Hvad er færdselsreglerne for et tog, der kører på gaden? Det problem tumles der lige nu med i trafikstyrelsen, i Århus kommune og hos Midttrafik, der leder letbaneprojektet i Århus.

Projektet beskriver en letbane der om alt går igennem kan køre i Århus om fem år. Projektets VVM-rapport bliver sendt i anden høringsrunde i næste uge.

Mens VVM-undersøgelserne er i høring arbejder leder af letbanesekretariatet hos Micttrafik Ole Sørensen med noget så grundlæggende som færdselsregler for letbanetog.

»Vores forslag betyder at der skal skiftes mellem jernbaneregler og særlige letbaneregler. Det lyder som detaljer, men det kan sagtens komme til at drille i forbindelse med godkendelser.«

Problemet er, at der i dag ikke eksisterer færdselsregler for letbaner i Danmark. Politikerne i Århus kan således sagtens vedtage en letbane, men det kræver en lang række godkendelser før den kan få lov til at sno sig gennem de århusianske gader. Forslaget fra Midttrafik er, at Danmark løser problemet ved at annektere et sæt særlige letbaneregler fra Tyskland, kaldet BOStrab. Ole Sørensen siger:

»Hvis vi lavede en helt igennem isoleret ny letbane i Århus, ville det jo være mere ligetil at implementere de tyske BOStrab-regler og få dem godkendt hos myndighederne.«

På den måde kan det danske projekt kunne trække meget på de tyske erfaringer med krav til signaler, materiel og sikringsanlæg.

Så enkel er situationen ikke for letbaneprojektet. Det tyske regelsæt kan nemlig kun implementeres på den del af strækningen, hvor der der kun kommer til at køre letbanetog. De strækninger hvor der skal transporteres gods, som det er tilfældet med den nuværende Grenåbane, der bliver en del af letbanestrækningen. Ole Sørensen forklarer:

»Vores projekt er skruet sådan sammen at vi integrerer med lokalbanerne. Når vi samtidig vælger at opretholde muligheden for at få gods på Grenåbanen, bliver det mere kompliceret.«

For godstrafikken bliver det formegentlig nødvendigt at køre efter almindelige jernbaneregler, som vi kender dem fra enhver anden jernbanestrækning, en foranstaltning, planlæggerne ellers har forsøgt at undgå omkring på så stor en del af strækningen som muligt. Det stiller særligt store krav til materiellet, blandt letbanetogenes robusthed.

Letbanestrækningen er i dag planlagt, så den løber fra den eksisterende Odderbane, gennem gamle godstogstunneller under de øvrige banespor og videre til Århus Banegård. Tunnellerne er med til at føre letbanen uden om de eksisterende signalanlæg og den sikrede del af Århus Banegård.

Herfra fortsætter letbanen ned til Århus Havn, hvor den vil følge Grenåbanen, der derfor skal udvides med et spor. Fra Havnen vil letbanen dreje op ad Nørrebrogade til Randersvej, hvor den vil fortsætte nordpå mod Skejby og Lystrup.

Letbanens grønne bølge kan gå i stå
På sin vej når letbanen at køre i midterrabatten på Randersvej, på eksisterende spor på Odderbanen og Grenåbanen og gennem en lang række lysregulerede kryds gennem hele ruten.

Netop de lysregulerede kryds er en ukendt faktor i planlægningen. Det er nemlig ikke afgjort, i hvor høj grad trafikken kommer til at arte sig efter letbanen, og omvendt. Det kan således ske at den konsekvente grønne bølge, der ligger til grund for en del af letbanernes popularitet, ikke kommer til at gælde fuldt ud i Århus.

»Vi vil prioritere letbanen i et eller andet omfang, men vi krydser jo både ringgaden og ringvejen, hvor det ikke er sikkert at vi kan give fuld prioritet for letbanen,« siger Ole Sørensen og påpeger, at en del af problemet kan løses ved at justere placeringen af stoppestederne i forhold til de lysregulerede kryds på strækningen.