Først i løbet af 2011 ved Metrocityringens ejere, om de skal finde ekstra penge til entreprenøren på de tre første etaper af Københavns metro.

Dengang resulterede anlægsfasens turbulente forløb nemlig i gigantiske erstatningskrav mod metroens bygherre, Ørestadsselskabet, fra entreprenørkonsortiet Comet.

Bare et år efter borestart præsenterede Comet i oktober 1999 Ørestadsselskabet for det første af en lang række økonomiske krav på 1,3 mia. kr. for at være blevet forsinket af uforudsete geologiske og hydrauliske problemer.

Siden voksede beløbet, forklarer Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i Metrocityringens bygherreselskab, der i mellemtiden er kommet til at hedde Metrocityringen:

»Comet har i forbindelse med entreprenørens slutopgørelse fremsat et krav om merbetaling på cirka 2 milliarder kroner. Efter den tidsplan, der er fastlagt af Voldgiften, venter vi en afgørelse i sagen i 2011.«

»Det er en stor voldgiftssag, som omfatter mange elementer, afhøringer og procedurer,« forklarer Henrik Plougmann.

Ekstraregning indgår ikke i budgettet
Alligevel indgår den kommende ekstraregning fra Comet ikke Metrocityringens langtidsbudget fra december 2009. Der står:

”Der er ikke indregnet ekstraordinære betalinger som følge af afklaring i forbindelse med voldgiftssagen, anlagt af Comet på (etape 1-3)”.

Men Comets gæld indgår
Til gengæld indgår tilbagebetalingen af den gæld, som Comet har til Metroselskabet, og som forfalder, når voldgiftssagen bliver afgjort, i langtidsbudgettet.

I alt har Ørestadsselskabet lånt Comet 839 millioner kroner, som skal betales med en 6 procents forrentning.

Ifølge Ørestadsselskabet blev lånet ydet fra omkring år 2000 for at få Comet’s arbejde til at glide lettere, mens Comet opfattede lånet som et forskud på sit tilgodehavende overfor bygherren, og som derfor ikke skulle betales tilbage. En likviditetsaftale, blev det dengang kaldt.

I forvejen presset budget
I forvejen er Metrocityringens budget på 17,1 milliarder nutidskroner presset. Af de 10 milliarder kroner, som Metroselskabet rådede over for et år siden, regner selskabet kun med at have én positiv milliard tilbage, når 2010 er omme.

Inden for det sidste år har selskabet nedskrevet sin egenkapital med 9 milliarder kroner for at have likvider klar, til entreprenørkontrakterne skal skrives under i år.

Men det er langt fra alle omkostningerne, Metroselskabet dermed har klaret. Af Metroselskabets langtidsbudget, som altså ikke medregner ekstraregninger for den gamle metro, fremgår det, at selskabet i 2019 vil have oparbejdet en 13,4 milliarder kroner stor gæld, som ti år senere vil have udviklet sig til 17,1 milliarder i løbende priser. Derefter skal gælden efter planen arbejde sig nedad til 0 i 2059.