Ingeniørens tænketank: Sådan knækker vi bilernes CO2-kurve

Vi kan her og nu nedsætte bilismens miljøbelastning væsentligt med simple løsninger og afgiftsændringer, fastslår eksperterne i Ingeniørens Visionarium.

Af Magnus Bredsdorff, Nicolai Østergaard, fredag 29. jan 2010 kl. 00:45

Stik imod regeringens løfter vil CO2-udslippet fra biler og lastbiler løbe løbsk frem mod 2020, hvis vi skal vente på den GPS-baserede roadpricingmodel, som regeringen satser på. Det fastslår tre trafikeksperter i Ingeniørens tænketank, Visionariet.

Regeringen har besluttet at udsætte planerne om at indføre den milliard-dyre roadpricingmodel til tidligst 2018, og det kalder på andre, hurtigere tiltag, påpeger Visionariets eksperter:

»Regeringen er på vej til at løbe fra sit løfte om at knække transportsektorens CO2-kurve allerede i 2015 - med GPS-systemet vil det tidligst ske efter 2020,« fastslår trafikforsker Per Homann Jespersen fra RUC.

Eksperterne anbefaler, at politikerne slipper den ensidige satsning på det endnu ikke udviklede GPS-system og i stedet satser på tre simple tiltag, som kan sættes i værk med det samme, og som kan nedsætte både CO2-udslip og trængslen i storbyerne.

Tænketanken foreslår som det første, at registreringsafgiften på nye biler omlægges mere, end det skete i 2007 - hvor de brændstoføkonomiske biler fik lov til at slippe billigere, mens benzinslugerne fik en ekstra skat.

»Det gjorde de nye biler otte procent mere økonomiske, og vi kan nå meget længere med at nedbringe CO2-udslippet ad den vej. Det er kun et spørgsmål om politisk vilje, og regeringen har ikke noget alternativ. Det er det eneste, den kan gøre for at nå målet om lavere CO2-udslip,« siger Jens Peder Kristensen, direktør i rådgivervirksomheden KeyResearch og formand for ITS-Danmark.

For det andet foreslår tænketanken, at der allerede nu indføres en afgift på f.eks. 40 øre per km tilbagelagt asfalt, der skal erstatte hele eller noget af registringsafgiften for nye biler. Det vil gøre det billigere at købe en ny bil, men dyrere at køre i den. Afgiften skal ifølge Per Homann Jespersen opkræves ved ganske enkelt at aflæse bilens kilometertæller med regelmæssige mellemrum.

»Det er let og billigt at føre ud i livet, og hvis det udelukkende målrettes mod nye biler, er det også en fair ordning, fordi bilejeren samtidigt vil opleve fordelen i form af den lavere registreringsafgift,« siger han.

Ifølge Per Homann Jespersen kan det også lade sig gøre at hæve brændstofafgiften med op til en krone per liter, uden at det øger grænsehandelen væsentligt. Det vil være med til at begrænse CO2-udslippet.

For det tredje kan trængslen, i første omgang i København, fjernes med en betalingsring, som kendes fra andre europæiske storbyer.

»Teknologien til den har vi allerede testet med brobizzerne til Øresunds- og Storebæltsbroerne,« siger Finn Zoega, sektionsleder og ekspert i roadpricing på Teknologisk Institut.

Netop CO2-udslippet fra vejtransporten er steget med over en tredjedel i de seneste 20 år. Mens forbruget af fossile brændsler er på vej ned i både husholdningerne, elselskaberne og industrien, så viser regeringens egne tal, at energiforbruget på vejene vil fortsætte med at stige, hvis ikke der bliver rørt grundigt rundt i gryden med bilskatter.

Sammen med de øvrige medlemmer af Ingeniørens Visionarium betegner Per Homann Jespersen regeringens plan om at læne sig op ad et hollandsk roadpricing-system baseret på GPS som 'politikernes naive drøm'.

Visionariet konkluderer, at det politiske forlig om roadpricing udelukkende samler en masse plus-ord om bæredygtig trafik. Men det er urealistisk at forene alle hensyn i et enkelt system, og der mangler først og fremmest politisk vilje til at gøre noget effektivt ved udslippet fra bilerne.