Global opvarmning er bremset af mindre vanddamp i stratosfæren
Amerikanske satellitmålinger viser, at koncentrationen af vanddamp i stratosfæren siden 2000 er faldet med 10 pct. Det har nedsat den globale opvarmning med cirka en fjerdedel i forhold til, hvad den ellers havde været. Dansk forskningsleder er ikke overrasket.
Mens det intenst diskuteres om den globale opvarmning er gået i stå eller ej, kommer amerikanske forskere med en ny forklaring på, hvorfor temperaturudviklingen siden 2000 var været stort set flad til trods for, at atmosfæren indeholder større og større mængder af drivhusgasser som CO2, CH4 og N2O.
Ifølge forskerne skal en del af forklaringen findes i stratosfæren: den øverste del af atmosfæren. Her viser en række satellitmålinger, at der er omkring 2000 skete en nedgang i koncentrationen af vanddamp på ca. 0,4 ppm eller omkring 10 pct. Målingerne stammer bl.a. fra UARS (Upper Atmosphere Research Satellitte) og SAGE II - eksperimentet (Stratospheric Aerosol and Gas Experiment II) på Earth Radiation Budget Satellite (ERBS).
Susan Solomon fra NOAA Earth System Research Laboratory i Boulder, Colorado, USA har stået i spidsen for en forskergruppe, der i dag offentliggør analyser, der vurderer effekten heraf på det globale klima, i en videnskabelig artikel i Scienceexpress - onlineudgangen af Science. Hun er en verdens førende klimaforskerne og stod i spidsen for IPCC arbejdsgruppe 1, der udarbejdede rapporten om de fysiske forklaringer for klimaforandringer, der udkom i 2007.
Alt fokus har været på troposfæren - ikke stratosfæren
Vanddamp er den drivhusgas, der har størst betydning for Jordens globale temperatur, og dens bidrag til Jordens klima indgår naturligvis i alle klimamodeller. Hidtil har man dog stort set udelukkende medtaget bidraget fra den nedre del af atmosfæren, troposfæren, i beregningerne. Det er da også langt det største bidrag.
Bidraget fra vanddamp i stratosfæren kan dog ikke negligeres, er budskabet fra Susan Solomon. En stigning i mængden af vanddamp i stratosfæren vil afkøle stratosfæren, men opvarme troposfæren. Det modsatte vil være tilfældet ved en nedgang af mængden af vanddamp i stratosfæren. I sidste halvdel af den 20. århundrede steg den globale temperatur med 0,14 grad pr. tiår. Beregninger med en computermodel fra universitet i Bern i Schweiz viser, at den observerede nedgang i mængden af vanddamp i atmosfæren vil betyde, at stigningen ville være omkring 0,10 grad pr. tiår.
»Det overrasker mig ikke. Vi ved, at vanddamp i stratosfæren spiller en betydelig rolle for klimaet,« siger forskningsleder Niels Larsen fra Danmarks Klimacenter på Danmark Meteorologiske Institut, som selv personligt er involveret i studier af stratosfæren.
»Forklaringen på nedgangen i koncentrationen af vanddamp i stratosfæren er et drop i temperaturen i tropopausen (skillelaget mellem troposfæren og stratosfæren) over troperne, som sandsynligvis er opstået på grund af ændrede cirkulationsmønstre,« siger Niels Larsen.
Susan Solomon gør udtrykkeligt opmærksom på, at beregningerne ikke tager hensyn til andre mulige fænomener, der kan forklare, at den globale opvarmning har været mindre de seneste 10 år end i 1980’erne og 1990’erne. Det kan være aerosoler, naturlige variationer eller lignende.
Der findes kun få observationer af mængden af vanddamp i stratosfæren i 1980’erne og 1990’erne, og de første data stammer udelukkende fra ballonobservationer i Boulder, Colorado. Men de sparsomme data peger dog på, at koncentrationen har været stigende, og det kan have forstærket den globale opvarmning i slutningen af det 20. århundrede med ca. 30 pct.
Artiklen peger også på en lang række uafklarede spørgsmål, som bør undersøges nærmere. Susan Solomons overordnede konklusion er dog, at der er vigtigt at tage hensyn til mængden af vanddamp i stratosfæren, når man skal fortolke klimadata og lave prognoser for fremtiden. Det er et synspunkt, som Niels Larsen er fuldstændig enig i.
