Hvorfor er kvinder dårlige til matematik?
Det er de heller ikke nødvendigvis, de er det kun hvis de selv forventer at være dårlige til det. Det er konklusionen i en ny artikel i Psychological Bulletin, der er baseret på en metaanalyse af testresultater fra næsten en halv million 14-16-årige i 69 lande.
Når man ser på gennemsnittet for alle deltagere, så er der ingen forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i matematiktests. Der er tale om et gennemsnit af unge, der er vokset op i vidt forskellige omstændigheder, så idet alle disse forskellige omstændigheder midler ud, konkluderer forfatterne at der ikke er nogen forskel på hvor gode de to køns hjerner er til at løse matematiske opgaver. Deres data viser også, at variansen er ens for de to køn. Hypotesen om, at godt nok er kønnenes gennemsnitlige matematiske evner ens, men at der er flere genier og professorer blandt mændene fordi variansen er større (og dermed også flere totale tåber), den holder altså ikke.
Selv om der ikke er forskel på kønnene samlet set, så er der nationale forskelle. Der er mange lande hvor kønnene klarer sig lige godt (Norge, Spanien, USA, Hong Kong), men også en del hvor drengene er bedre til matematik end pigerne (Tunesien, Danmark), og endda nogle få lande hvor pigerne er bedre til matematik end drengene (Island, Bahrain).
Forfatterne prøver at finde forklaringen på de nationale forskelle, og her bliver det interessant. Det viser sig nemlig, at der er en sammenhæng mellem hvor godt pigerne klarer sig i matematiktests, og hvor lige kønnene er i det pågældende land. Pigernes matematikresultater kan forudsiges ud fra:
- om piger og drenge har samme mulighed for at komme i skole
- hvor stor en del af forskerstillingerne i landet, der er besat af kvinder
- hvor stor en del af landets parlamentsmedlemmer, der er kvinder.
Matematiske evner hos kvinder kan altså kun komme til udtryk, hvis kvinderne har en klar fornemmelse af, at deres uddannelse er lige så vigtig som mændenes, og hvis de opfatter det som en del af deres muligheder at deltage i politik og forskning på lige fod med mændene.
Om dette her skal bruges som argument for øremærkede professorater og borgmesterposter eller ej, vil jeg overlade til den enkelte læser. Men data taler i hvert fald deres klare sprog her – hvis man forventer lige meget af mænd og kvinder, så præsterer de faktisk lige godt. Gad vide om det også ville gælde minoriteter?











