Facebook-quiz
Spørg Scientariet
- Vi skaffer svar på alt!- Spørg Scientariet: Størst miljøgevinst ved kompost eller afbrænding af organiske madrester?
- Ugens ekspertspørgsmål: Hvorfor har krokodillen ikke udviklet sig i millioner af år?
- Spørg Læserne: Hvor kommer luften i varmtvandsradiatorer fra?
Ugens ekspertspørgsmål: Passer det, at mennesket kun bruger 5 % af sin hjernekapacitet?
Mohamad Hamoud spørger, om vi virkelig kun bruger en meget lille del af vores hjerne:
Passer det, at mennesket kun bruger fem procent af sin hjernekapacitet?
Hjerneforsker og lektor i psykologi, Ann E. Knudsen, svarer:
Der hersker en del fejlopfattelser inden for hjerneforskningens område, og noget skyldes helt sikkert diverse modstridende påstande, og at et forskningsresultat kan blive modsagt få måneder senere af resultater fra andre forskere.
Men netop uenighed og modstridende resultater er en elementær del af den normale videnskabelige proces og en uundværlig forudsætning for udvikling af viden om hjernen.
En af de mere udbredte fejlopfattelser om hjernen og dens funktion er, at vi kun skulle bruge ganske få procent af vores hjerneceller.
Den opfattelse er forskningen på tværs af andre modsætninger helt enige om, at der ingen evidens er for.
Prøv at tænke på, hvor meget af hjernen vi bruger, når bare vi trommer med en enkelt finger.
Vi ved fra scanninger, at vi bruger store dele af lillehjernen, hele den bagerste del af pandelappen, området af hjernen lige over øjnene (orbifrontalt cortex), og flere områder i midthjernen.
Prøv så at tromme med en finger, mens du læser dette, samtidig med at du holder balancen i stolen, opretholder åndedræt og kropstemperatur - så er næsten hele hjernen aktiv.
Desuden ved vi, at hjerneceller, der ikke bliver brugt dør, og der kommer ikke automatisk nye i deres sted. Vi har flest hjerneceller i alderen 1-1½ år derefter begynder hjernen at prune - dvs. sortere, ordne og smide væk i forhold til det, som er nødvendigt at vedligeholde i netop dit opvækstmiljø og dets krav og forventninger.
Så det er evolutionshistorisk uholdbart at tro, vi ikke bruger de nerveceller vi har.
Til gengæld er hjernen vidunderligt plastisk og i stand til at omstrukturere sig selv, så man kan hele livet lære nyt og lære mere.
Så bevarer man faktisk også flest mulige nerveceller til vores gamle dage, så der er lidt "at tage af" til en kommende demens!
Mohamad Hamoud vinder to billetter til Experimentariet for sit spørgsmål.
Er du rigtig klog?
Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.
Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov
|
For nogen tid siden var der et TV-program om 'en fyr' som lærte sig islandsk på nogle få dage, kunne Pi med enormt mange cifre m.m.
- Han fortalte, at han så tal som farvede mønstre.
Og virkede ellers lige så normal som de fleste man kan møde på gaden.
Det forhold kom til at genere PC udvikling og hukommelsesudvidelser i PCer i altfor mange år derefter. Hviket alle der har slåsset med highmem.sys og config.sys kan skrive med om.
Jeg har på et tidspunkt arbejdet med digital billedbehandling hvor de datamængder bare for et stillbillede var enorme.Det er de stadigt men vi har bare fået prisen ned på de finmekaniske dele.
Det første CCD element jeg havde i hænderne med tusindpunkter i en linie kostede dengang ,1986, mere end 1000$. Mit første SONY med 0.8MP 7000kr i 1997!
Når man så ved hvad et billede indeholder og konstaterer at hjernen kan opfatte billeder og ting i bevægelse fra hele synsområdet og analysere dem for indhold på millisekunder og iværksætte bevægelser for at afværge farer.
Så taler vi ikke om megabyte, men om et tal der for det antal flip flops, der er kolonormt stort.
Her er det endnu ikke lavet computere der kan klare det samme endnu. Og de der delvis kan, anvender teknikker der ikke forefindes i mennesket.
For 35 år siden fastlagde IBM at et menneskes hjerne havde en kapacitet på en megabyte.
Det forhold kom til at genere PC udvikling og hukommelsesudvidelser i PCer i altfor mange år derefter.
Bortset fra at det var Intel der designede CPUen til at kunne håndtere en megabyte.
For 35 år siden fastlagde IBM at et menneskes hjerne havde en kapacitet på en megabyte.Mon dog ikke du mener "bevidsthed" i stedet for "hjerne"?!
- Alene synet svarer til cirka 11 megabit/sek.
Det er jo ikke alle, med ekstreme f.x. matematiske evner, der er autister, eller på anden måde socialt hæmmede.Jeg har set samme udsendelse. Hans syncenter og matematiske center var smeltet sammen. Derfor så han et smukt landskab, når han betragtede pi og på samme måde så et horribelt landskab, så snart et enkelt ciffer var forkert.
For nogen tid siden var der et TV-program om 'en fyr' som lærte sig islandsk på nogle få dage, kunne Pi med enormt mange cifre m.m.
- Han fortalte, at han så tal som farvede mønstre.
Og virkede ellers lige så normal som de fleste man kan møde på gaden.
Det er lige præcis det, jeg mente i mit første indlæg, for den del af hjernen kan vi ikke gøre brug af, når vi arbejder abstrakt. Han kan, fordi den store kapacitet, der er i den visuelle del af hjernen, er tilgængelig p.g.a. sammensmeltningen.
Når vi nu snakker om hjernens kapacitet, så har IllVid lige skrevet, at den ubevidste hjerne arbejder ved 11,2 Ghz (tror jeg, det var), medens den bevidste arbejder ved 10 Hz.
Myten om de 5 % kommer sig måske af, at vi vel alle ind imellem møder mennesker, hvor man undrer sig over hvad de mon bruger de 95% til ;-)Ha!
Ved lige hvad du mener, Lars! :-)
Ellers er det vist mest forfattere der skal finde på interessant plot til deres bøger og film, hvor hovedpersonerne så kan udvikle sig helt utroligt fordi den "urealiserede del af deres hjerne" lige pludselig aktiveres.
Et godt eksempel på en fusion af de 2 er filmen "Phenomenon", hvor en kendt Scientologist spiller en mand der får realiseret de sidste 90% af sin hjernekapacitet.
Når vi nu snakker om hjernens kapacitet, så har IllVid lige skrevet, at den ubevidste hjerne arbejder ved 11,2 Ghz (tror jeg, det var), medens den bevidste arbejder ved 10 Hz.Tror nu ikke vores biologi kan følge med til så høj frekvens. Men, hvis vi har fået en "brik" sat i hovedet, lyder 11.2 GHz jo som meget sandsynligt.
For 35 år siden fastlagde IBM at et menneskes hjerne havde en kapacitet på en megabyte.Går vist næppe uden online forbindelse med eksterne pladelagre.
