Mindre ingeniørvirksomheder magter ikke klimastrategi
Hver anden mindre ingeniørvirksomhed fokuserer ikke primært på klimaet i deres forretningsstrategi. Mange aner ikke, hvordan de skal indtænke klimaet, og det kan koste på bundlinjen, mener Anders Drejer, professor i ledelse, Århus Universitet
Mange mindre danske virksomheder savner konkrete metoder og har hverken tiden eller budget til at indtænke klimaet i forretningsstrategien, siger professor Anders Drejer, Århus Universitet. (Foto - Martin Dam Kristensen) (Foto: Martin Dam Kristensen)
Læs også
Læs mere om
Selv om klimaet har været på dagsordnen det sidste år i både ind og udland, har mange små og mellemstore danske ingeniørvirksomhed tilsyneladende svært ved at integrere klimaet i deres forretningsstrategi. Det viser en undersøgelse foretaget af IDA i samarbejde med professor Anders Drejer, Århus Universitet.
I undersøgelsen svarer cirka 50 procent af alle ledere i virksomheder med under 100 ansatte, at hensynet til klimaet ikke er centralt i forhold til virksomhedens forretningsgrundlag. Og i følge Anders Drejer skyldes det primært, at lederne ikke ved, hvordan de skal implementere en egentlig klimastrategi.
»De savner konkrete metoder og har hverken tiden eller budget til at indtænke klimaet. Hos mange af dem, er det mester selv, der i så fald må agere klimachef, og han har oftest andet at tænke på i det daglige,« siger Anders Drejer.
Han peger på, at konsekvensen kan blive, at virksomhederne mister udenlandske kunder, da disse i stigende grad stiller krav om miljøstandarder til deres underleverandører.
»Globale kunder eksporterer ofte miljøproblemerne til deres underleverandører, og de danske virksomheder, der allerede nu tænker i miljø vil have et forspring i forhold til hurtigt at kunne lade sig certifisere. Derved kan de komme foran fx kinesiske underleverandører, hvis nationale kunder ikke stiller samme krav.«
Nye tendenser tager tid for mindre virksomheder
Overordnet er Anders Drejer dog positivt overrasket over analysens resultater.
»Jeg havde frygtet, at resultatet havde været langt værre. Notorisk tager det altid tid for nye tendenser at slå igennem blandt de små og mellemstore virksomheder. Det så vi både med lean og tankerne om værdibaseret ledelse.«
For store virksomheder er det altid nemmere at hoppe med på en ny tendens, forklarer han. De kan for eksempel langt lettere udnævne en egentlig klimaansvarlig, der har både budget og tid afsat til at finde ud af, hvilke metoder og efteruddannelse af medarbejdere, der er brug for.
Det bekræftes af IDA-undersøgelsen, der viser, at 74 procent af lederne i de store virksomheder inddrager klimaet som et centralt omdrejningspunkt i deres strategi.
Skal de mindre virksomheder følge trop, kræver det, at både universiteter og brancheforeninger træder mere aktivt til.
»Vi skal møde de mindre virksomheder, hvor de er. Det kræver, at vi lytter til hvilke konkrete problemer, de bokser med og omsætter vores teori om nye tendenser til et sprog, de forstår og kan bruge i deres hverdag,« siger Anders Drejer, der også ser, at klimaet kunne blive et godt brand for de mindre virksomheder i rekrutterings-sammenhæng.
Et større fokus på klimaet kan nemlig tilsyneladende bruges aktivt til at tiltrække medarbejdere. Det bekræftes af IDAs undersøgelse, der viser, at omkring 80 procent af lederne i ingeniørvirksomheder med over 250 ansatte svarer, at virksomhedens holdning til klimaet, har betydning for deres syn på virksomheden.
Undersøgelsen er foretaget blandt IDAs lederpanel og er blevet besvaret af 557 ledere med ingeniør- eller cand scient. baggrund.






