Facebook-quiz
Spørg Scientariet
- Vi skaffer svar på alt!- Spørg læserne: Hvordan bruger man køleskabet mest energieffektivt?
- Spørg Scientariet: Størst miljøgevinst ved kompost eller afbrænding af organiske madrester?
- Ugens ekspertspørgsmål: Hvorfor har krokodillen ikke udviklet sig i millioner af år?
Ugens spørgsmål: Hvorfor sidder håndbremsen til forhjulet altid til venstre på cyklen?
Finn Hendil spørger:
Hvorfor sidder håndbremsen til forhjulet altid til højre på styret på en motorcykel, og i venstre side på en pedalcykel?
Allan Carstensen, specialkonsulent i Dansk Cyklist Forbund svarer:
Helt konsekvent er det ikke. I Danmark er det typisk, som du beskriver: Grebet til forbremsen sidder på venstre side af styret. I lande som England og Frankrig er det normalt omvendt. Grunden til denne forskel skal findes i biomekanikken og i cykelkulturens udvikling i de forskellige lande.
Biomekanikken først: De fleste mennesker er højrehåndede og har således bedst koordination i højre hånd. Da cyklen i sin tid så dagens lys, valgte man derfor at anbringe det greb, der var vigtigst at kunne håndtere, i højre side af cyklen. Sådan var det både i Danmark og andre lande.
Forskellen mellem danske cykler og andre cykler skal derfor findes i cykelkulturens differentierede udvikling. I begyndelsen af det tyvende århundrede havde cyklen nogenlunde fundet sin nuværende form. Men cyklen havde ingen gear (eller et gear om man vil. I daglig tale kalder man dem cykler uden gear), og fodbremsen var stort set ukendt.
Hvis cyklen var udstyret med en bremse sad grebet oftest til højre hånd. Var der to bremser har man vurderet, at forbremsen var den mest effektive og den mest følsomme – derfor blev grebet til den anbragt på højre side til den bedst koordinerede hånd. Grebet til bagbremsen blev følgelig anbragt i venstre side.
I de øvrige europæiske lande er den oprindelige placering af håndbremserne opretholdt. Men i Danmark fik fodbremsen stor udbredelse – og med den forsvandt alle greb fra cyklens styr. Sådan var det helt op til 1950'erne. Her begyndte danskerne (meget senere end i andre lande) at få gear på cyklerne.
Da cyklerne stadig var uden bremsegreb var det naturligt at anbringe gearvælgeren på højre side af styret, til den bedst koordinerede hånd. Og da de danske cykler endnu senere blev udstyret med en håndbremse til forhjulet som supplement til fodbremsen, blev grebet til denne anbragt på den ledige side. Nemlig venstre.
Man kan således mene, at den "danske model" ikke er den bedste rent biomekanisk – men traditioner er svære at bryde.
Motorcyklernes udviklingshistorie er noget mere broget. Her er problemet jo udvidet, fordi der oftest også skal være plads til et koblingsgreb på styret. Men den nuværende nærmest universalt gældende norm med gashåndtag og forbremse til højre hånd, kobling til venstre, gear til venstre fod og endelig bagbremse til højre fod er sikkert opstået efter følgende rationale:
Det mest følsomme greb på en motorcykel er gashåndtaget, derfor anbringes dette i højre side. Følgelig må koblingsgrebet sidde i venstre side, hvilket igen medfører at forbremsegrebet anbringes på højre side.
Finn Hendil vinder to billetter til Experimentariet for sit spørgsmål.
Er du rigtig klog?
Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.
Spørg Scientariet er redigeret af Tine Havkrog Brandenborg, thb@ing.dk.
|
Jeg glemmer sent første gang jeg blev lokket til at køre MTB. Der gik over en måned før sidste hudafskrabning var lægt.
Selv er jeg altid stået på fra fortovet, men jeg lægger da mærke til at de fleste går ud på cykelstien eller på vejen, for derved at genere flest muligt og samtidig øge 'chancen' for at blive kørt ned, for at kunne stige på cyklen fra /venstre/ side.
Selv børn lader man lære denne farlige påstigningsside.
Vel en reminiscens af at cyklen er udvidet i UK, ikke Frankrig ...
Motorcyklernes udviklingshistorie er noget mere broget. Her er problemet jo udvidet, fordi der oftest også skal være plads til et koblingsgreb på styret. Men den nuværende nærmest universalt gældende norm med gashåndtag og forbremse til højre hånd, kobling til venstre, gear til venstre fod og endelig bagbremse til højre fod er sikkert opstået efter følgende rationale:
Det mest følsomme greb på en motorcykel er gashåndtaget, derfor anbringes dette i højre side. Følgelig må koblingsgrebet sidde i venstre side, hvilket igen medfører at forbremsegrebet anbringes på højre side.
***************
Og den holder ikke helt vand, idet de fleste engelskproducerede motorcykler er helt omvendt andre med hensyn til baghjulsbremsepedal og gearpedal.
Kan man tale om der er en bestemt side man skal stå på en Cykel? Det kommer vel an på om man er venstrehåndet! Det er bestemt ikke kæden som er problemet, for skulle svinge med ens "Venstre ben op over Cykelsadlen"
mvh Marion
Men det skal da nok historisk hænge sammen med hesten, idet den britiske venstrekørsel stammer fra at når to ryttere red forbi hinanden, så skulle begge have ryttere have let adgang til deres sværd; man vidste jo ikke på forhånd om der var tale om en /friend or foe/.
Ved den franske revolution blev venstrekørsel så associeret med l'ancien régime, og derfor kører man i størstedelen af verden i højre side.
Men husk på at cyklen er opfundet i UK, og at selve cyklens grundudformning er beregnet til venstrekørsel. Når jeg står af eller på cyklen må jeg således bøje mig over stangen for på den anden side at få fat i ståbenet, lige som jeg må låse og oplåse cyklen på den for mig 'forkerte' side.
Forsøg på at stige af og på fra venstre side har vist mig, at det kan jeg i hvert fald ikke gøre 'på rygraden', og det kan kun lade sig gøre i absolut appelsinfri tilstand.
mvh Marion
Til gengæld er dette med våbenhånden i modstrid med vores kørselsretning. Det eneste "naturlige" (for højrehåndende) er at ride i venstre side af vejen, så man kan bruge sit våben mod de mod"kørende". Hvis vi havde venstrekørsel, tror jeg dog stadig jeg ville stige på cyklen fra venstre side (pga. boldbenet), men opfatte den manøvre som farligere.
Jeg opfatter det at stige på cyklen fra dens venstre side som det sikreste. Man befinder sig ude på vejbanen mens man har overblik og begge ben på jorden. Skulle et eller andet gå galt under påstigningen, vælter man sandsynligvis ind på fortorvet - den sikre vej. Det passer også både med at svinge vore dominerende ben (de fleste sparker bold med højre) og med at have sværdet siddende i venstre.
Til gengæld er dette med våbenhånden i modstrid med vores kørselsretning. Det eneste "naturlige" (for højrehåndende) er at ride i venstre side af vejen, så man kan bruge sit våben mod de mod"kørende". Hvis vi havde venstrekørsel, tror jeg dog stadig jeg ville stige på cyklen fra venstre side (pga. boldbenet), men opfatte den manøvre som farligere.
Ja, jeg har altså den modsatte opfattelse af farlighed, og må tydeligvis også have haft det før jeg begyndte i skole, for jeg har altid steget på cyklen fra højre side, fra fortovet. Og jeg cyklede altså til skole på første skoledag, med mine forældre lige bagefter, i bil. Nu var man jo blevet en »stor« dreng.
Under alle omstændigheder er det da voldsomt irriterende som cyklist, når en person stiller sig midt ud på cykelstien for at sige på den; det giver da maksimal gene for alle andre.
