Det sorte hul har en masse der er over 15 gange større end Solens masse, og er hermed det næsttungeste sorte hul man kender.

Det sorte hul er knyttet til en stjerne som også selv bliver til et sort hul.

Sorte huller i samme vægtklasse som stjerner kan vise sig at være små udenfor vores galakse, da astronomerne nu har fundet et sort hul med en masse på over 15 gange Solens.

Det er det tredje sorte hul i denne størrelse der er fundet.

Det nye sorte hul befinder sig i spiralgalaksen NGC-300, seks millioner lysår fra Jorden.

Dets ledsager er en Wolf-Rayet-stjerne, som har en masse svarende til cirka 20 gange Solens masse. Wolf-Rayet-stjernen nærmer sig slutningen af sit liv og slynger det meste af deres ydre lag ud i omgivelserne, inden den eksploderer som supernovaer. Herved kollapser dens kerne og danner et sort hul.

»Det er det fjerneste sorte hul i samme vægtklasse som stjerner, der nogensinde er blevet bestemt, og det er det første vi har set udenfor vores eget galaktiske nabolag, Den Lokale Gruppe,« siger Paul Crowther, professor i astrofysik ved University of Sheffield og hovedforfatter på artiklen med opdagelsen i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.

I 2007 fandt man via observationer med Nasa’s Swift-teelskop tegn på, at der kunne befinde sig et sort hul ved den klare røntgenkilde NGC-300. Nu har nye observationer med FORS2-instrumentet på ESO’s
Very Large Telescope bekræftet, at der er tale om et sort hul.

Det sorte hul og Wolf-Rayet-stjernen kredser omkring hinanden med en periode på 32 timer, men det sorte hul trækker materiale væk fra stjernen.

Astronomerne ved endnu ikke hvordan de to objekter er blevet forbundet og man har tidligere kun fundet et andet system af denne type. Ud fra dette mener astronomerne dog, at der er en sammenhæng mellem sorte hullers masse og den galaktiske kemi.

»Vi har bemærket, at de tungeste sorte huller ofte findes i mindre galakser, der indeholder færre ’tunge’ grundstoffer, Større galakser, der er rige på tunge grundstoffer, såsom Mælkevejen, kan kun producerer sorte huller med mindre masser,« siger Paul Crowther.

Astronomer mener, at en højere koncentration af tunge grundstoffer har indflydelse på, hvordan tunge stjerner udvikler sig, så de udslynger mere materiale. Det resulterer i mindre sort huler, når resterne af stjernerne endelig kollapser.

Om mindre end en million år, vil det være Wolf-Rayet-stjernens tur til at eksplodere som en supernova og blive til et sort hul.

»Hvis systemet overlever denne anden eksplosion, vil de to sorte huller smelte sammen og derved udsende betydelige mængder af energi i form af gravitationsbølger,« siger Paul Crowther.