Det amerikanske National Research Council klandrer i en ny rapport Nasa og den amerikanske kongres for ikke at arbejde hårdt nok for at implementere og gennemføre det program til jagt på "nærjorden objekter" som de er blevet pålagt af kongressen i 2005.

Samtidig påpeger rapporten, at der kun findes begrænsede muligheder for at afværge en trussel fra sådanne objekter.

Forskerne bag rapporten mener, at Nasa og Kongressen burde have bedt om flere penge til kortlægningen som objekterne som de er blevet pålagt.

Kortlægningsprogrammet kaldes Near-Earth Object Survey og skal finde 90 procent af alle nærjorden objekter, der er større end 140 meter inden 2020. Hvis objekter af denne størrelse rammer Jorden kan de påvirke et helt kontinent.

»Vi har denne konflikt mellem en meget lille sandsynlighed for at det sker, versus de uhyggelige konsekvenser det kan få,« siger Irwin Shapiro, der er formand for NEO Committee fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics.

Nasa bruger omkring 20 millioner kroner pr. år på at lede efter nærjorden objekter, men de nye undersøgelser viser, at målet med 90 procent ikke kan overholdes inden 2020. Astronomer anslår, at der skal over 250 millioner kroner til pr. år for at nå målet inden 2020. Det ansås, at med den nuværende teknologi vil det formodentlig tage omkring 100 år at nå målet med de eksisterende midler.

»Hvis der var en konkret troværdig trussel, ville der flyde penge som vand, men det er måske så for sent, hvis vi ikke forbereder os i tide,« siger Irwin Shapiro til Spaceflight Now.

800 objekter større end en kilometer
Nasa er ved at være færdig med et projekt, kaldet Spaceguard. Formålet er at finde 90 procent af alle nærjorden objekter, der er større end en kilometer i diameter. Objekter på denne størrelse vil have en global effekt på Jorden, hvis de rammer.

Man har til dato fundet over 6.700 nærjorden objekter, blandt andet over 800 objekter, der er større end en kilometer i diameter.
Forskerne mener dog ikke, at der er sandsynlige større trusler mod Jorden inden for de næste 100 år, men der er formodentlig stadig mange mindre asteroider som man ikke har fundet.

National Research Council forslår to mulige løsninger: Den ene går ud på at gøre eftersøgningen af objekter større end 140 meter i diameter færdig så hurtigt som muligt, mens den anden vil udsætte afslutningen på eftersøgningen.

Hvis eftersøgning skal afsluttes tæt på deadline, så anbefaler rapporten en kraftigt øget bevilling. I begge tilfælde vil der være brug for en dedikeret rumsonde i samarbejde med de eksisterende jordbaserede teleskoper. I dette tilfælde vil eftersøgningen kunne afslutte i 2022 eller 2030, afhængig af finansieringen.

Forskerne har forslået et infrarødt teleskop dedikeret til jagt på asteroider og kometer. Teleskopet bør sendes i bane om Jorden eller om Solen tæt ved Venus. Et sådan teleskop er dog ikke blevet udvalgt af Nasa. Wise-teleskopet, der blev sendt op i december kan finde nye asteroider, men kan langt fra alene gennemføre eftersøgningen.

Alternativt kan det amerikanske Large Survey Synoptic Telescope i Chile benyttes, men det tages først i brug i 2016, og det vil koste over 625 millioner kroner at modificere teleskopet til jagten på nærjorden objekter.

Atombombe er sidste udvej
National Rresearch Council blev også bedt om at komme med løsninger på at håndtere en eventuel trussel. De nævner fire måder:

1. Evakuering, der kan benyttes, hvis det er et mindre nedslag.
2. Forsøg på langsomt at ændre objektets bane.
3. Kinetisk energi fra et nedslag.
4. En atombombe.

En langsom ændring af bane anses for umulig med den nuværende teknologi. Brugen af kinetisk energi blev vist i mindre skala ved nedslagt på kometen Tempel-1 i 2005 af rumsonden Deep Impact. En atombombe vil være den sidste udvej skriver National Research Council – men samtidig den eneste måde at beskytte Jorden mod store nedslag.