@Søren,
- jeg er enig et stykke hen ad vejen i dit glimrende indlæg.
Det var nogle positive tal for import/eksport af el, men hvad med det samlede regnskab?
Per, alle data er at finde på:
http://www.nordpool.com/custom...1069
http://www.energinet.dk/Energi...uest
- så det er bare at gå i gang.
Det er sædvanligt, at elpriserne er højere om vinteren end om sommeren, ligesom det er sædvanligt at Danmark har positiv nettoeksport om vinteren og negativ om sommeren.
I tirsdags, da vi havde snestorm, med 15 m/s, eksporterede vi over 1 GW i snit over hele døgnet, momentant op til 2,3 GW. Intet af det røg til tyskland, for som du selv påpeger, blæste det også i Tyskland, så de eksporterede endnu mere end Danmark (via Danmark), til Norge og Sverige.
Gennemsnitsprisen var 53,6 øre/kWh i Sverige og 48,6 øre/kWh i Norge. Selv da eksporten nåede 2,3 GW ved midnat, var prisen ikke under 41 øre/kWh, hverken i Sverige eller Norge.
Det hele hænger sammen med stor efterspørgsel på strøm (energi i hele taget) om vinteren, og stort udbud om sommeren.
Den eneste energikilde, der kan modsvare dette, uden at gøre fordyrende indhuk i sin egen kapacitetsudnyttelse, er vindenergi!
Derfor ser du disse positive tal.
[Den danske vindenergi kører absolut ikke i takt med hverken det danske eller svenske el-forbrug.]
Det var der heller ingen der påstod!
(Bemærk; Det gør Svensk atomkraft heller ikke!)
Det gør derimod Norsk og Svensk vandkraft
- det er der ellers mange, der påstår i diverse debatter.
Jeg oplever ikke mange der påstår, at "vindenergi kører i takt med forbruget". Jeg mindes endog ikke at have hørt det! - muligvis fordi, en sådan påstand ville blive noteret i glemmebogen.
Læs f.eks. også, hvad klima-bloggerne i videnskab.dk mener om den sag, vi skal bare bruge de nordiske vandmagasiner som bufferlager, så er alle energiproblemer med vindenergien løst!
Det er til gengæld et helt andet udsagn, som jeg i meget stor udstrækning er enig i!
Mon ikke vore venner nordpå har deres egne meninger om den sag?
Jo! Den afspejler de førnævnte elpriser jo ;-)
Vandkraften har de bedste kort på hånden, da de som den eneste energikilde kan akkumulere energien.
Først og fremmest skal du lære at skelne mellem vandkraft og magasin!
Vandkraften kan kun akkumuleres, så længe der er magasin til rådighed, fuldstændig som vindkraft og atomkraft.
Det betyder jo ingenting hvor langt der er imellem produtktionskilden og magasinet, så længe de kan "forbindes" med en ledning, med kun 2,5% tab pr 1.000 km.
Vandmagasinet betyder at de forbrugere der ellers var afhængige af vandkraften, kan bruge strømmen fra vindmøllen mens den er der, og gemme vandet til det bliver vindstille.
Der kan endvidere pumpes vand op i magasinet, hvis vindproduktionen ligefrem overstiger hele forbruget, men det bliver sjældent nødvendigt.
Således kan både vind-, vand-, og atomkraft tilpasses til forbruget, ved fuld kapacitetsudnyttelse.
Vindenergien har den ulempe, at når der er optimale forhold her i landet, så blæser det også fint i vore nabolande med det resultat, at der er overproduktion og lave priser.
Vinden:
Ja, så længe de ligger gepgrafisk tæt på DK. Med tiden (HVDC-gridden) kommer disse "naboer" også til at tælle fx Spanien, Portugal, Irland, Baltikum og Nordnorge. Så; Nej!
Prisen:
Nogle gange; Ja!. De fleste gange; Nej!
Det skete enkelte gange sidste år, at elprisen gik helt i minus, og så hører vi jo om det.
Det er mest pga at vores kabler ikke er i stand til at overføre strømmen, især fordi Tyskland sender dobbelt så meget gennem dem som DK gør. Sverige og Norge ville nemlig meget gerne have haft den. Så havde de måske ikke behøvet at rationere strømmen som de har måttet denne vinter.
Men vores kabler til Norge og Sverige er lagt i hhv 1978 og 1990, hvor ingen havde fantasi om vindkraftens omfang, og slet ikke i Tyskland. Det er høje tid forbindelserne bliver opdateret!
I de fleste tilfælde (som i tirsdags), kan vi eksportere meget strøm om vinteren, også sammen med Tyskland, uden at prisen går i bund.
De største problemer er de perioder med vindstille, der kan strække sig over flere uger, hvad vil du gøre ved det Søren, når vi får 50% dækning?
Uger er intet problem, hvadenten det gælder perioder hvor det blæser for meget eller for lidt. Faktisk kan perioder med blæst afvige mest, i princippet op til 200% af middelproduktionen. Vindstille kan maximalt give en afvigelse på 100%.
Men det store problem er suverænt sæsonvariationen. Vandkraft holder år efter år "vindstille" gennem hele vinterperioden, for pludselig at bryde ud i kraftig "storm" (vårflod) fra omkring 1. maj til hen over juni, for så at falde til "hård vind" frem til vinterhalvårets begyndelse.
Det er stik modsat af forbruget, hvor mindst 2/3 ligger i vinterhalvåret og minimum ligger i industriferien om sommeren.
Derfor kræver skandinavisk vandkraft enormt stor magasinkapacitet at integrere. Og endnu mere når de samme magasiner udnyttes til KK, fordi KK også (ved hensigtsmæssig drift) producerer for lidt om vinteren og for meget om sommeren.
Derimod står den magasinekapacitet der behøves for at indpasse disse to kilder, til rådighed for en kilde der producerer for meget om vinteren og for lidt om sommeren, eller i det mindste ikke omvendt.
Det kriterium lever vindkraft op til - som det eneste!!!
Derfor findes der, alene på den skandinaviske halvø 121 TWh lagerkapacitet (bufferkapacitet) for vindenergi.
Selv med 100% vindkraft i Danmark, ville 4 uger i træk med vindstille kun betyde et udslag på 2,7 TWh.
Selv et 10 gange så stort område, med 4 ugers vindstille, ville uden problemer kunne dækkes ind, - men 4 uger i træk med vindstille er fuldstændigt urealistisk, over så stort et område.
Worse case er snarere 30% under middel i 4 uger i træk. Med 50% vindkraft, ville de skandinaviske magasiner således kunne dække stort set hele Europa, og der er endda 50% mere magasin til rådighed.
Pt. bidrager vindenergien med under 3% af den primære energi her i landet, ved en fordobling kommer vi måske op på 5-6%.
Både vindkraft og atomkraft er elkraft. Elforbruget udgør kun 14,5% af vores samlede energiforbrug. 20% af det dækkes med vindkraft (omend noget af det har været i Norge og retur). Derfor udgør det selvfølgelig pt 3% af det samlede forbrug.
Hverken KK eller vindkraft vil kunne udgøre mere en 14,5%, sålænge hverken transport eller opvarmning kører på strøm.
Men KK kommer jo til at udgøre en større del af energiforbruget, blot for at kunne dække de 14,5% elforbruge udgør, fordi brændslets samlede energiindhold medregnes i energiforbruget.
Vindkraft blot midnsker det samlede energiforbrug, jo mere det dækker af elforbruget.
Derfor har jeg svært ved at se pointen i denne "3%" argumentation.
Men andelen kan jo umiddelbart, og med fordel, øges til langt mere end 14,5%, ved at lægge opvarmningen over på el. Det er ISÆR fordelagtigt med vindkraft, da varmeforbruget selvsagt ligger i vinterhalvåret, hvor vindkraft producerer mest, og i øvrigt har stærk korrelation med med vinden.
Pt. svarer vor vindproduktion med en energimængde, der svarer til tabene i fjernvarmeledningerne.
- og dermed er DET problem også løst!
Lad os høre et bud på løsninger på de problemer, som 50% dækning med vind-el kan medføre. her har fortalerne for indførelse af atomenergi jo nogle gode pointer som VE-fronten mangler.
Hvis de ikke allerede er løst med ovenstående, må du præcisere hvilke problemer du mener ??
Vindsektoren er nødt til at finde på noget så vi kan opbevare elenergien herhjemme uden de store tab, vi kan ikke blive ved at køre i tomgang og basere sig på de nordiske vandbassiner som bufferlager for DK.
Hvorfor skal vi absolut opbevare elenergien herhjemme, når de har faciliteterne (bjerge og vandløb) i Norge ??
Jeg er 100% tilhænger af, at energiteknologi installeres der hvor det fungerer bedst - også på tværs af landegrænser - såfremt det foregår indenfor kredsen af de lande, vi aldrig har problemer med at samarbejde med.
Vi har jo åbenbart "ingen problemer" med at forlade os på gas fra Rusland, Olie fra Iran osv.!
Du har jo heller igen problemer med at forlade os på fremmede lande, når det drejer sig om råvarer og kompetencer til KK-anlæg, og brændsel, oparbejdning og deponering via fremmede lande ??
Jeg behøver blot Norpool og UCTE, som vi i forvejen samhandler og samarbejder med, helt uden problemer.
- Vandkraft og vandmagasiner skal indlysende placeres, hvor der er højder og nedbør.
- Vindkraft skal placeres der hvor der er gode vindforhold på lavt vand eller fladt landskab.
- Solkraft skal placeres, hvor solen skinner, med mindst mulig variation mellem sommer og vinter.
- KK-reaktorer skal installeres der hvor der er KK-anlæg i forvejen, samt grundfjeld til at deponere affaldet i.
Dermed får vi alle mest udbytte ud af resourcerne, og bedst mulige forudsætninger for at tilpasse dem til forbruget.
Jeg er uenig i din fremstilling af a-værkernes evne til at regulere produktionen, det kan de sagtens, men det er ikke hensigtsmæssigt.
Jeg har aldrig benægtet KK's evne til at regulere, men blot påpeget det uhensigtsmæssige i at gøre det. Vi er således 100% enige.
Af samme årsag udnytter KK i Sverige og Finland samme mulighed for at buffe med de Norske og Svenske vandmagasiner, ligesom vindkraft, men modsat vindkraft må de jo sælge deres overskudsstrøm til lave sommerpriser, og dække vinterunderskuddet ind til høje vinterpriser.
VE skal være et supplement til grundlasten, de skal ikke overtage den.
VE OG KK skal være en kompination af mange små og store leverandører til en meget stor kontinental supergrid, - så stor at selv de største KK-enheder ikke giver mening til begrebet "grundlast".
Denne grid skal hverken levere grundlast, mellemlast eller spidslast, men bare levere den last der skal bruges, til enhver tid.
Efterspørgslen kommer til at bestemme hvor meget strøm der leveres til gridden, via markedsprisen. Når elprisen stiger, åbnes der for sluserne ved magasinerne, og der produceres mere el på biobrændsler.
Når prisen falder, vil disse spare vandet og biobrændslet, fordi der er rigeligt vind, sol og nedbør, i forhold til forbruget. Mere "samarbejde" behøves ikke.
Danmark praler med at have et stor overskud på energieksporten, javel, men vi fremrykker den dato, hvor vi skal ud på markedes og købe fossil energi. Pt sælger vi jo løs af olie og gas til udlandet til små priser.
Jeg synes nu ikke just olie og gas er nede i små priser, tværtom, medmindre du regner prisen i 2008 for normalen.
Kun kul er stadig billigt. ALT for billigt!!!
Først når der rigtigt kommer gang i VE og elbiler, vil vi se olie og gas falde. Indtil da, vil den blot stige, formentligt tilbage til 2008-niveau eller højere.
Jeg bekymrer mig nu ikke meget om hvor meget olie og gas hr Møller eksporterer, eller hvor meget han deraf smider i statskassen. Jeg så hellere denne indtægt begrænset, til fordel for det Siemens, Vestas, NKT og diverse små spirende producenter af ny VE-teknologi eksporterer.
Det er vel heller ikke den store samfundsmæssige gevinst at eksportere store mængder el til udlandet, der hovedsageligt er kulbaseret
Det varer heller ikke så længe. Energistyrelsen har afstukket placeringer til udbygning af 3 gange den vindkraft vi har idag, frem til 2025. Gas og bio vil nok fortsætte i samme omfang, fremtil da.
Dermed vil kulkraft maksimalt udgøre 20-25% af elforbruget i 2025. Det giver tillige stort udslag i det samlede energiforbrug, og kullets andel af dette, da der kun kommer 40% elkraft ud af det kul der forbruges pr. energiforbrug.
halvdelen CO2-regnskabet bliver her i landet, der er tradition for, at vi bliver snydt af de store lande m.h.t. CO2-regnskabet. Måske fordi man her engang er blevet irriteret over at visse danskere førte sig frem som om vi var den førende nation?
Mvh. Per A. Hansen
Måske - men det giver ovenstående jo svaret på!
