Ugens spørgsmål: Hvorfor sidder håndbremsen til forhjulet altid til venstre på cyklen?
Finn Hendil spørger:
Hvorfor sidder håndbremsen til forhjulet altid til højre på styret på en motorcykel, og i venstre side på en pedalcykel?
Allan Carstensen, specialkonsulent i Dansk Cyklist Forbund svarer:
Helt konsekvent er det ikke. I Danmark er det typisk, som du beskriver: Grebet til forbremsen sidder på venstre side af styret. I lande som England og Frankrig er det normalt omvendt. Grunden til denne forskel skal findes i biomekanikken og i cykelkulturens udvikling i de forskellige lande.
Biomekanikken først: De fleste mennesker er højrehåndede og har således bedst koordination i højre hånd. Da cyklen i sin tid så dagens lys, valgte man derfor at anbringe det greb, der var vigtigst at kunne håndtere, i højre side af cyklen. Sådan var det både i Danmark og andre lande.
Forskellen mellem danske cykler og andre cykler skal derfor findes i cykelkulturens differentierede udvikling. I begyndelsen af det tyvende århundrede havde cyklen nogenlunde fundet sin nuværende form. Men cyklen havde ingen gear (eller et gear om man vil. I daglig tale kalder man dem cykler uden gear), og fodbremsen var stort set ukendt.
Hvis cyklen var udstyret med en bremse sad grebet oftest til højre hånd. Var der to bremser har man vurderet, at forbremsen var den mest effektive og den mest følsomme – derfor blev grebet til den anbragt på højre side til den bedst koordinerede hånd. Grebet til bagbremsen blev følgelig anbragt i venstre side.
I de øvrige europæiske lande er den oprindelige placering af håndbremserne opretholdt. Men i Danmark fik fodbremsen stor udbredelse – og med den forsvandt alle greb fra cyklens styr. Sådan var det helt op til 1950'erne. Her begyndte danskerne (meget senere end i andre lande) at få gear på cyklerne.
Da cyklerne stadig var uden bremsegreb var det naturligt at anbringe gearvælgeren på højre side af styret, til den bedst koordinerede hånd. Og da de danske cykler endnu senere blev udstyret med en håndbremse til forhjulet som supplement til fodbremsen, blev grebet til denne anbragt på den ledige side. Nemlig venstre.
Man kan således mene, at den "danske model" ikke er den bedste rent biomekanisk – men traditioner er svære at bryde.
Motorcyklernes udviklingshistorie er noget mere broget. Her er problemet jo udvidet, fordi der oftest også skal være plads til et koblingsgreb på styret. Men den nuværende nærmest universalt gældende norm med gashåndtag og forbremse til højre hånd, kobling til venstre, gear til venstre fod og endelig bagbremse til højre fod er sikkert opstået efter følgende rationale:
Det mest følsomme greb på en motorcykel er gashåndtaget, derfor anbringes dette i højre side. Følgelig må koblingsgrebet sidde i venstre side, hvilket igen medfører at forbremsegrebet anbringes på højre side.
Finn Hendil vinder to billetter til Experimentariet for sit spørgsmål.
Er du rigtig klog?
Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.
Spørg Scientariet er redigeret af Tine Havkrog Brandenborg, thb@ing.dk.
Funktionelle polymerer vil ændre medicin og industri
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?
