvorfor de måtte på jagt igen.
Kvinderne var vandt til at passe biksen mens mændene er væk, så selvfølgelig falder det naturligt at drive en forretning, mens mændene vil slappe af, ligeså snart de får penge og kun laver noget igen når disse penge er brugt.
I agerbrugskulturen har mændene været langtidsplanlæggeren, dvs. hvilke afgrøder skal købes og plantes hvor og hvornår, dvs. hvor mange penge skal spares op, i modsætning til jægeren, der 'kun' skal planlægge jagten (der er nok mere i det end det:).


31. jan 2010 kl 14:25

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Re: Ikke alle afrikanere

Bortset fra det er der en simpel forklaring. Der har været den arbejdsfordeling,

Ja, og i Sydafrikas nabolande er mange mænd taget sydpå over grænsen, mange af dem illegalt, for at arbejde i guld- og diamantminerne i SA - ofte under elendige forhold. Og så må kvinderne nødvendigvis passe alting derhjemme.

Det er altså ikke ALLE mænd, der sidder og fiser den af.

- Søren


31. jan 2010 kl 14:35

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Ikke alle afrikanere

Bestemt nej Søren.

De fiser den bestemt ikke af, de har det lidt svært med at komme hjem med pengene i behold.


31. jan 2010 kl 21:15

Peter Hansen

Re: Re: Re: Ikke alle afrikanere

sidder

Nej, de ligger ned og fiser den af. Søren, din pointe er at det er politisk ukorrekt at sige det. Jeg er selv ked af at sige det for jeg har haft mit livs bedste oplevelser i Afrika og elsker afrikanerne.


01. feb 2010 kl 10:35

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Re: Re: Re: Ikke alle afrikanere

Søren, din pointe er at det er politisk ukorrekt at sige det.

Det mener jeg overhovedet ikke.

Jeg mener, at man skal lade være med at generalisere, for ellers ender det med bodegaævl.

- Søren


01. feb 2010 kl 12:12

avatar

Thomas Scherrer

NØRDER

jeg læste i går om de ingeniøre der har lavet matematiske formler og forklaringer på hvordan
man cykler på en et-hjulet cykel.

come on !! nu ved i hvorfor folk syndtes at ingeniøre er nørder..

Er det ikke lidt sådan:
Hvis du er smart og klog,
så laver du noget der både er sjovt og fedt og udfordrende at arbejde med, samtidig med at det kan betale dine regninger og sommer ferien.

Hvis du er smart og klog og fattig, så er du måske ikke så smart og klog, vel :-)


01. feb 2010 kl 12:57

David Anker

Ingeniøre/forskere, landmand + konsulent

Jeg bliver i denne tråd nødsaget til at fortælle en historie videre, som min far fortalte mig.
I toget fra Sjælland til Jylland sidder tre personer.
En Landmand
En Landbrugskonsulent
En Forsker (Ingeniør eller tænker, om man vil)
På vej over Fyn, ser de, ud af vinduet, en rød ko. Landmanden siger til de to andre, "Ja, der ser i, her på Fyn er køerne røde" Hvortil konsulenten svarer: "Det kan du ikke udtale dig om, men vi kan konkludere, at på Fyn har de mindst én rød ko!" Hvortil forskeren siger: "I tager begge fejl. Vi kan på baggrund af vores viden konkludere, at der på Fyn er mindst én ko, der er rød på den ene side."

Jeg lader den lige stå lidt :-)

Hvor mange mon tænkte som den forskeren?


01. feb 2010 kl 13:03

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Ingeniøre/forskere, landmand + konsulent

Hvortil forskeren siger: "I tager begge fejl. Vi kan på baggrund af vores viden konkludere, at der på Fyn er mindst én ko, der er rød på den ene side."

Jeg lader den lige stå lidt :-)

Hvor mange mon tænkte som den forskeren?

Tjae - så vidt jeg forstår klimaskeptikerne, så synes de at tænke på den måde.


01. feb 2010 kl 15:08

Anthon Eliassen

Re: Re: Ingeniøre/forskere, landmand + konsulent

Det er jo subjektive iagtagelser, så man kan vel ikke strække den længere end:
På Fyn er der på et givent tidspunkt af tre personer observeret et ko-lignenende objekt der forekommer at være rød på mindst den ene side.


01. feb 2010 kl 22:14

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Ingeniøre/forskere, landmand + konsulent

Da det er en historie der fortælles så ved man jo ikke om den er opdigtet og der derfor overhovedet ikke findes røde køer på fyn :-)


05. feb 2010 kl 18:07

Peter Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Ikke alle afrikanere

bodegaævl

Søren, jeg har boet i 3.verdenslande i 7år og kommer aldrig på bodegaer. Hvad med dig selv, nu du er så klog?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.