Rapporten omhandler vind-integration i de markerede øststater, der alle er tilsluttet Easter Interconnection.
USA: Vindkraft kan dække 20 pct. af vores elforbrug om 14 år
Efter flere års analyser har de amerikanske myndigheder nu fundet ud af, at det er muligt at indpasse 20 pct. vindenergi i elsystemet i det østlige USA i 2024. I dag stammer to procent af energien i elsystemet fra vindmøller.
Læs også
-
Blæsevejr tvang myndighederne til at stoppe vindmøller i 11 timer
-
Elpatroner kan sikre Danmark mod at spilde vindmøllestrømmen
Læs mere om
Dokumentation
Vindkraft vil kunne dække 20 pct. af elforbruget i det østlige USA i 2024. Det fremgår af en fælles rapport fra Det amerikanske Department of Energy og National Renewable Energy Laboratory (NREL).
Rapporten er den første af sin art i USA, hvor myndighederne har fået analyseret de tekniske, økonomiske og driftsmæssige konsekvenser af så store mængder vindkraft i elsystemet. USA har – medregnet den rigtig store portion vindmøller, der blev opstillet i 2009 – i øjeblikket 2 pct. vind i elsystemet.
Konklusionen er, at selvom der er betydelige omkostninger, udfordringer og konsekvenser ved at indfase 20 procent vindkraft – så kan man samtidig påvise så markante fordele, at det overskygger omkostningerne.
Ifølge beregningerne vil et fuldt udviklet markedssystem og tilstrækkelig balancering koste elforbrugerne 2,7 øre pr. kWh.
»Tyve procent vindkraft er et ambitiøst mål, men denne undersøgelse viser, at der er flere scenarier igennem, som det kan nås,« sagde projektleder David Corbus fra NREL ved offentliggørelsen af rapporten og fortsætter:
»Uanset om vi taler om brugen af landbaserede vindmøller i Midtvesten, havmøller i øst eller en kombination af vindkraftressourcerne, så kræver alle scenarier opgraderinger af infrastrukturen og at vi starter planlægningen af denne med det samme.«
Rapporten konkluderer dog også, at 20 pct. vind ikke bliver til virkelighed uden en massiv national opbakning til rene, indenlandske energikilder:
Hovedkonklusionerne fra rapporten er blandt andre:
• Det er muligt at indpasse 20-30 pct. vindkraft i det område, som dækkes af Eastern Interconnection. Eastern Interconnection er ét af de to største el-transmissions-systemer i USA, og det dækker alle stater i øst og strækker sig op i Canada.
• Der er behov for nye transmissions-ledninger i alle de fremtidige vind-scenarier. Fordi det tager længere tid at bygge ny transmissionskapacitet end nye vindkraftværker – så er det bydende nødvendigt at komme i gang med planlægningen af disse nye netudbygninger.
• Uden nye transmissionsforbindelser vil det være nødvendigt at stoppe vindmøllerne ind imellem.
• Selv om omkostningerne til markante udvidelser af det eksisterende net er betydelige, udgør de en forholdsvis lille andel af de samlede omkostninger på årsbasis i nogen af de undersøgte scenarier.
USA har i 2009 øget sin vindkraftkapacitet markant – med 18 procent eller 9,9 GW ekstra vindkraft-effekt.





