Beslutningen om at udskifte Danmarks flåde af F-16-fly går helt tilbage til 1990'erne. Her blev det klart, at F-16-flyene ville blive forældede og for dyre at opdatere fra 2020.

Derfor gik arbejdet i gang med at finde nye kampfly, og første træk blev en tilslutning til det amerikanske Joint Strike Fighter-projekt. Det betød dog langt fra, at valget dermed var afgjort.

Fem fly har været på tale, men efter at både Eurofighter Typhoon og franske Dassault Rafale trak sig fra konkurrencen, er der i dag tre kandidater tilbage: Lockeed Martins F-35 Joint Strike Fighter, Saabs Gripen Next Generation samt Boeings F/A-18 Super Hornet.

Tre milliarder kroner til JSF
Danmark har siden 1997 bevilliget knap tre milliarder kroner til JSF-projektet. Knap én milliard er bevilliget frem til 2013, mens op mod to milliarder kroner skal betales frem til 2052. Desuden har Danmark betalt 110 millioner kroner, der blandt andet går til udstationeringen af et F-16 på flybasen Edwards i Californien.

Normalt er der knyttet modkøbsregler til forsvarskontrakter med Danmark. Reglerne siger, at udenlandske leverandører skal lægge forsvarsrelaterede ordrer hos danske virksomheder, svarende til mindst 100 procent af kontraktens værd.

JSF-programmets primære leverandører med verdens største forsvarskoncern, Lockheed Martin, i spidsen har som de eneste fået dispensation fra de danske modkøbsregler.

Som en slags venskabserklæring og modvægt til JSF-støtten underskrev forsvarsminister Søren Gade (V) og hans svenske kollega Sten Tolgfors i 2007 en aftale om "udveksling af informationer" omkring Gripen. Der er ikke fulgt penge med aftalen.

Boeing, der er kommet sidst til med deres F/A-18, har tilbudt Danmark en modkøbsaftale på mindst 100 procent.

Tilbage til temaet