Tagene af Intels bygninger i Folsom i det nordlige Californien er første sted, hvor selskabet placerer sine solcelleanlæg. Dette anlæg vil fylde omkring seks hektar og vil kunne levere en MW. (Foto: Google Earth)
Intel investerer i otte solcellefarme
Med otte nye solcelleanlæg vil mere end halvdelen af Intels strømforbrug i USA komme fra vedvarende energikilder.
Læs også
Læs mere om
I løbet af de næste syv måneder vil Intel opføre syv solcelleanlæg i de amerikanske delstater Arizona, Californien, New Mexico og Oregon.
Anlæggene skal levere elektricitet til Intels produktionsfaciliteter, der netop ligger i disse fire delstater.
Samlet vil solcelleanlæggene kunne levere 2,5 MW.
Af de otte anlæg, skal de syv bygges på tagene af Intels bygninger, mens det ottende, der også er det største, bygges på jorden, skriver Intel i en pressemeddelelse.
Det største anlæg bygges i Folsom i det nordlige Californien. Dette anlæg vil fylde omkring seks hektar og vil kunne levere en MW.
Samtidig med beslutningen om at investere i solenergi, har Intel øget indkøbet af grøn energi, der ved årets udgang vil udgøre 51 procent af Intels samlede energiforbrug i USA.
Intel vil selv anvende al den elektricitet som solcelleanlæggene producerer, så der ikke sker tab i forbindelse transmission af energien.






