Russisk stealth-kampfly flyver for første gang
Det russisk udviklede 5. generations stealth kampfly, Sukhoi T-50 PAK-FA, har været i luften for første gang. Flyet kommer til at koste op til 50 milliarder kroner i udviklingsomkostninger og skal bygges i 500 eksemplarer.
Læs også
Læs mere om
En prototype af kampflyet Sukhoi T-50 PAK-FA har fløjet for første gang, oplyser Reuters.
Jomfruflyvningen sker godt en halvanden måned efter, at 5. generations kampflyet for første gang viste sig ved landingsbanerne ved fabrikkerne i Komsomolsk-na-Amure i Sibirien efter i årevis at have været et mere eller mindre sagnomspundet projekt.
Sukhois PAK-FA er et russisk-indisk udviklingsprojekt designet af Sukhoi/United Aircraft Corporation. Projektet er estimeret til 40 og 50 milliarder kroner i udviklingsomkostninger og bliver – ifølge internationale medier – bygget i mindst 500 eksemplarer til de to landes luftvåben. Stykprisen kommer til at ligge på omkring 500 millioner kroner.
»Flyet levede op til forventningerne, så jomfruflyvningen var en succes,« siger Olga Kayukova, der er talsmand for Sukhoi.
Analytiker forventer, det vil tage fem til syv år, før flyet bliver operationelt i det russiske flyvevåben.





