Rapport: Smid 16,8 millioner tons salt ud i Limfjorden
En ny miljøredegørelse giver grønt lys for at skylle store huler ud i et saltdepot i 1.500 meters dybde og dernæst lede saltet ud i Limfjorden. Udskylningen er en forudsætning for at udvide et lager til naturgas.
Energinet.dk's skematiske tegning af kavernerne i salthorsten, hvor gassen skal lagres.
Læs også
-
Malaysisk selskab vil pumpe tre milliarder kubikmeter gas ned under Tønder
Læs mere om
Dokumentation
En ny VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus slår fast, at Limfjorden kan tåle millioner af tons salt, uden at det påvirker hverken dyr eller planter i påfaldende grad.
Saltet skal ledes ud i fjorden, hvis Energistyrelsen giver Energinet.dk, som er statens gas- og eltransmissionsselskab, lov til at udvide gaslageret i Ll. Torup nord for Viborg.
Gaslageret findes i en salthorst, et underjordisk saltdepot i cirka 1.500 meters dybde. Det består i dag af syv kaverner, store, underjordiske huler. Dem vil Energinet.dk udvide, ligesom der skal anlægges yderligere ni kaverner.
Samlet håber det statslige transmissionsselskab at få lov til at udvide de underjordiske kaverner fra i dag 3,3 millioner kubikmeter til 11,1 millioner kubikmeter. Det vil tredoble den mængde gas, der kan lagres og hentes op fra lageret, så anlægget fuldt udbygget kan sende 1,5 millioner kubikmeter naturgas ud til de vinter-frysende danskere.
Op til 1,6 millioner tons salt om året
I alt vil der blive udledt 16,8 millioner tons salt til Limfjorden over en periode på 25 år, hvis hele projektet går igennem. Maksimalt vil Limfjorden modtage 1,6 millioner tons salt per år.
Saltet skal udledes som skyllevand med en hastighed på op til 600 kubikmeter per time. Vandet bliver først tappet fra Limfjorden og ført hen og ned til gaslageret seks kilometer borte.
Her danner vandet hulerne i saltstrukturen ved at blive mættet med salt. Dernæst ledes det tilbage mod fjorden igen, hvor det blandes med fjordvand for at dæmpe saltkoncentrationen, inden det sendes tilbage til fisk, sæler, planter og bunddyr.
Lokale organisationer med sportsfiskerne i spidsen har talt for, at udvidelsen fører til en miljøkatastrofe for området omkring Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, hvor saltvandet skal udledes. De frygter blandt andet, at fiskene flygter, og mener, at det også var tilfældet, da gaslageret blev anlagt i starten af 1980'erne.
Lokale medier har desuden rapporteret om fare for forurening med tungmetaller.
Begge dele afviser VVM-redegørelsen. Den indeholder blandt andet ca. 40 sider med detaljerede modelberegninger af, hvordan saltkoncentrationen i området udvikler sig, og hvilken betydning det har for dyre- og planteliv.
Ifølge rapporten indeholder hele Limfjorden 180 millioner tons salt og bliver årligt tilført 250 millioner tons fra Vesterhavet.
Det nuværende lager kryber
I sit udkast til udledningstilladelse kræver Miljøcenter Århus, at Energinet.dk begynder med at skylle mindre mængder saltvand ud i fjorden og overvåger, hvilken betydning det har for miljøet, inden der bliver skruet op for hanerne.
Energinet.dk mener, at udvidelsen af gaslageret er nødvendig, fordi det eksisterende gaslager langsomt kryber i størrelse, og fordi vi får brug for mere lagerkapacitet, efterhånden som felterne i Nordsøen tørrer ud.
Et privat selskab ejet af den malaysiske oliegigant Petronas har søgt om at etablere et gaslager under Tønder. Energistyrelsen behandler ansøgningerne om de to gaslagre samtidig.
VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og udkastet til tilladelse til at udlede 16,8 millioner tons salt i Limfjorden skal nu i høring.
