Nu har politiet en nødknap til at slukke alle mobilnet
Under klimatopmødet havde politiet med en ny løsning mulighed for at spærre for adgangen til mobilnettet for alle mobiltelefoner, så kun særligt godkendte telefoner ville virke.
Læs også
-
Nyt sikkerhedsnet floppede: Betjente mistede forbindelse under topmøde
Læs mere om
Dokumentation
Et nyt system gør politiet i stand til at lukke for adgangen til mobilnettet for alle ikke-godkendte brugere. Politiet benyttede klimatopmødet til at indkøre den nye løsning, som hvis den blev taget i brug, ville afskære alle mobiltelefoner fra nettet med undtagelse af 1.200 telefonnumre på en særlig liste over vigtige aktører i en krisesituation.
Systemet kan således fungere som en slags backup og et supplement til det tetra-baserede nød-radionet SINE.
Prioriteringsordningen, som ligger til grund for mobilnets-løsningen, skal sikre, at det i en krisesituation vil være muligt for relevante myndigheder at kommunikere over mobilnettet, hvilket ellers kan være en udfordring i netop en krisesituation, hvor eksempelvis bekymrede borgere risikerer at overbelaste nettet i forsøget på at komme i kontakt med pårørende.
Prioriteringsordningen er resultatet af en frivillig brancheaftale, der har været år undervejs, og som trådte i kraft nytårsmorgen, skriver Computerworld.
Politikommissær ved NOBC (Nationalt Operations- og BeredskabsCenter) hos Rigspolitiet, Henrik Mai, fortæller, at politiet ikke fik brug for prioriteringssystemet under klimatopmødet i København.
»Der var ikke så meget belastning på nettet, at vi fik behov for at gøre brug af de her særlige numre. Så man kan sige, at det ikke er prøvet af i virkeligheden, om det virker,« siger han til avisen.
Hvis politiet ønsker at anvende systemet, kræver det 30 minutters varsel, hvorefter det er aktivt i 90 minutter, hvor det kun er de udvalgte numre, der kan ringe og sms'e via mobilnettet. Rigspolitiet har desuden mulighed for at forlænge driften i særlige tilfælde.
Signaleringskanal
Teleekspert Torben Rune fortæller til ing.dk, at systemet fungerer ved at opmærke mobilnumre i de enkelte operatørers Home Location Register (HLR), som er databasen, hvor mobilnumrene er registeret.
Selve screeningsprocessen, med at finde ud af om en mobil må ringe eller ej, optager i sig selv båndbredde, men det påvirker ikke muligheden for at de særlige aktører stadig kan tale.
»Det foregår heldigvis i en dedikeret signaleringskanal, så det vil ikke på nogen måde kunne påvirke driften i forhold til de telefoner, der bærer livsvigtig trafik,« siger han.
Heller ikke selvom om mange mennesker forsøger at ringe op og belastningen på signaleringskanalen derfor øges, vil det have betydning for adgangen til nettet for beredskabsaktørerne.
»Prioriteringsprocessen gælder kun for talen og ikke for signaleringen, men der skal altså rigtigt mange mennesker til, før signaleringskanalen bliver optaget. Talen fylder jo mange gange mere end signaleringen,« siger Torben Rune.
Han tilføjer, at operatørerne desuden har mulighed for helt at forhindre en mobiltelefon i at kommunikere via signaleringskanalen, når telefonen én gang er blevet blokeret af systemet.
Det er kun muligt at benytte systemet i et afgrænset område, hvilket hænger sammen med, at prioriteringen sker på centralniveau, og den individuelle forskel i nettenes opbygning betyder, at der er stor forskel på, hvor stort et område en central dækker.
