Oven på det, der er blevet kaldt århundredets medicinalskandale, ser lederen af Danmarks influenzaindsats, chefen for Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, Else Smith, tilbage på en influenzapandemi præget af kritik fra alle sider og i alle retninger. Først var der ikke vaccine nok, så var der for meget. Nu går kritikken på verdens voldsomme reaktion på sygdommen.

Kritikken skyldes til dels, at beredskabet i Danmark såvel som i resten af verden er lavet til håndtering af en farlig og smitsom pandemi. Det er, hvad WHO er indrettet til at forholde sig til, og det er, hvad de enkelte landes vaccinegarantier og handlingsplaner er indrettet efter. Men det er ikke, hvad vi har oplevet denne gang.

Denne epidemi viste sig smitsom, men ikke særlig farlig. Fugleinfluenzaen viste sig farlig, men ikke smitsom. Alligevel er beredskabet det samme. Er der behov for et mere nuanceret beredskab?

»Det er der ingen tvivl om og vi er i gang. Vi kommer til at revidere pandemiplanen og der bliver masser af evalueringer. Pandemi betyder bare, at det er en global udbredelse af en infektion til potentielt hele menneskeheden. Traditionelt har man sagt, at når der er tale om et nyt influenzavirus, som har etableret sig på mindst to verdensdele, så er der tale om en influenzapandemi. Det, vi ikke har opereret med, er, at der dybest set kan være tale om en meget mild virus. Teoretisk kan det være en, vi kun kan se i blodprøver, men ikke bliver syge af. Selvfølgelig kan vi også komme til at opleve meget aggressive virus, og det skal tænkes ind i vores pandemiplan. Når det er sagt, har vi jo en plan, der siger, hvad der skal tages hensyn til. Så vi træffer en beslutning afhængig af alvoren.«

Betyder det ikke, at der skal ændres på WHO's pandemikriterier?

»Der er i hvert fald noget sprogligt. For pandemi er et fint udtryk, præcis som epidemi. Det er bare nogle epidemiologiske termer, der er udmærkede. Men vi skal have nogle nuancer, og det ved jeg, at WHO også vil.«

En klarere definition måske?

»Ja, ét er udbredelsen, men noget andet er, hvornår beredskabet sættes i gang og hvilket beredskab. Det vil vi se på i revisionen af pandemiplanen.«

WHO har i flere tilfælde lavet upræcise vurderinger. Virusens dødelighed blev i starten vurderet til 2 pct., mens den viste sig at være 0,006 pct. af de smittede. På samme måde vurderede WHO i foråret smitsomheden til alt fra 1,2 til 2,5 nye smittede pr. inficeret. Herudover ramte virusen uden om de udpegede risikogrupper.

Udefra ser det ud som om, WHO ramte forkert på mange punkter i løbet af pandemien. Kan det passe?

»Det er rigtigt. Men som en, der også skal se ud i fremtiden, ved jeg, at det er svært. Jeg synes, de har været for langsomme til at tage den viden ind, der løbende er kommet. Nogle af de lande, der meldte ind, har rigtigt gode monitoreringssystemer og solide videnbaser. Der kom meget troværdige data fra f.eks. Australien og New Zealand. De matchede jo fuldstændigt det, vi oplevede senere.«

Kritikere peger på, at fejlvurderinger fra WHO's side kan bunde i industriens indflydelse i organisationen. Flere medier har på det seneste sat spørgsmålstegn ved uafhængigheden af WHO's hemmeligholdte eksperter, som i flere tilfælde har vist sig at have tætte bånd til industrien.

Hvordan ser du på WHO's faglige ekspertise oven på pandemien?

»Det kan være nødvendigt at bruge eksperter, der også har andre interesser, hvis man har brug for viden på et meget specifikt område, som kun meget få personer har. Men man skal klart sige, hvem der er rådgivere, og adskille rådgivning fra beslutningstagning. Vi har rejst spørgsmål over for WHO og vores minister er meget opsat på at sikre den gennemsigtighed, der skal være.«

Lytter I til WHO's rent lægefaglige vurderinger?

»Ja, men vi følger dem ikke altid. De var lidt langsomme til at følge med i, hvordan virus spredte sig, og det blev tydeligt, at det blev en relativt mild epidemi. Vi stod i starten med et virus, vi ikke vidste, hvad var, men det var nok den mildeste epidemi vi nogensinde har set.«

Ændrer situationen på jeres tillid til WHO's vurderinger?

»Det er ærgerligt i denne situation, at der er sådan lidt hemmelighedskræmmende tilstande. Det er ikke sådan, at jeg har fået mistillid til WHO, men det er ærgerligt, at der er kommet disse her toner af uklarhed. Selvfølgelig skal vi kende beslutningsprocesserne. Jeg tror, at WHO vil melde ud, at der kommer mere gennemsigtighed og åbenhed. Det har alle interesse i.«

Danske medier har berettet, at medicinalfirmaer i foråret forsøgte at påvirke WHO til at blæse til pandemi - en handling, der på grund af vaccinegarantierne ville betyde en indtægt på ca. 55 mia. kroner for industrien.

Du har tidligere fortalt, at du forsøgte at udskyde WHO's beslutning om, at kalde H1N1 for en pandemi. Hvorfor?

»Ved WHO's generalforsamling i maj var definitionen med, at virus kunne smitte mellem mennesker og at der var udbrud i to verdensdele allerede opfyldt. Der var en diskussion med generaldirektøren, hvor ingen ønskede, at der blev erklæret pandemi. Hun fik så godkendelse til at skubbe erklæringen, til hun vurderede, at det var passende. Vi havde ikke brug for, at der blev erklæret pandemi, når mange lande endnu ikke havde set skyggen af virus.«

Var formålet med det at udskyde vaccinebestillingen?

»Når du skal beslutte, hvor mange vacciner der skal indkøbes, vil du helst gøre det på så oplyst et grundlag som muligt, og i den fase bliver du klogere for hver dag, der går. Det vil sige, at vores indstilling til politikerne, kunne blive mere kvalificeret.«

Du siger, at det ikke kun er en objektiv vurdering, men også en vurdering af, hvornår det er passende. Er en pandemierklæring subjektiv?

»Der kunne være sagt pandemi i maj, og det var der henstilling til, at der ikke var brug for på daværende tidspunkt. Nogle lande var ikke så forberedte som os. Det er klart, at jo mere, der er på plads, inden det hedder pandemi, jo bedre.«

En måned senere, 11. juni 2009, valgte WHO's generaldirektør Margaret Chan at hæve influenzaen til sjette fase, også kaldet pandemi. Herhjemme gav det Sundhedsstyrelsen et par uger til at afgive sin bestilling, der, på grund af kontrakten med vaccineproducenten GlaxoSmithKline, skulle ligge mellem 2,3 og 4,6 mio. vacciner. Styrelsen vurderede, at risikogrupper og samfundets nøglepersoner tilsammen udgør omkring 1,55 millioner mennesker. De retningslinjer, Sundhedsstyrelsen beskrev i sin pandemiplan fra 2006, anbefaler, at det er netop disse grupper, der bliver vaccineret. Else Smith var en af hovedarkitekterne bag planen.

Hvorfor anbefaler pandemiplanen ikke vaccination til flere, eller for den sags skyld til alle, hvis det stod klart for jer, at vaccinationen ville hjælpe?

»Strategien har slet ikke været at forhindre alle tilfælde. Vi havde selvfølgelig en inddæmningsfase i begyndelsen, hvor vi var meget aggressive. Hele det strategiske mål med det var at inddæmme, så vi ikke fik smittespredning - at trække den potentielle epidemi i tid, så vi kunne vaccinere så mange som muligt. Senere skiftede vi så strategisk mål til at minimere omfanget af alvorlig sygdom og død. For langt de fleste er det slet ikke det, der er risikoen ved at få influenza. Der er risikoen højst at blive syg og ligge hjemme et par dage.«

Men er det så økonomien, der vejer imod at have det som strategisk mål?

»Nej, det er vores sundhedsfaglige vurdering. Det er ikke god vaccinestrategi at vaccinere, bare fordi man har en vaccine. Der er altid en risiko ved at vaccinere. Du kan komme til at sprøjte ind i et blodkar, eller folk kan reagere med allergiske reaktioner.«

I vurderede dengang, at risikoen ved vaccinen, for den resterende befolkning, var større end risikoen ved influenzaen?

»Ja, som udgangspunkt. For vi betragter ikke på den måde influenza som en meget alvorlig sygdom for den del af befolkningen.«

Fakta: Sagen kort
Sundhedsstyrelsen har anbefalet en vaccinestrategi til Folketinget, der konsekvent har valgt at følge styrelsens vurderinger under pandemien. I offentligheden har Sundhedsstyrelsen været kritiseret, først fordi der ikke var vaccine til alle og senere fordi kun en sjettedel af doserne er brugt.

WHO har i pressen været anklaget for at lade konsulenter fra industrien påvirke de faglige vurderinger bag erklæringen af en H1N1-pandemi.

Erklæringen udløste vaccinegarantier, der samlet har givet industrien en indtægt på godt 55 mia. kr. Danmark har købt for 162 mio. kr. til 3,1 mio. vaccinedoser. Sidste onsdag afbestilte Danmark 900.000 vacciner, så vi får 45 mio. kr. tilbage.

Artiklen opdateret 17/3. Artiklen hævdede at antallet af dødsfald i Danmark var 0,6% af de smittede. Det var naturligvis for højt. Tallet er nu rettet til 0,006%.