Analyse: Derfor ligger udskydelse af danske kampfly-køb lige for
Til foråret kulminerer sagen om køb af nye danske kampfly, når politikerne indleder forhandlingerne om, hvilket fly der skal afløse de danske F-16. Det bliver højdramatisk, ikke mindst fordi en udskydelse pludselig er et meget realistisk bud.
Fakta
Tema
Læs også
Foråret bliver neglebidende interessant for alle, der følger indkøbet af nye kampfly til det danske forsvar.
Her vil politikerne sætte sig til forhandlingsbordet og efter planen træffe en beslutning i det, der formentlig bliver Danmarks historiens største militære indkøb.
Der er dybest set to mulige udgange på forløbet: Enten ender politikerne med en foretrukken kandidat i en prioriteret rækkefølge og fortsat kontraktunderskrift i 2012 som planlagt.
Eller også beslutter de sig for at udskyde beslutningen formentlig til næste forsvarsforlig.
Indtil for nyligt pegede alt i sol, måne og forsvarets udbudsmateriale på at valget ville falde på Joint Strike Fighter, men som tingene har udviklet sig de sidste måneder, er en udskydelse overraskende nok det mest realistiske. Det er der en række årsager til:
• Da man i forsvarsforliget 2010-2014 reducerede antallet af operative F-16 fra 48 til 30 forøgede politikerne allerede F-16 levetiden, fordi 30 operative F-16 giver mere flyvetid til rådighed pr. flystel ud over en reduktion i flyvetid per pilot. Det vil naturligt forlænge perioden, hvor F-16 kan fortsætte.
• Det oprindelige leveringstidspunkt hed 2016, men i efteråret åbnede forsvarsminister Søren Gade (V) selv for at udskyde leveringen af de nye fly til 2018 eller 2020 efter i årevis ellers at have presset på for et hurtigt forløb.
• En udskydelse vil give politikerne tid til at definere konkret, hvad kampflyene skal anvendes til i internationale operationer. Skal vi med i første angrebsbølge, hvilket peger på JSFs stealth-egenskaber eller afpatruljere luftrummet over Danmark og mindre lande uden eget luftforsvar som Baltikum og Island? Vi vil begge dele? Det betyder meget for valget af flytype.
• Politikerne har luftet ønske om at anvende kampflyene i Grønland som et resultat af den stigende skibstrafik i området. Det vil i givet fald være en helt ny måde at operere kampflyene på for luftvåbnet, men er ikke undersøgt detaljeret. Også det punkt afgørende for valget af flytype, hvis politikerne reelt mener det alvorligt, for over indlandsisen og Atlanten er to motorer et must, og det peger på Boeings Super Hornet.
• Den tidligere storfavorit, F-35 Joint Strike fighter, kæmper med massive forsinkelser i testprogrammet og forventede enhedspriser, der langt overstiger de oprindelige planer, der fik Danmark involveret i 1997. Kritikken er taget til de sidste måneder i rapporter fra Pentagon og Forsvarsministeriet, og advarslerne har ikke været til at overse på Christiansborg.
• Udover JSF er også Gripen Next Generation et udviklingsprojekt og rummer derfor i sin natur usikkerheder, der vil reduceres og fjernes over de kommende år. Endelig vil tiden vise, om flere andre lande køber flyet, og mere tid vil give svenskerne mulighed for at demonstrere, hvad flyet kan i konfliktområder som Afghanistan.
• Danmark får mulighed for at lave egentlige testflyvninger, hvor vi kan sammenligne de tre kandidater forud for en beslutning om typevalg. Det gøres blandt andet i lande som Schweiz og Indien og vil vise flyenes styrker og svagheder.
• De tre leverandører kan holdes til ilden. Hvis først Danmark har valgt en favorit i en prioriteret liste, vil vi de facto være engageret dybt i det valgte projekt. Det kølner interessen hos de øvrige leverandører, hvis der opstår problemer, og vi fortryder valget. Det koster rasende summer at køre kampagner i flere lande.
Men hvad tæller så imod af udskyde?
Ja, det gør først og fremmest hensynet til de danske virksomheder, der har positioneret sig sammen med de tre potentielle leverandører, Lockheed Martin, Boeing og Saab.
Flere af virksomhederne har indgået aftaler med alle tre potentielle leverandører, og det er i helt overvejende grad aftaler, der udelukkende materialiserer sig, hvis den enkelte flyproducent bliver valgt.
Et andet springende punkt er, at en hurtig udskiftning af F-16 kan have fordele. Jo længere tid der går, desto dyrere bliver drift og vedligehold af F-16. En lynudskiftning vil løse det problem, men Boeings Super Hornet er den eneste kandidat, der kan levere en sikker og topmoderne løsning i morgen, hvis Danskerne ønsker det. Et argument, som Boeing sjældent undlader at gøre opmærksom på.
Sikkert er det også, at en udskydelse ikke vil vække jubel i Washington, hvor man forventer, at Danmark forpligter sig endegyldigt til Joint Strike Figther. Spørgsmålet er, om skiftet fra Bush-administrationen til Barack Obama har blødt op for det, og hvor stor en rolle, det i givet fald betyder for de danske politikere?
Kun Liberal Alliance har ind til videre decideret anbefalet at udskyde købet, mens Socialdemokraterne har åbnet op for muligheden.
Netop Socialdemokraterne bliver afgørende, for forsvarsminister Søren Gade kan næppe presse sit køb igennem nu med så store usikkerheder hos flere af kandidaterne uden den vigtigste forligspartner, og ordfører John Dyrby Paulsen vil sikkert gerne kunne sole i sig i en velbegrundet beslutning som forsvarsminister efter et valg senest i 2011.
Bolden er lagt til et højdramatisk forår, hvor politikerne med god grund kan ende med at beslutte sig for ikke at beslutte noget - en udskydelse af millardindkøbet er rykket tæt på.











