Thailand vil have flere Gripen
Thailands kabinet har godkendt købet af seks Gripen kampfly. Købet er en opfølger fra en handel mellem Sverige og Thailand i 2008.
Thailand køber ikke de samme Gripen-kampfly, som Saab tilbyder Danmark, der er en moderniseret version kaldet Gripen Next Generation. Her ses det første Gripen til Thailand i luften over Linköping. Foto: Peter Liander, Saab. (Foto: Peter Liander)
Fakta
Tema
Læs også
-
Analyse: Derfor ligger udskydelse af danske kampfly-køb lige for
Thailands kabinet har godkendt at landets forsvarsministerium køber yderligeres seks Gripen kampfly. Det oplyser Thailands officielle nyhedsbureau.
Købet er en anden del af en handel mellem de to landes regeringer, der blev offentliggjort i 2007. Her købte Thailand seks Gripen og Saabs Erieye overvågningsystem med tilhørende datalink systemer. Det var en handel til 3,8 milliarder svenske kroner (knap tre mia. kroner i 2008).
Det første af de seks Gripen fløj første gang over Linköping i september sidste år, og flyene skal efter planen levers i 2011. Royal Thai Air Force begynder træningen i år.
Kabinettet godkendte også en levetidsforlængelse af 18 F-16 kampfly, så de kan flyve i yderligere 20 år. T
Thailand har i alt 61 F-16. De er som de danske F-16 fra block 10 og 15, men Thailand fik sine kampfly i 1988, mens de danske blev leveret fra 1980.











